Opgør med overstyring

Et gammelt mundheld siger, at en gris aldrig er blevet tungere af at blive vejet. Men der vejes alligevel en hel del i den offentlige sektor.

En undersøgelse, foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 fra november 2016, viser nemlig at offentligt ansatte bruger omkring en fjerdedel af deres tid på dokumentation, samt at omfanget af dokumentation er stigende.

Den seneste Venstre-ledede regering nedsatte ellers en ledelseskommission, der skulle understøtte god ledelse i den offentlige sektor. ”Det kræver, at vi frisætter den dynamik og faglighed, der er”, samt ”mindre regelstyring af virksomheder og af den offentlige service”, havde man skrevet i sit regeringsgrundlag.

– Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde, skriver den siddende Socialdemokratiske regering i sin politiske forståelse med støttepartierne.

Og Statsminister Mette Frederiksen talte i sin første åbningstale som statsminister om en nærhedsreform, hvor man ”skruer ned for detailstyring oppefra”.

Handling bag ordene
Nu vil fagbevægelsen have mindre snak og mere handling.

– Coronakrisen har jo vist, at de offentligt ansatte kan løfte kæmpe opgaver og den nødvendige omstilling – så snart de bliver vist tillid, og vi fjerner styringsmæssige benspænd … Afstanden mellem leder og medarbejder er for stor, siger næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau, i forbindelse med præsentationen af et udspil eller idékatalog 5. oktober, der skal sætte ”turbo” på nærhedsreformen.

I idékataloget kan man blandt andet læse, at offentlige organisationer i dag er præget af dokumentations- og målkrav og reform- og ledelsessystemet New Public Management, der af forskerne Christopher Hood og Ruth Dixon, i hjemlandet Storbritannien, er blevet kritiseret for at have ført til ”højere omkostninger og flere klager”.

Også i Danmark skrev professor, dr. jur. Carsten Henrichsen fra Københavns Universitet, i en videnskabelig artikel om New Public Management tilbage i 2014, at ”[offentligt] ansatte i stigende grad er blevet spundet ind i et net af regler og kontrolmekanismer”. 

Det er således nødvendigt, at man grundlæggende forandrer den offentlige sektor, og genskaber tilliden mellem borgerne og den offentlige sektor, og mellem kommuner, regioner og Christiansborg, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation i sit idékatalog.

– Borgere og virksomheder skal inddrages mere og aktivt deltage i udviklingen af velfærden … med respekt for de fagprofessionelles dømmekraft, tilføjer man.

Dette tænkes blandt andet udført gennem en nærhedsreform.

Mindre dokumentation gav mere effektivitet
For hvem dokumenterer egentlig, at den tid der bruges på dokumentation nu også har en effekt, der modsvarer den tid der bruges på dokumentationen – og at denne tid ikke kunne bruges bedre på kerneopgaver?

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) konkluderede i hvert fald sidste år, at fritagelse for dokumentation i et såkaldt frikommuneforsøg i Gladsaxe, gav hurtigere og mere målrettede indsatser, bedre inddragelse af borgerne og højere effektivitet.

– Øget lokalt handlerum giver ledere og medarbejdere mulighed for at bringe deres detailviden og lokale indsigt i spil, når de udfører deres arbejde, konkluderer VIVE desuden i en rapport om lokalt selvstyre i den offentlige sektor fra september.

Og ifølge Gladsaxe Kommunes kommunaldirektør, Bo Rasmussen, er graden af detailstyring og kontrol i Gladsaxe Kommune ikke overdreven.

– Vi forsøger at afbureaukratisere, vi er blevet mere åbne i vores styring, og der er sikkert noget vi kan reducere, men generelt er det på et fornuftigt niveau. Jeg synes ikke at tilbagemeldingen fra spørgsmål ud til kommunens ledere viser, at der er for meget bureaukrati, mener han.

Kommunen har en reflekteret tilgang til hvilke ledelsessystemer man bruger – for eksempel New Public Management – selvom nogen medarbejdere kan se systemerne som stramme, siger Bo Rasmussen. GDPR og klima er eksempler på områder som kræver en grad af kontrol, mens et område som jobcenteret kunne frisættes mere, mener han.

– Det handler om at finde en balance, for vi skal også stå til ansvar overfor borgerne i forhold til, hvordan vi bruger deres skattekroner. For ser man det fra et borgersynspunkt, kan det være rart at der er snor i det, tilføjer Bo Rasmussen.

Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A), er enig i, at der ikke skal dokumenteres mere end nødvendigt, men ser også nogle dilemmaer.

– Man kan for eksempel godt synes at vores medarbejdere i ældreplejen bruger for lang tid til dokumentation. Men samtidig er der krav fra både myndigheder og pårørende om, at vi kan kunne redegøre præcis for hvilken pleje borgerne har modtaget, at de får de ydelser, de er visiteret til, og hvornår og hvor ofte. Det kan vi kun, hvis vi dokumenterer. Hvis vi skal dokumentere mindre, skal der slækkes på disse krav, som kommer fra både de pårørende, myndigheder og klagesystem. Spørgsmålet er så, om vi synes, det er en god ide, spørger Trine Græse.

Husk nuancerne
Gladsaxe Bladet har også spurgt flere lokale fagforeningsfolk om emnet.

BUPL-fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe, Karina Marcher Holm, mener at man i Gladsaxe rigtig gerne vil have meget dokumentation for alt – stort og småt, og lidt glemmer at evaluere inden man starter noget nyt.

– Men jeg oplever også at de enkelte ledere i daginstitutionerne er gode til at finde ud af, hvad der giver mening og hvad der ikke giver mening, tilføjer hun.

Under coronaen var der droslet ned for dokumentationen, og der var, ifølge Holm, mere tid til nærvær med børnene. Hun vil dog også gerne nuancere diskussionen om dokumentation, der ifølge hende ikke er sort eller hvid.

– Under coronaen manglede der samtidig pædagogiske projekter. Og jeg har også arbejdet i en anden kommune, og der var ingen dokumentation, og der sejlede det. Så det er en balance. Men dokumentationen skal give mening for pædagogerne og lederne, fortæller Karina Marcher Holm.

Hun pointerer samtidig at mængden af dokumentation ikke har været stigende i de ti år hun har arbejdet i Gladsaxe, men at den i de senere år har givet mere mening for den enkelte pædagog.

– Så det går i den rigtige retning, mener Karina Marcher Holm.

Kan gøres mindre bureaukratisk
Ifølge HK-fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe, Lisbeth Hoffmann, er de tilbagemeldinger hun har fået fra kollegaer om dokumentationen, at den er vigtig af hensyn til borgerens retssikkerhed og muligheden for intern kontrol af sagerne. Også selvom det nok kunne nok gøres mindre bureaukratisk, så man ikke var så bundet af regler om at krav til opfølgende samtaler med borgerne skal ske med fastsatte intervaller, fortæller hun.

– Gladsaxe deltog for nogle år siden i et frikommuneforsøg på dagpengeområdet. Her kunne vi dokumentere, at samtaler hver 6. uge ikke ændrede på kvaliteten af sagsbehandlingen i forhold til samtaler hver 4. uge. Dette var en medvirkende årsag til en lovændring i februar 2019, hvoraf det nu fremgår at der i sygedagpenge, som minimum skal foretages opfølgning hver 6. uge, i stedet for hver 4. uge, tilføjer Lisbeth Hoffmann.

Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, mener at der i en længere årrække har været et unødvendigt detaljefokus og stram styring i den offentlige sektor.

– Men i Gladsaxe har vi på skoleområdet taget en række gode skridt væk herfra. Det er blandt andet sket ved indgåelsen af en kommunal aftale om lærernes arbejdsforhold. Heri indgår, at medarbejderne inddrages i udviklings- og beslutningsprocesser. Det betyder, at de fagprofessionelles dømmekraft kvalificerer opgaveløsningen, fortæller han.

En nævneværdig del af lærernes arbejdstid går dog med en række centrale krav som for eksempel nationale test, uddannelsesparathedsvurderinger og elevplaner.

– Gladsaxe Kommune har truffet den kloge beslutning, at nationale test p.t. er på stand by. Jeg kunne ønske mig, at elevplanerne og uddannelsesparathedsvurderinger blev ændret, så der i stedet sættes et kvalitativt fokus på, hvordan vi bedst muligt støtter op om alle elever. At lærerne skal lave elevplaner på alle elever, svarer jo til, at lægerne fik til opgave at lave journaler på alle de raske, tilføjer Thomas Agerskov.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this: