Klima i en coronatid

Klimaet og menneskerettighederne kan både vinde og tabe på coronavirussen. Klimaet har, for en tid i hvert fald, måtte vige pladsen i medierne for nyheder om coronavirussen. Men som World Metrological Organisation påpeger 10. marts, mens coronavirussen raser, er klimaforandringerne ”det største problem som menneskeheden står overfor i dag”.

FN kalder coronavirussen et globalt problem, som kræver globale løsninger, og opfordrer verdens lande og andre til solidaritet.

– De nuværende reaktioner fra de enkelte lande vil ikke kunne takle krisens globale omfang og kompleksitet, siger FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Det er sekretariatsleder i Global Aktion, Morten Nielsen, enig i.

– Vi bruger mange milliarder på at redde det danske erhvervsliv og danske lønmodtagere. Det står i skærende kontrast til de blot 100 millioner som Danmark giver i corona-støtte til udviklingslandene, udtaler Morten Nielsen.

Mange andre problemer
Antonio Guterres, har samtidig understreget at kampen mod coronavirussen ikke må distrahere os fra kampen mod klimakrisen, og de mange andre problemer verden står i, og at vi må ”holde hvad vi har lovet over for menneskeheden og jorden”.

For eksempel er dagen i morgen – den 24. marts – World Tuberkolosis Day, hvor man sætter fokus på de 4.000 mennesker, i primært fattige lande, som hver dag dør af den smitsomme – men forebyggelige – lungesygdom.

Og verdens nationer er stadig ikke i nærheden af at opfylde de forpligtelser, som de lovede i henhold til Parisaftalen, og verden er derfor på vej mod en 4-5 graders temperaturstigning inden århundredeskiftet, pointerer generalsekretæren for World Metrological Organisation, Petteri Taalas.

En temperaturstigning der, ifølge en rapport fra Verdensbanken, vil medføre havstigninger på over en meter, ekstreme hedebølger, fødevareusikkerhed, flere og værre sygdomme, tab af biodiversitet og lavere vækst. Allerede i 2050 vil dette medføre over 100 millioner klimaflygtninge fra Afrika, Sydasien og Latinamerika, skriver Verdensbanken i en anden rapport.

For klimaproblemerne forsvinder ikke, fordi vi (forståeligt nok) fokuserer på coronavirussen. Selvom der tilsyneladende er en sammenhæng mellem de to problemstillinger, og en nødsituation tilsyneladende sagtens kan anspore os og vores politikere til handling, samt at lande som Danmark åbenbart har de økonomiske midler til at gøre dette.

Coronavirus kan hjælpe klimaet
Professor i Earth System Science, Marshall Burke fra Stanford University, pointerer i hvert fald i et indlæg, at ”det antal liv der er reddet på grund af reduktionen i luftforurening [i Kina] er rundt regnet tyve gange det antal liv, som er blevet tabt som en direkte årsag af coronavirussen”.

Seks forskere fra det norske center for klimaforskning, CICERO, regner sig samtidig frem til, at hvis forureningsniveauet i Kina holder sig på det nuværende niveau (i en artikel udgivet 9. marts), kan 50.000 til 100.000 liv blive reddet. Også i andre lande falder udledningen af CO2.

Samtidig pointerer Greenpeace, at coronakrisen giver os en ufrivillig forsmag på fremtiden under en klimakrise – med mindre vækst, lavere forbrug og færre flyrejser – men samtidig viser os, hvordan vores samfund kan besvare klimakrisen.

– Lige nu beviser mennesker på alle niveauer i samfundet, at de både kan og vil gøre det, der skal til, for at bremse en krise, der truer os alle, pointerer klima- og miljøpolitisk leder, Helene Hagel, fra Greenpeace Danmark, men hun påpeger samtidig, at der ikke er nogen garanti for at vi handler i henhold til dette.

Eller at coronavirussen ikke bliver brugt til at underminere menneskerettighederne.

Kina er er eksempel på dette. Landet er godt nok blevet rost af verdenssundhedsorganisationen WHO for landets reaktion på coronavirussen. Men menneskerettigheds-ngo’er som Amnesty International, Human Rights Watch og Freedom House advarer imod, ”at autoritære regimer bruger COVID-19 som et påskud til at undertrykke ytringsfrihed og begrænse fundamentale rettigheder, ud over hvad sundhedsmæssige behov berettiger til”.

– Selv demokratier risikerer at normalisere nødsituationer, som to researchere fra Freedom House skriver i Washington Post.

Samtidig kan coronavirussen dog være den krise, som vækker især os i de rige lande fra vores vanetænkning og selvtilfredshed, og tvinger os til at se klimakrisens realiteter i øjnene.

– Kun en krise forårsager real forandring. Når krisen sker, afhænger handlingerne af de idéer der er tilgængelige, Det, tror jeg, er vores grundlæggende funktion: at udvikle alternativer til eksisterende politikker, at holde dem i live og tilgængelige indtil det politisk umulige bliver politisk uundgåeligt, skrev økonomen Milton Friedmann i ”Capitalism and Freedom” – godt nok i en anbefaling af den nyliberalisme, som han selv var den måske fremmeste eksponent for.

Men hvis vi tager klimakrisen, og de ting der skal til for at komme den til livs, alvorligt, kan disse ord rumme en sandhed i en hel anden retning end den Friedmann har tiltænkt dem.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: