Fokus på førtidspension: Vi er skrappe nok i forvejen, mener borgmester

Hvordan arbejder Gladsaxe Kommune med at sikre en objektiv vurdering af helbredstilstanden og arbejdsevnen hos borgere, som søger førtidspension? Det ville Venstres Astrid Søborg vide på byrådsmødet i Gladsaxe Byråd den 19. juni.

”I dokumentaren Den Sorte Svane, som for kort tid siden blev vist på TV2, der fremgår det blandt andet at flere af de medvirkende i programmet er involveret i ulovlige aktiviteter, men samtidig er førtidspensionister”, sagde Søborg fra byrådssalens talerstol.

I programmet hører man blandt andet om rockere der modtager førtidspension fra det offentlige, samtidig med at de er aktive i det kriminelle miljø.

”Det aktivitetsniveau de lægger for dagen i programmet, det er påfaldende højt, i forhold til at de på et tidspunkt er blevet vurderet til ikke at kunne arbejde. Det kan man jo godt undre sig over. Og det rejser også spørgsmålet om, hvordan vi sikrer at kun personer der har reelt behov for pension får det tilkendt”, mener Astrid Søborg.

Hun mente, at selvom forvaltningen gør hvad de kan for at belyse sådanne problemer, tyder noget på at ”nogle spekulerer i det her”. Og at det derfor er nødvendigt at se på området, så det kun er dem der er berettiget til det, der får tilkendt førtidspension.

Ikke bare noget man får
”Der er flere forhold som sikrer en objektiv vurdering af borgerens helbredstilstand og arbejdsevne i sager om førtidspension”, svarede formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Michael Dorph Jensen (Ø).

Han nævnte lovmæssige krav og en grundig, struktureret sagsbehandling i jobcenteret, arbejdsprøvning og helbredstest. Og at der er et øget fokus på, at lægeerklæringer skal tages alvorligt.

”Der er nogle kriterier for hvornår man kan søge om en førtidspension […] Det er ikke bare noget man får tildelt. Det er en lang rejse, før man får en førtidspension […] Jeg tror det er ret svært at simulere sig dårligere, og på den måde få en førtidspension. Men selvfølgelig kan det foregå”, mente Michael Dorph Jensen.

Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A), tilføjede at medlemmer af Folketinget hat set udsendelsen og er i gang med at kigge lovgivningen igennem, for at se om der er mere man kan gøre.

”Men jeg tror vi er enige om, at dem der har behov for en førtidspension – ganske almindelige mennesker – der er vi måske skrappe nok i forvejen”, mente borgmesteren.

Problemer med sagsbehandling
For det er blevet sværere, og tilsyneladende mere langsommeligt, at få tilkendt førtidspension.

Gladsaxes borgerrådgiver har fået en del henvendelser fra borgere om førtidspension igennem årene. Blandt andet i 2022, hvor man kan læse i borgerrådgiverens årsberetning at ”borgeren har følt sig nedladende behandlet og angiveligt er blevet afvist i sit ønske om førtidspension med begrundelsen, at ’det højst sandsynligt vil blive et afslag’, og ifølge borgeren ville afdelingen ikke indhente oplysninger”.

I 2019 skriver borgerrådgiveren om ” et sagsforløb på næsten 2 måneder, hvor der ikke sker fremdrift i drøftelsen om at få undersøgt mulighederne for førtidspension”, samt at Ankestyrelsen har kritiseret flere af kommunens afgørelser i forhold til ansøgninger om førtidspension.

I 2018 påpeger borgerrådgiveren i sin rapport, at ”en borger på 62 år fik afslag på førtidspension uden at forvaltningen havde forholdt sig til om pågældende kunne komme i betragtning til seniorførtidspension”. Samt at tre sager om ansøgning om førtidspension blev kritiseret af Ankestyrelsen, fordi de ikke var blevet behandlet inden for den fastsatte 3 måneders frist.

Og i 2017 opfordrede borgerrådgiveren forvaltningen til at ” være præcis i dialogen og journalførelsen om drøftelse af muligheden for førtidspension med borgeren”.

I maj 2024 var der 2.251 på førtidspension i Gladsaxe. I maj 2017 var tallet nede på 1.999, mens der for 20 år siden var over 2.500 på førtidspension i Gladsaxe.

Mange af dem der får tilkendt førtidspension i Gladsaxe, får det på grund af psykiske lidelser. I første kvartal af 2024 var det omkring halvdelen.

Reform: Mindre indkomst, få i beskæftigelse
Et vidensoverblik fra Rockwool Fonden fra maj konkluderer, at førtidspensionsreformen fra 2013 har fået kun en mindre gruppe i støttet beskæftigelse, mens den har reduceret indkomsten for flertallet af reformens målgruppe. Reformen betød, at unge under 40 år med helbredsudfordringer fra 2013 i udgangspunktet ikke længere blev tilbudt en førtidspension.

”Reformen medførte et kraftigt fald i antallet af tilkendelser af førtidspension for personer under 40 år. I perioden op til reformen fik mellem 4.000 og 5.000 personer under 40 år årligt tilkendt førtidspension. Efter reformen faldt antallet til 1.000-2.000 personer årligt, mens 2.000-4.000 blev tildelt et ressourceforløb”, skriver Rockwool Fonden i vidensoverblikket.

I reformteksten kan man læse, at ”reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv”, og at ”flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte”.

Det var et bredt politisk flertal i Folketinget – bestående af A, F, B, V, I og C – der vedtog reformen tilbage i 2012. Dengang sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (A) at flertallet havde sikret at ” vores mest udsatte borgere kan få den nødvendige hjælp til at komme videre i livet og blive en del af arbejdsfællesskabet”, samt at målet med reformen var ”at mange flere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension”.

Det er kommunerne der træffer afgørelse om førtidspension, der kan tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen, med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne – og i særlige tilfælde til voksne under 40.