Blå finger peger på sort samvittighed

Referendumnow blog68 aktivister er blevet smidt ud eller nægtet adgang til Afrikas sidste koloni, Vestsahara, i sidste uge. De har sat fokus på den glemte konflikt, ved at poste billeder af sig selv på sociale medier med en blåmalet pegefinger, der symboliserer stemmeret.

De 68 aktivister, der er ungdomspolitikere, fagforeningsfolk og studenterledere fra Norge, Sverige, Holland, Litauen, USA, Canada og Poland, nåede inden de blev deporteret fra Vestsahara at starte #referendumnow-kampagnen, der kræver en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara. Read more of this post

Vi ændrer verden i vores fritid

”Jeg lægger rigtigt mange timer i det, men jeg synes også det er rigtigt sjovt. Det er et sted mellem at have et fritidsjob og en hobby”, siger Cecilie Gundersen. Hun er 23 år, studerende på Roskilde Universitet, og frivillig i Afrika Kontakts Vestsahara-gruppe. Hun lader sig interviewe i køkkenet på Afrika Kontakts sekretariat, fordi begge mødelokalerne er optaget.

Sekretariatet ligger et stenkast fra Blaagaards Plads i København, klemt inde mellem caféer og spisesteder, hvor snakken går lystigt om vejret, VM i fodbold, og priserne på andelsboliger på Nørrebro. Read more of this post

Mindearrangement for Mandela ser fremad

Gorm Gunnarsen (Photo: Peter Kenworthy)Mandag holdt Afrika Kontakt og gamle aktivister fra anti-apartheidbevægelsen en mindearrangement for Nelson Mandela på Nytorv i København. Op imod tusinde mennesker var mødt op for at hylde Mandela og hans kamp for frihed og retfærdighed.

En kamp som Mandela selv har indrømmet, hverken er vundet i hans hjemland Sydafrika, eller i resten af Afrika, hvor millioner af mennesker stadigvæk kæmper for retten til et værdigt og anstændigt liv og for at have indflydelse på deres egen hverdag. Read more of this post

En aktivist fylder 50

Morten Nielsen, mangeårigt medlem og medarbejder i solidaritetsorganisation Afrika Kontakt, fyldte 50 år den 9. august, og burde således være indbegrebet af en ”old school” aktivist, overhalet indenom af unge, smarte aktivister med hvide bærebare Apple-computere og lange uddannelser.

Morten, i sine ofte farverige Afrikanske skjorter og med en fortid som murersvend, ligner måske ikke indbegrebet af nutidens på RUC- eller Afrikastudier-uddannede Afrika-aktivist. Men han mener at Afrika Kontakts, og dermed hans egne, metoder og tankegods er både tidssvarende og decideret forud for sin tid.

”Jeg tror, at Afrika Kontakt på mange måder bærer fremtiden i sig”, siger han. Read more of this post