Blå-grøn samskabelse skaber klimavenlig velfærd

I Høje Gladsaxe-kvarteret har en række regnvandsprojekter kombineret klimatilpasning med leg, sport og naturoplevelser. Idéen til projekterne er i tråd med kommunestrategiens fokus på klimabevidste valg, og blev udtænkt på tværs af de kommunale afdelinger sammen med et lokalt boligselskab og forsyningsselskabet Nordvand.

Når det regner voldsomt i Gladsaxe, bliver regnvandet ikke længere konsekvent ledt ud i de overfyldte kloakker. Noget af vandet bliver, via et sindrigt system, ledt hen til vandbassiner på eksempelvis Idrætsanlæggene i Gladsaxe, hvor der til dagligt løbes på rulleskøjter, spilles tennis, eller leges med og uden vand. Eller det ledes hen til Vandledningsstien, der før var en simpel gangsti for enden af en motortrafikvej, men nu er lavet om til et rekreativt naturoplevelsesområde med en perlerække af vandbassiner.

Klimatilpasning på tværs af fagområder
Projektet er blevet til som et tværfagligt samskabelses-forløb, hvor Vej- og Park, Idrætsanlæggene og Vand og Klima-teamet har arbejdet sammen med borgerne, en lokal boligafdeling og forsyningsselskabet Nordvand, i et forsøg på at skabe nytænkende og brugervenlig klimatilpasning.

– Vi ville fra kommunens side fra starten af gerne lave et blå-grønt projekt, der tænkte vand og miljø i en sammenhæng, og skabte mere rekreativ værdi, i stedet for bare at sørge for at vandet kom væk. Nordvand har været projektleder på projekterne, og har løbende været inde og tale med os, idrætschefen Holger Kortbæk og Vej- og Parkchefen Ivan Christensen for at finde muligheder i projekterne, og tænke det hele sammen, fortæller teamkoordinator i Vand og Klima, Kathrine Stefansen.

– Samarbejdet blev en succes, fordi vi havde en fleksibilitet i forhold til, hvad vi ’plejer’ at gøre, og fordi vi byggede det på tværfaglighed, borgerinddragelse, og kreativitet, hvor vi eksempelvis har arbejdet med en kunstner i projektet i stedet for en ingeniør, siger Kathrine Stefansen.

Færre oversvømmelser, flere børn og hejrer
Projekterne er også en succes, målt på klimatilpasning. Vandbassinerne fyldes op, når der er skybrud eller kraftig regn, og der er for eksempel målt 25-30 procent færre overløb af urenset spildevand til Gyngemosen, når der er skybrud, end før projekterne kom i gang.

Desuden har kommunens beboere taget projekternes faciliteter til sig, og bruger dem flittigt.

– Jeg cykler på Vandledningsstien hver morgen, og der er altid folk på den. Jeg har også set hejrer på stien, og jeg har set flere børnehaver lege på Idrætsanlæggenes legeredskaber, siger Jasmina Monica Gabel, der er landsskabsarkitekt i Vand og Klima.

Altid noget at lære
Selv om projektet, og processen der skabte det, således har været en succes, er der dog alligevel altid noget man kan lære af og gøre bedre næste gang, pointerer Jasmina Monica Gabel.

– Især med hensyn til processen i projektet, og i forhold til borgerinddragelse, har vi lært meget. Vi kan se nu, at det lidt tidligere i projektet havde været rigtigt at træde et skridt tilbage, og sikre at alle borgerne i området var med, og at borgerne følte sig trygge ved, hvad der blev lavet. Det tænker vi ind i de projekter, vi arbejder med nu og fremadrettet, siger hun.
Klimatilpasningsprojekterne i Gladsaxe
Det samlede klimatilpasningsprojekt omfatter fem områder, hvor regnvandet opsamles i regnvandssøer eller –bassiner, og bruges rekreativt:
• Gladsaxe Stadion, hvor regnvandet forsinkes og bruges til legeaktiviteter.
• Vandledningsstien, hvor regnvandsbassiner opsamler regnvandet og leder det videre i systemet.
• Høje Gladsaxe Park, hvor meget af regnvandet fra de andre projekter ledes til vandløb og søer.
• Marielystkvarteret, hvor regnvandet nedsives lokalt i blandt andet regnvandsbede.
• Grønnemosekvarteret, hvor nye regnvandsledninger adskiller regnvandet fra spildevandet.
Gladsaxe Kommune blev årets Friluftskommune 2015, og var nomineret til KTC’s (Kommunalteknisk Chefforening) innovationspris, på grund af disse klimatilpasningsprojekter.