Folket marcherede for klimaet: ”Ta’ ansvar for den magt I har”

Tusinder marcherede til Folkets Klimamarch ved Christiansborg søndag den 2. juni med budskab om klimahandling.

Marchen skulle blandt andet være med til at vise folkelig opbakning til klimadagsordenen og opfordre til et grønt fokus til Europa-parlamentsvalget, pointerede arrangøren, organisationen Folkets Klimamarch på arrangementets Facebook-side.

Der blev også marcheret mere konkret for en række målsætninger, som europæisk klimaneutralitet i 2040, øget klimabistand og mere beskyttet natur i EU – mål der er i tråd med Parisaftalen.

– Klimaet har brug for os alle sammen. Naturen har brug for os nu. Regeringen har i den grad brug for os nu, for uden os flytter den sig ikke, sagde præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, inden de mange mennesker marcherede mod Kongens Nytorv og tilbage igen.

– Vi skal videre, vi skal meget videre i Danmark og i Europa. Og om bare syv dage kan vi vise vejen med et vigtigt kryds […] Vi vil have et EU, der sætter klimahandling først, tilføjede hun.

Forfatter og aktivist Moussa Mchangama havde et budskab om klimaretfærdighed fra den interimistiske “talerstol” på slotspladsen.

– Det er afgørende at vi i bevægelserne også taler om klimauretfærdighed. Nemlig det faktum at det er lande i det globale syd, samt minoriserede og marginaliserede mennesker i det globale Nord, der rammes hårdest at klimaforandringer, og har mindst økonomi og infrastruktur at stå imod med, sagde han.

Også de mange marcherende havde budskaber på skilte, badges og t-shirts. Alt fra ”kom nu ind i kampen”, ”gå op i kloden, ikke i moden” og ”mennesker & miljø før økonomisk vækst” til ”ta’ ansvar for den magt I har”, ”Jep, jeg er klimatosse – og det er ikke så tosset” og ”se Simba – alt hvad lyset rammer er ikke vores”. Samt tilråb som ”alle valg er klimavalg” og ”grønne ord er ikke nok”.

Hedebølger og skybrud
Marchen kommer i en tid med både tiltagende biodiversitetskrise, som forskere for nyligt har kædet sammen med en stigning i antallet af infektioner, og en lang række vejrrekorder.

Flere steder i Sydtyskland faldt der over 100 millimeter regn på et døgn i weekenden. 2023 var det vådeste år nogensinde målt i Danmark og det netop overståede forår det varmeste nogensinde målt. April blev den 11. måned i træk med rekordvarme temperaturer på verdensplan. Og FN’s seneste Global Drought Snapshot-rapport viser at to milliarder mennesker er berørt af tørke – langt de fleste bor i lav- eller mellemindkomstlande.

Få dage inden klimamarchen blev der i Indien målt temperaturer på omkring 50 grader, der førte til en række dødsfald.

Og en ny klimarapport, udgivet af Red Cross Red Crescent Climate Centre, World Weather Attribution and Climate Central, beskriver hvordan klimaforandringer har skabt hedebølger for det meste af verdens befolkning.

”I løbet af de sidste 12 måneder har menneskeskabte klimaændringer givet et gennemsnit på 26 dages ekstrem varme mere, end der ville have været uden en opvarmet planet”, tilføjes det i rapporten. I en række lande har man oplevet over 150 dage med hedebølger, og mange tusinder dør som følge af hedebølger hvert år.

Europa er det kontinent hvor temperaturen stiger hurtigst.

Reducerer ikke nok
Der er meget snak om klimamål og klimahandlinger – EU, Danmark og kommuner som Gladsaxe vil være CO2-neutrale i 2050.

Men EU har ifølge egne tal kun reduceret sine udledninger af drivhusgasser med to procent mellem 2021 og 2023 og med omkring en tredjedel, siden 1990 – hvor niveauet allerede var tårnhøjt.

Og ifølge Klimarådets seneste statusrapport, offentliggjort få dage inden klimamarchen, konkluderer Klimarådet at klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige end tidligere vurderet. At verdens klimaindsats er langt fra tilstrækkelig til at indfri Parisaftalens målsætninger. Samt at ”det endnu ikke er anskueliggjort” at den danske regering når sit 2030-mål på 70 procents CO2-reduktion.

Drop de fossile brændstoffer
I bund og grund er den eneste måde at blive CO2-neutral, at stoppe med at bruge fossile brændstoffer.

De fossile brændstoffer, der har ligget i jorden i millioner af år, har været en slags CO2-”opsparing”, der nu er ved at blive brugt i lyntempo, over de sidste årtier. Sådan lidt ligesom hvis familien har gemt et stykke chokolade fra fredagsslikket hver fredag i mange år, og vi spiste det hele på en gang.

Og nok så meget som træer optager CO2 når de er i live, så afgiver de det igen når de dør.

Så der er ikke nogen vej udenom at gøre op med vores overforbrug og vækstfiksering, også sådan rent systemisk. For vi lever i en verden hvor resurserne ikke er uendelige, og hvor væksten i CO2 og tabet af biodiversitet skal vendes hurtigt, hvis ikke vi vil leve i en dystopi i fremtiden. En dystopi som vi allerede er på vej mod, og som man kunne hævde mange mennesker og dyr allerede til dels lever i.