Menneskerettighederne gælder også i krisetider

Regeringernes måde at tackle coronavirussen kan både være godt og skidt nyt for demokrati og menneskerettigheder

– Det, der var vigtigt, før coronaen ramte os, er jo stadigvæk vigtigt, udtalte statsminister Mette Frederiksen den 5. april.

Herunder velsagtens menneskerettighederne. For som Socialdemokratiet skriver i sit principprogram:

– Vores værdier kender ikke grænser. De principper, vi kæmper for i Danmark, søger vi også at fremme i verden … Vi forpligter os på at overholde FN’s menneskerettigheder og mener, at de bør gælde for alle mennesker på jorden.

Under normale omstændigheder ville flere af den danske og andre regeringers tiltag, for at stoppe smitten med coronavirus, være på kant eller i strid med de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne. Som fysisk frihed, bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed og retten til privat- og familieliv. Eller hastebehandlingen af love, uden høring.

Menneskeretten giver dog staten vide rammer for at handle i en krisesituation som coronakrisen. Men det kræver, ifølge Institut for Menneskerettigheder, at tiltagene er med til at mindske smitten og dermed beskytte befolkningens sundhed, at de er midlertidige, og at de sker på et lovligt grundlag. For menneskerettighederne gælder stadig i en krisesituation.

– Normalt ville vi aldrig tillade, at borgere i Danmark fik begrænset deres bevægelsesfrihed i den grad, vi ser i disse dage. Fordi vi er i en folkesundhedskrise, er det en mulighed, men det betyder ikke, at myndighederne har fuldstændig frie hænder til at gøre, hvad de vil, fortæller Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder, til instituttets hjemmeside.

Udfordring og mulighed
International Center for Not-for-Profit Laws såkaldte COVID-19 Civic Freedom Tracker beskriver i hvert fald flere danske corona-love, som organisationen mener har indvirkning på friheds- og menneskerettighederne. Herunder loven om forbud mod større forsamlinger.

Den amerikanske research-NGO, Freedom House, mener at coronavirussen giver verden en række udfordringer i forhold til demokrati og menneskerettigheder, og at repressive regimer har brugt pandemien til at hytte deres egne politiske interesser, i strid med befolkningernes interesser og friheder.

Dette viser sig blandt andet i brugen af overvågningsteknologier for at spore enkeltpersoner og hele befolkninger, mener Amnesty International. Mange lande – herunder adskillige europæiske – bruger således coronakrisen til at spore folks bevægelser gennem deres mobildata, tilføjer man.

Men på den anden side er coronavirussen også en mulighed for at adressere ulmende menneskerettighedsbekymringer, mener en anden amerikansk ngo, Human Rights Watch.

Måske også i Danmark, hvor den retspolitiske tænketank, Justitia, i en ny rapport mener, at der tegner sig et billede af, at retssikkerheden, frihedsrettighederne og de retsstatslige principper har lidt et knæk i det forgangne år. Blandt andet som følge af trygheds- og sikkerhedspakken, som tænketanken mener griber ind i borgernes frihedsrettigheder med øget overvågning.

Hastelovgivning med udløbsdato
Gladsaxe Bladet har spurgt de lokale folketingsmedlemmer om, hvad de mener at coronakrisen har betydet for menneskerettighederne.

Jeppe Bruus, der er retsordfører for Socialdemokratiet, fortæller, at han kun mener at hastelovgivning skal anvendes i en helt ekstraordinær situation.

– Nu står vi så i den mest alvorlige krise siden anden verdenskrig, og der har det været nødvendigt at handle hurtigt. Derfor er jeg også glad for, at det er sket med opbakning fra et enigt Folketing. Jeg er også enig i, at sådan en lovgivning skal have en udløbsklausul. Og det har de alle, og de bliver også løbende revideret, så Folketinget har mulighed for at føre kontrol med anvendelsen af lovgivningen. Den lovgivning vi har gennemført udfordrer på ingen måde menneskerettighederne herhjemme, fortæller han.

Men det er et problem, at magtbalancen mellem det folkevalgte parlament på den ene side, og regeringen og embedsværket på den anden side, er blevet forskubbet, mener Enhedslistens Søren Søndergaard, der er medlem af Folketingets retsudvalg.

– Men vi har i Danmark sikret, at al hastelovgivning i øjeblikket bliver vedtaget med en automatisk udløbsdato, når krisen er overstået. Helt anderledes forholder det sig i andre lande. For eksempel i Ungarn, hvor al magt reelt er blevet overdraget til lederen, Viktor Orbán. Inklusiv magten til at bestemme, hvornår han skal levere den tilbage til parlamentet.  Det er jo helt vildt og i virkeligheden rystende at EU finder sig i det og endda fortsætter med at sende store støttebeløb til et sådant udemokratisk regime, tilføjer han.

Patientrettigheder skal tilbage
Mads Fuglede, der er integrations- og udlændingeordfører for Venstre, mener at man ikke kan afvise, at en krise på et niveau som coronakrisen er et problem for menneskerettighederne. Og han er derfor enig med sine kollegaer i, at lovene skal have en udløbsdato.

– Når man har noget der er så alvorligt, så det koster liv, skal man fokusere på det først. Og så bliver man mere topstyret. Men vi skal tilbage til frihedsrettighederne hurtigst muligt, fortæller han.

– I Venstre er patientrettigheder utroligt vigtige. Vi er med på, at de rettigheder bliver suspenderet, fordi vi skal håndtere krisen. Men de rettigheder skal tilbage, på den anden side af coronakrisen, tilføjer Mads Fuglede.

Det er Sikandar Siddique (uden for folketingsgrupperne), der også er medlem af retsudvalget, på linje med. Retten til sundhed og liv er nemlig også en menneskerettighed, og som udgangspunkt skal man, som lovgiver, altid overholde menneskerettighederne, siger han.

– Vi skal sørge for, at plejepersonalet er udstyret med de nødvendige værnemidler og bliver corona-testede – både for de ældre og for plejepersonalets skyld. Og det er vigtigt, at alle midlertidige nødlove og regulering ophører, så snart situationen tillader det. For er der ikke en høj grad af proportionalitet mellem det der lovgives om, og hvordan nødlove anvendes, kan de misbruges, tilføjer Sikandar Siddique.

Ifølge Grundloven er den personlige frihed ukrænkelig (§71) og det bør ”tilstræbes at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse” (§75). Desuden har borgerne ”ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede”, men ”forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred” (§79).

I Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret i dansk lovgivning, står der at ”enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger” (artikel 11).

Samtid beskrives det i artikel 15, at ”under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan enhver af de høje kontraherende parter i det omfang, det er strengt påkrævet af situationen træffe forholdsregler, der gør indgreb i dens forpligtelser ifølge denne Konvention, forudsat, at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser ifølge folkeretten”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: