Privilegier i en coronatid

I dag mindes vi starten af fem år under besættelsen med mørklægning, udgangsforbud, mødeforbud, rationering, og påtvungne legitimationskort. Man kan samtidig læse i mange medier, at mange har svært ved at overholde myndighedernes anbefalinger, og at coronakrisen risikerer at gå udover vores mentale sundhed.

Blandt andet opfordrer Sundhedsstyrelsen til at man holder sig fysisk og mentalt aktiv ved at løbe et tur og læse en bog. Psykiatrifonden anbefaler at man undgår negative tanker, huske at få nok søvn og bruger de sociale medier til fortsat at holde kontakt til omverdenen.

Men vi skal samtidig huske at det at vi i det hele taget har råd til at købe håndsprit, tage på hospitalet eller bo i eget hjem, og ikke i en overbefolket township hvor det er umuligt af holde afstand, er et privilegium, som mange rundt omkring i verden ikke har.

Ikke adgang til rent vand
Næsten 800 millioner mennesker har, ifølge den amerikanske ngo, Wateraid, ikke adgang til rent vand derhjemme eller i nærheden af hjemmet.

Red Barnet fortæller er der i øjeblikket 1,5 milliarder børn, som ikke kan komme i skole på grund af coronavirussen, og at mange er afhængige af den mad, de kan få på skolerne.

– Dem der især vil lide er dem der allerede er forsømte – dem der ikke har råd til lægehjælp eller at spise aftensmad hver dag, og som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, tilføjer Læger Uden Grænser.

At udfordre sin bevidsthed
I et brev til sin kone Winnie i 1975, sendt fra Kronstad Fængsel i Sydafrika, skrev verdens måske mest kendte politiske fange – senere præsident for Sydafrika, Nelson Mandela – at cellen var det ideelle sted at lære sig selv at kende, og til realistisk og regelmæssigt at udfordre end egen bevidstheds processer og følelser.

Han havde dengang siddet i fængsel i 12 år, og skulle ende med tilbringe endnu 15 år i fangenskab. Vi burde kunne slippe ud af vores (delvise) internering om nogen uger eller måneder – forhåbentlig lidt klogere på os selv og uden for mange mentale og økonomiske mén.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: