Klimaforandringer bringer sygdomme med sig

Effekterne af de menneskeskabte klimaforandringer rammer rigtigt hårdt i lande nær ækvator. Men den nordlige halvkugle varmes hurtigere op end den sydlige. Og det bringer nye sygdomme med sig.

En ny rapport publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lancet Public Health i maj, der har set på hundredvis af studier om sundhedseffekter forårsaget af klimaforandringerne, konkluderer at temperaturerne i Europa stiger med dobbelt så meget som det globale gennemsnit.

Dette medfører blandt andet en stigning i varmerelaterede dødsfald i det meste af Europa, ligesom en række såkaldt klimafølsomme patogener (sygdomsfremkaldende faktorer) og sygdomsvektorer er i vækst i Europa, herunder malaria, denguefeber og zikavirus, tilføjer forskerne i rapporten.

”Rapporten understreger den alarmerende stigning i dødelighed og sygelighed forbundet med stigende temperaturer og spredningen af ​​klimafølsomme sygdomme”, udtaler Ana Raquel Nunes, der er sundheds- og miljøforsker ved University of Warwick.

De mange hedebølger truer planetens fødevaresikkerhed. Men samtidig er det globale fødevaresystem – der er en af de største kilder til drivhusgasser og dermed global opvarmning – med til yderligere at belaste klimaet.

Og en rapport fra International Labour Organization fra april konkluderer at klimaforandringerne skaber alvorlige sundhedsrisici for 70 procent af verdens arbejdere. Konsekvenserne af klimaforandringerne kan være alt fra kræft og hjertekarsygdomme til luftvejssygdomme og psykiske lidelser.

Ifølge DMI var maj 2024 den 12. måned i træk, hvor der blev sat ny global varmerekord for den pågældende kalendermåned.

Og selvom vi har det varmere og varmere i Danmark og Nordeuropa, og grækerne for nyligt måtte lukke Akropolis for turister på grund af temperaturer på 43 grader, er det lande som Indien – der lige har haft den værste hedebølge landets nogensinde målt, med temperaturer oppe omkring 50 grader – og Mali der for alvor betaler prisen for de menneskeskabte klimaforandringer.

”Når det gælder klimaet, er vi ikke dinosaurerne. Vi er meteoren. Vi er ikke kun i fare, vi er faren. Men vi er også løsningen […] Alle lande skal levere […] Vi kan ikke acceptere en fremtid, hvor de rige er beskyttet i bobler med aircondition, mens resten af menneskeheden rammes af dødeligt vejr i lande, som det ikke er muligt at leve i”, udtalte FN’s generalsekretær, António Guterres, tidligere på måneden, på American Museum of Natural History i New York.

I et notat fra 13. juni efterlyste Klimarådet at den danske regering arbejder mere målrettet for at nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb og danskernes forbrug i udlandet.

”En europæisk opgørelse viser, at Danmark i 2021 havde det tredjehøjeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU. Det skyldes særligt, at danskerne har et højere klimaaftryk fra forbrug af kød, benzinbiler og fra boliger sammenlignet med den gennemsnitlige EU-borger”, tilføjer Klimarådet.

Klimarådet pointerer, i rådets kommentarer til Energistyrelsens globale afrapportering 2024, at Danmarks klimaaftryk samlet set er faldet siden 1990, ”om end den del af aftrykket, der sættes i udlandet, er steget”. Næsten 60 procent af klimaaftrykket fra danskernes forbrug sker i udlandet.