Hjælp til udsatte børn er en by i Sverige

Martina (1)Udsatte børn, unge og familier i Gladsaxe skal have bedre støtte, samtidigt med at kommunen kan spare penge på området. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men erfaringer fra den svenske by Borås viser, at det kan lade sig gøre.

I Gladsaxes Budget 2016 er der sat 10 millioner kroner af til en tidlig indsats overfor udsatte børn i førskolealderen. Samtidigt er der, inspireret af den såkaldte ’Sverigesmodel’, sat penge af til at ansætte flere socialrådgivere, der får bedre tid til at arbejde forebyggende med familien og på tværs af faggrupper, og gribe tidligt ind hvis det bliver nødvendigt.

Målet er at forsøge at bryde den negative sociale arv, og give alle børn en reel mulighed for at udnytte deres potentiale.

’Jeg vil hjem til min mor’
Martina Dagø er socialrådgiver i familieafdelingen, og arbejder til dagligt med udsatte børn og familier. Hun er rigtigt glad for, at hendes afdeling vil lade sig inspirere af Sverigesmodellen.

– Da jeg hørte at vi skulle arbejde med modellen, tænkte jeg ’det er jo bare fantastisk’. Jeg tror nemlig at vi vil kunne arbejde med familierne på en helt anden og bedre måde, når vi får færre sager, og dermed mere tid til de enkelte sager og de faglige drøftelser. Så vil vi kunne bruge vores kompetencer meget bedre i arbejdet med den enkelte familie, siger hun.

Modellen vil også kunne give færre resursekrævende anbringelser, som er en af de mest indgribende foranstaltninger vi har, mener Martina Dagø.

– Børn vil jo altid helst være hos deres forældre. Da jeg for nyligt var ude hos en 5-årig pige fra en meget resursesvag familie, for at fortælle at hun skulle anbringes uden for hjemmet, nåede jeg ikke engang at åbne munden, før pigen sagde ’jeg vil ikke på et hjem, jeg vil hjem til min mor’.

Svenske tilstande i Herning
I Herning Kommune har man i flere år arbejdet målrettet på netop at nedbringe antallet af anbringelser. Derfor tog medarbejdere for et par år siden på studietur til Borås i Sverige. Da de kom hjem, var de så inspireret af hvad de havde set, at de kopierede svenskernes tilgang til udsatte børn og unge.

Antallet af sagsbehandlere til børne- og ungesager blev fordoblet, sagsbehandlerne følger nu sagerne fra starten, og man har halvt så mange sager som tidligere. Det tværfaglige samarbejde mellem sagsbehandlerne og skoler og psykologer er desuden blevet forstærket, og standardløsninger er blevet et fyord – nu skal alle indsatser tilpasses nærmiljø og familie.

Ifølge en evaluering fra analyseinstituttet KORA, har modellen allerede været en succes. Der er færre klager fra forældrene, og i løbet af de første to år som modellen har været anvendt, har Herning Kommune haft seks procent færre anbringelser.

Politikerne lyttede
Leder af Familieafdelingen Rikke Schiønning regner også med, at Sverigesmodellen, tilpasset Gladsaxe-forhold, vil kunne skabe bedre forhold for de udsatte familier og bedre arbejdsforhold for afdelingens socialrådgiverne. Med indførelsen af elementer fra modellen, vil hendes medarbejdere få mere tid til at give den rette støtte og til det forebyggende arbejde i familierne, siger hun.

– Vores familier vil mærke en tættere opfølgning, og mange af vores samarbejdspartnere, som for eksempel skolerne og børnehusene, vil kunne mærke at vi får mere tid til at samarbejde. Vi vil ikke længere være en slags flaskehals for dem, siger Rikke Schiønning.

Udover at være inspireret af Sverige og Herning, arbejder Gladsaxe, ifølge Rikke Schiønning, også med modellen fordi hendes afdeling har gjort opmærksom på, at de var udfordret af øget sagsbehandlingskrav og et generelt øget arbejdspres på socialrådgiverne i afdelingen.

– Politikerne har altid haft meget fokus på familieområdet, og har villet gøre det godt, så de har lyttet til os, siger Rikke Schiønning.
Sverigesmodellen
• Sverige bruger væsentligt færre penge på udsatte børn end Danmark, især fordi svenskerne har færre og kortere institutionsanbringelser, uden at kvaliteten er lavere end i Danmark. Svenskerne bruger børnenes egen familie, netværk og nærmiljø, og plejefamilier frem for institutionspladser
• En forudsætning for Sverigesmodellen er tid, fokus og dialog med det enkelte barn og deres familie. Der ansættes derfor flere sagsbehandlere, der følger sagerne fra starten og gennem hele forløbet, i tæt samarbejde med lærere, psykologer og SSP
• Sagsbehandlerne siger at de gennem modellen ”har fået myndigheden tilbage”, og oplever bedre at kunne handle ud fra deres faglige vurderinger
Kilde: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: