Klimaforandringer: Ekstremvåd april efter vådeste år

2023 var det vådeste år nogensinde målt – for eksempel fik Gladsaxe fik hele 823 millimeter regn sidste år, og flere andre kommuner fik endnu mere nedbør. Også april har leveret over dobbelt så meget regn som en gennemsnitlig april måned.

Og forskning viser da også at vilde udsving fra tørke til kraftig regn er blevet mere almindeligt, med klimaforandringer, i mange dele af verden, og at klimaforandringerne forstyrrer nedbørsmønstrene, med sundhedsrisici til følge.

EU estimerer at oversvømmelser forårsagede over 5000 fataliteter og tab for over 250 milliarder Euro i EU-landene mellem 1980 og 2021.

– I kølevandet på disse oversvømmelser accelererer højere vandtemperaturer væksten af vandbårne patogener, hvilket tilskynder udbrud og spredning af dødelige sygdomme […] Og i betragtning af at omkring 170.000 mennesker i Europa årligt udsættes for oversvømmelsesrisiko, og at dette antal kan vokse til 480.000 ved udgangen af århundredet på grund af klimaændringer, kan den potentielle effekt af oversvømmelser på kontinentet være enorm, tilføjer EU i en pressemeddelelse i august.

EU’s klimaovervågning, Copernicus, estimerer i en ny rapport at oversvømmelser, storme og skovbrande har kostet 100 milliarder kroner EU i 2023 alene. Et år hvor Europa, ifølge World Meteorological Organization, fik syv procent mere regn end i et gennemsnitsår.

Stigninger fortsætter
Gladsaxe Kommunes Strategi for Grøn Omstilling har som mål at reducere CO2-udledningen i Gladsaxe med 70 procent i 2030, målt i forhold til 2007, samt at Gladsaxe skal være CO2-neutral senest i 2050. I Gladsaxe kommer udledningen af CO2, ifølge strategien, primært fra transport og energiforbrug, og indirekte fra de varer, vi forbruger og det affald, vi producerer.

Delmålene i strategien går blandt andet ud på at øge andelen af cykelture i kommunen, at alle buslinjer i Gladsaxe betjenes af elbusser fra 2025, mens bilbestanden og bilisme skal falde.

Tal fra Energistyrelsen viser dog at faldet i den samlede CO2e-udledning i Gladsaxe Kommune er begyndt at stagnere – fra 336.796 ton i 2018 og 275.625 ton i 2019, til 240.584 ton i både 2020 og 240.345 ton i 2021. Og at den samlede andel af energiforbrug i kommunen, der stammer fra vedvarende energi, kun stiger langsomt.

Ifølge DMI’s klimaatlas for Gladsaxe Kommune, forventes nedbøren (især vinternedbøren) i kommunen at kunne stige markant, frem mod midten og især slutningen af århundredet, hvis der ikke handles på klimaet – især ud fra et såkaldt mellemhøjt og højt udledningsscenarie.

Også temperaturerne, antallet af hedebølgedage og i mindre grad skybrud og tørkeperioder forventes at stige.

Ifølge FN er især lavindkomstlande sårbare for oversvømmelser.

– Efterhånden som planeten opvarmes, forventes det at vi vil se flere og mere intense, hyppigere, mere alvorlige nedbørshændelser, hvilket vil føre til mere alvorlige oversvømmelser. Mange lavindkomstlande har næsten ingen oversvømmelsesstrukturer og ingen integreret oversvømmelseshåndtering, udtalte Stefan Uhlenbrook, der er direktør for hydrologi, vand og kryosfære hos FN-organisationen World Meteorological Organization  sidste år.

Varme og tørke
Samtidig var 2023 det varmeste år nogensinde målt. Og FN’s seneste Global Drought Snapshot-report viser, at lang de fleste af de næsten to milliarder mennesker der er berørt af tørke 85 procent – bor i lav- eller middelindkomstlande. Tørkerne skaber ifølge rapporten alt fra hungersnød og tvungen migration, til fødevareusikkerhed og problemer med vandforsyning.

– Men i modsætning til andre katastrofer, der tiltrækker medieopmærksomhed, går tørke ofte ubemærket hen uden at provokere en offentlig eller politisk reaktion, kan man læse i rapporten.

Ifølge World Food Programmes HungerMap, forekommer langt de fleste såkaldte Climate Alerts, hvor store dele af befolkningen bor i områder med et signifikant underskud af regn eller vegetation, i Afrika syd for Sahara.