Tortur i kolonimagtens fængsel

”Politimanden så på mig og sagde ’jeg skriver hvad jeg vil, og du er tvunget til at skrive under’, inden han fortsatte med at skrive. Det han skrev, var på fransk, så de kunne have skrevet at jeg var en terrorist, uden at jeg havde vidst hvad jeg var anklaget for”.

Sådan fortæller Brahim Mouyssaih, en sociologistuderende som var aktiv i en saharawi studenterorganisation da han blev tilbageholdt, i rapporten ”Imprisoned students – personal stories of Saharawi students held in Moroccan jails”, som den norske ngo, Støttekomiteen for Vestsahara, udgav i juni.

Han endte med at tilbringe tre år i et marokkansk fængsel.

”Jeg fortalte dommeren at han læste op af et dokument som jeg blev tvunget til at underskrive under tortur, at det ikke dokumenterede noget jeg nogensinde havde sagt, at jeg stadig ikke havde læst det, og at det var frit opfundet af de politifolk der havde arresteret mig. Dommeren fortalte mig at dette var umuligt”, fortæller en af lederne af studenterorganisationen, Aomar Ajna.

I rapporten fortæller fire unge saharawier (Vestsaharas oprindelige befolkning) om deres kamp for et frit og uafhængigt Vestsahara, samt om tilbageholdelser, tortur, tvungne tilståelser og lange fængselsstraffe under forfærdelige forhold, som har været konsekvenserne af denne kamp.

Arabisk Guantánamo
”Den eneste årsag til at de studerende blev arresteret, var deres aktivisme og deres støtte til retten til selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning”, pointerer forfatteren, Tone Sørfonn Moe, i rapporten, der også beskriver hvordan studerende fik tæv af politiet, for ”forseelser” som at tegne et saharawi-flag i et kladdehæfte.

Hvordan de blev tilbageholdt af de marokkanske kolonimyndigheder uden kontakt med omverdenen i dagevis. Og hvordan de her blev udsat for tortur – herunder voldsomme tæv og trusler om voldtægt – og herefter tvunget til at underskrive tilståelser, som ifølge rapporten var de eneste ”beviser” mod dem i retssager som endte med fængselsstraffe til dem på op til 10 år.

”I Ait Melloul[-fængslet i det sydlige Marokko] har du ingen rettigheder. Du er et menneske når du kommer dertil, men du forlader det som et dyr. Det er den arabiske version af Guantanamo”, fortæller Salek Baber om sine oplevelser med tortur, tæv og sultestrejker.

”De sparkede mig i leveren, og jeg hostede blod op. Betjentene blev bange, for politiet har før slået folk ihjel under forhør”, tilføjer han.

I Ait Melloul bliver stilheden kun brudt af skrigende fra de fanger som bliver tortureret”, fortæller Aomar Ajna.

Mærket på egen krop
Ifølge Tone Sørfonn Moe var et af hovedformålene med rapporten at dokumentere situationen med menneskerettighedsbrud i Vestsahara, i fraværet af at andre instanser dokumenterer brud på menneskerettighederne i landet, gennem denne gruppe studerende.

Blandt andet fordi FN’s fredsbevarende mission i landet, Minurso, som den eneste nutidige fredsstyrke, ikke har mandat til at monitorere menneskerettighedssituationen i landet, tilføjer hun.

“Lige nu befinder fem Saharawiske studerende sig bag lås og slå i marokkanske fængsler under umenneskelige forhold, som afstraffelse for deres studenteraktivisme og støtte til retten til selvbestemmelse. De løsladte studerende, som blev løsladt i januar 2019, er de eneste mennesker som kan give os et indblik i de fængslede studenters situation, da de har mærket afstraffelsen på egen krop”, fortæller Moe.

Marokko koloniserede den daværende spanske koloni, Spansk Sahara, i 1975, i strid med en afgørelse fra Den Internationale Domstol, der inden invasionen afgjorde at Marokko ikke havde noget krav på suverænitet over Vestsahara.

FN har Vestsahara på listen over ikke-selvstyrende områder der udarbejdes af FN’s komité for afkolonisering og betragter landet som en koloni.

Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International rapporterer desuden løbende om tortur og manglende rettigheder for Vestsaharas folk, og amerikanske Freedom House betragter Vestsahara som mindre frit end Saudi Arabien.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: