Brexit er nær

Når man læser aviserne for tiden, er der masser af overskrifter om Brexit. Daily Mail beretter om, at den britiske regering stadig ikke er klar, og at man derfor risikerer forsinkelser og forstyrrelser ved grænserne til EU. The Guardian fortæller at EU ikke vil forhandle Brexit efter onsdag, og at udfaldet af forhandlingerne stadig er usikker.

Reaktionerne på Brexit var i sin tid, for en stor dels vedkommende, delt op i to lejre: enten var det fantastisk eller forfærdeligt. Kompleksiteten i årsagerne og situationen der førte til Brexit, og hvad resultatet af Brexit bliver, er dog som nævnt noget mindre sort og hvidt, ikke mindst for en Britisk statsborger som mig, der er halvt dansk og bor i Danmark.

For Brexit handler ikke kun om storpolitik, men også om skæbnen for millioner af briter der bor i EU, og EU-borgere der bor i UK. Og Brexit har haft en ikke uvæsentlig betydning for mit og mange andres liv i de senest næsten 4 ½ år – ikke mindst emotionelt.

Utallige udmeldinger
Jeg har fulgt med i en malstrøm af udmeldinger fra min regering og ambassade samt fra Udlændingeministeriet og EU, om implikationerne for briter bosiddende i Europa som jeg. Samt mediernes udlægning af disse, der ofte mere end antydede hvad de enkelte journalister og medier mente om Brexit.

Jeg har læst utallige artikler og tre bøger om Brexit, fra forskellige politiske perspektiver.

Jeg har været igennem en endnu uafsluttet – lang og udmattende bureaukratisk proces, i et forsøg på at opnå dansk (og dobbelt) statsborgerskab siden sommeren 2016. Jeg har forsøgt at forstå årsagerne bag ved mine landsmænds beslutning om – med et snævert flertal – at forlade EU og ”Take Back Control”, i stedet for det ”Yes to Europe”, som briterne vel altid har haft svært ved at give helhjertet.

Og jeg har haft drømme om at blive sat på et fly i Kastrup og fløjet ’hjem’ til England, og med et glimt i øjet bedt min far (der bor i en landsby i nærheden af St. Ives) om at gøre gæsteværelset klar til mig.

I den senere tid (og ikke mindst siden at være blevet lovet at jeg med sikkerhed kan blive boende i Danmark, samt er blevet godkendt til at få et dansk statsborgerskab) har jeg dog skruet gevaldigt ned for min Brexit-mani. Både fordi der er blevet trådt politisk vande i så lang tid, fordi jeg ikke har nogen indflydelse overhovedet på processen, og fordi det gjorde mig mismodig.

Identitet til overvejelse
Hele denne proces har også gjort, at jeg har måttet tage min (nationale) identitet op til overvejelse.

Fordi jeg ikke havde boet i UK siden 1979, kunne jeg ikke stemme til folkeafstemningen. Men jeg er heller ikke sikker på hvad jeg ville have stemt, hvis jeg havde haft muligheden. Ligesom jeg ikke er sikker på at jeg sådan lige – i henhold til tidens tiltagende endimensionelle syn på nationalitet – kan vælge en national kasse frem for en anden.

Når jeg nu både holder med England, når de er med til fodbold-VM, spiser Marmite og ofte drømmer og bander på engelsk. Men samtidig savner rugbrød når jeg er ude og rejse, foretrækker en traditionel dansk jul og føler mig allermest hjemme i et rækkehus i Søborg.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this: