Biodiversitetskrise: Forslag om erstatningsnatur fik kold skulder af byråd

Enhedslisten og De Radikale foreslog på byrådsmødet i Gladsaxe Byråd 22. maj at der skal etableres såkaldt ”erstatningsnatur” i Gladsaxe, hvis der etableres bygninger, veje eller andre former for anlæg eller befæstede arealer i naturområder eller grønne, rekreative områder. Det ville et flertal i byrådet ikke.

– Naturen, den er trængt. Og den har først og fremmest brug for mere plads og mere sammenhæng. Det gælder også i byområder som vores […] Og derfor er det problematisk, når forskellige anlægsprojekter udføres på bekostning af selv mindre bidder af natur og grønne områder, havde Trine Henriksen (Ø), der fremlagde forslaget på vegne af de to partier, pointeret inden afstemningen.

– Som udgangspunkt skal erstatningsnatur udgøre et dobbelt så stort areal, som det erstattede naturareal eller grønne område, eller alternativt anlægges med en væsentlig højere naturmæssig kvalitet, end det område som erstattes, tilføjede Henriksen.

Ifølge forslaget skulle Byplanafdelingen eller By-og Miljøforvaltningen fremlægge et forslag til retningslinjer, der skal give bud på definitioner af, hvornår et areal er omfattet af
bestemmelsen om erstatningsnatur og hvordan arealer beregnes, samt komme med
retningslinjer for, hvad der kan gælde som erstatningsnatur.

Formålet med forslaget var, ifølge Trine Henriksen, at forhindre eller begrænse anlæg og byggeri i naturområder, samt sikre at når der alligevel gennemføres anlægsprojekter, som gør indhug i naturen og grønne områder, etableres der natur et andet sted.

Er allerede grøn
Et diskussionslystent byråd var dog ikke var udelt begejstret for forslaget.

Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A), mente at Gladsaxe allerede er en grøn bykommune, der arbejder systematisk med at passe på kommunens natur, med alt fra træpolitik og grønne strategier til pulje til grøn forskønnelse og folde til græssende dyr. Hun mente derfor at forslaget var ”et ligegyldigt forslag”.

– Når vi træffer denne slags beslutninger [om at inddrage natur og rekreative grønne områder], så er det altid på baggrund af en konkret afvejning af forskellige hensyn […] Jeg synes at målet om at passe på og styrke det grønne i Gladsaxe er rigtig godt, men det er en helt forkert vej at gå, at sætte et større arbejde i gang, med at udarbejde retningslinjer. Dem har vi allerede masser af, tilføjede borgmesteren.

Heller ikke Signe Ejersbo (F) mente at Enhedslisten og De Radikales forslag er den rigtige vej at gå.

– Vi mener at blandt andet den nuværende træpolitik, Strategi for Grøn Omstilling, og de mange andre strukturer skaber gode og stærke rammer, som sikrer et grønt Gladsaxe, og sikrer træer og biodiversitet. Vi mener også at forslaget vi medføre unødig bureaukrati, pointerede hun.

Og Venstres Astrid Søborg sagde at man i byrådet er enige om at kommunen skal være grønnere og have mere biodiversitet, at det er de store, sammenhængende naturområder der skal arbejdes med, og at det ikke er i Gladsaxe, at Danmarks biodiversitet bliver reddet.

– Jeg synes det her lidt er en form for regnearksaktivisme, mente hun.

’Plejer’ har skabt krisen
Der var dog andre stemmer, der var mere positivt indstillet overfor Enhedslisten og De Radikales forslag, eller gerne ville diskutere kommunens nuværende retning på området.

Lokallisten Gladsaxes Lene Svendborg sagde at forslaget ville kunne lægge en dæmper på den byggeiver, der huserer i Gladsaxe i disse år.

Lars Abel (M) mente at borgmesterens betragtninger om, hvor grønne man er i Gladsaxe, var ”interessante”.

– Vi skal også passe på at vi ikke putter green washing ind i den måde vi griber dagligdagen an på, det synes jeg lidt der ligger i det, mente Abel. Han pointerede samtidig at den nye befolkningsprognose sandsynliggør, at der over de 5-10 år skal bygges en masse nye boliger i Gladsaxe.

Henrik Sørensen (C) sagde at vi ikke har ret meget natur i Gladsaxe – for en græsplæne eller et par træer er ikke natur.

– Vi har cirka 3 km2 skov og naturområder i Gladsaxe Kommune. Jeg synes ikke at det er meget […] Der er store arealer vi sagtens kunne omdanne, tilføjede han.

Og medforslagsstiller Christina Rittig Falkberg (B) pointerede, fra byrådssalens talerstol, er det ikke nogen tvivl om, at hvis vi fortsætter med at gøre som vi plejer, så løser vi ikke problemet.

– Det er det vi plejer at gøre, der har skabt kriserne, så vi skal til at tænke og handle anderledes, tilføjede Falkberg.

Da det blev tid til at stemme, stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance, Venstre og Danmarksdemokraterne for et ændringsforslag fra Trine Græse, der lød: ”vi bruger resurserne på at arbejde videre i de spor der allerede er lagt, og hvor vi hele tiden ser tydelige, grønne aftryk i vores by”.

Radikale, Enhedslisten og Lokallisten Gladsaxe stemte imod forslaget, og De Konservative og Moderaterne undlod. Dermed bortfaldt Enhedslistens og De Radikales oprindelige forslag, som der ikke blev stemt om.

Vil gå fra gråt til grønt
Gladsaxe Kommune har da også en del strategier og politikker på området. I Gladsaxestrategien for 2022-2026, står der at kommunen ”hvor det er muligt går vi fra ’gråt til grønt’ og skaber oaser af bynatur”, og at kommunen ”i de større naturområder arbejder […] målrettet med at bevare og styrke biodiversiteten med nye plejeteknikker”. Kommunen vil, ifølge strategien, desuden være CO2-neutral i 2050.

Gladsaxestrategien binder sig dog op på verdensmålene – hvor et af målene i verdensmål 15 er, at der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og forhindre udryddelse af truede arter.

I kommunens træpolitik står der, at man vil ”bevare og udvikle træerne i Gladsaxe og øge den samlede bestand af træer”, blandt andet fordi ”træerne øger byens biodiversitet”.

I Gladsaxes arkitekturpolitik, kan man læse at ”Bagsværd Sø, Hareskoven og Smør- og Fedtmosen er bare et par eksempler, hvor naturen med målrettet naturforvaltning støtter biodiversiteten”. Men også at ”græs og bøgehække ikke [er] natur nok. Vi har brug for en frodig mangfoldighed af planter, så insekter og andet dyreliv tiltrækkes”.

Og i kommunens Strategi for Grøn Omstilling, kan man læse at ”i Gladsaxe bidrager træer,
bynatur og grønne klimatilpasningsløsninger først og fremmest til at løfte byrummenes kvalitet og i mindre grad til at sænke CO 2-udledningen fra byen”.

Biodiversitet og CO2-udledning hænger nemlig sammen, og ifølge FN er biodiversiteten vores stærkeste naturlige forsvar imod menneskeskabte klimaforandringer.

Biodiversiteten er dog – ligesom klimaet – i alvorlig krise, og den vigtigste drivkraft bag tabet af biodiversitet er, ifølge FN, menneskers brug af jord, ligesom de menneskeskabte klimaforandringer spiller en stigende negativ rolle i den faldende biodiversitet.

Udfordret biodiversitet
Danmark har underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, hvis formål er bevaring af biologisk mangfoldighed, og som kræver at man integrerer bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i sine politikker, opretter et system med beskyttede områder, samt genetablerer og genopretter ødelagte økosystemer og fremmer genetablering af truede arter.

Og den danske regering anerkendte, i regeringsgrundlaget, at klima- og biodiversitetskrisen er ”vor tids største udfordring”, og lovede at handle på krisen.

Men et er ord og politik, noget andet realiteter. Og biodiversitet er ikke noget som Danmark ligefrem er verdensmestre i. Danmark lå i 2020 på en lidet flatterende 146. plads på Yale Center for Environmental Law & Policys Biodiversity Habitat Index. Biodiversitetsrådet vurderede desuden, i sin første rapport i 2022, at Danmark har langt fra nok beskyttet natur til at vende tab til fremgang.

– Biodiversitetsrådet estimerer, at højst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder, konkluderede man i rapporten.
Og mange naturtyper er, ifølge Miljøstyrelsen, i dårlig tilstand, og mange flere arter risikerer at uddø. Den seneste afrapportering til EU viste at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand.

Danmark er primært dækket af bebyggelse og landbrugsafgrøder, og i langt mindre grad af natur. Størstedelen af de danske naturarealer er desuden ejet af private, og naturarealet i Gladsaxe ligger i den lave ende, blandt de danske kommuner. I Friluftsrådets analyse fra 2023, ”Danmarks bedste friluftskommuner”, er Gladsaxe således rangeret som den kommune med 9. mindst naturareal og 9. mindst skov.

Gladsaxe ligger nummer 48 kommunernes Naturkapitalindeks, som er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet på baggrund af det nationale biodiversitetskort i 2020. I 2015 lå Gladsaxe på en 26. plads.

Søer særlig udfordring
I en vurdering af Gladsaxe Kommunes beskyttede naturområder fra 2019, foretaget af medlemmer af den uafhængige internationale organisation, International Union for Conservation of Nature, blev der undersøgt og vurderet 73 naturområder i Gladsaxe Kommune. Ifølge undersøgelsen opfylder 30 områder International Union for Conservation of Natures standard for beskyttede naturområder.

7,1 procent af Gladsaxes areal opfyldte dengang, ifølge vurderingen, kravet om at være beskyttet natur – FNs verdensmål har som delmål at 17 procent af landarealet skal være beskyttet natur.

– Sikring af god økologisk tilstand i Bagsværd Sø og Lyngby Sø er en særlig udfordring i forhold l at opfylde IUCNs kriterier, da søerne er store og har været belastet af spildevand, der har været årsag til, at betydelige mængder af næringsstoffer nu langsomt afgives fra søbunden. Vores vurdering er, at den nuværende plejeindsats ikke er tilstrækkelig, tilføjedes det i vurderingen.