Ny finanslov

Uddannelsesloftet, opholdskravet for ret til dagpenge og omprioriteringsbidraget på kulturområdet afskaffes. Der kommer flere penge til folkeskolen, ældreplejen, psykiatrien, kvoteflygtninge og klimaet, og flere sygeplejersker. Og der blev indført en lov om lovbundne minimumsnormeringer, kan man læse i teksten til den nye finanslov, der blev vedtaget af regeringen og dens støttepartier i sidste uge.

Desuden bliver cigaretter, plastikposer og væddemål og onlinespil dyrere. Der skal spares på statens brug af konsulenter. Skattemæssige fordele for forældrekøb afskaffes, og der kommer højere afgifter på blandt andet tinglysning.

Set med Gladsaxe-øjne er der både gode og mindre gode ting i den nye finanslov, mener medlemmerne af Gladsaxe Byråd.

’Rødeste finanslov i mange år’
Viceborgmester Serdal Benli (F) kalder det den rødeste finanslov i mange år.

– Og det kommer vi til at kunne mærke i kommunerne også i Gladsaxe. Med denne aftale får vi sat en prop i besparelserne. Med lovbunde minimumsnormeringer, så er der en bunden opgave som vi skal levere på, og der følger penge med. De penge der er sat af, er en start. Men der er også penge på vej til folkeskolen, handicapområdet, kulturen, etc., mener han.

Det Radikale Venstre kalder det en grøn, børnevenlig og ansvarsfuld finanslov, der også giver en nødvendig håndsrækning til psykiatrien for de Gladsaxe-borgere, der er ramt af psykisk sygdom.

– Finansloven betyder også, at alle rygere i Gladsaxe skal grave dybere i lommen for at købe en pakke cigaretter. Det er et stort skridt for danskernes sundhed, og vores fælles sundhedsbudgetter, mener gruppeformand og byrådsmedlem for Det Radikale Venstre, Christina Rittig Falkberg.

– Finansieringen af flere lærere, minimumsnomeringer i 2015 og en grøn fond skal blandt andet findes i strammere beskatning af leasede firmabiler, højere afgifter på onlinecasinoer og væddemål, og dyrere cigaretter. Det kommer ikke til at påvirke velfærden i Gladsaxe kommune direkte, tilføjer hun.

Borgmester Trine Græse (A) fortæller, at det er positivt at finansloven har flere penge til daginstitutioner, skoler og andre centrale velfærdsområder, samt klimatiltag.

–  Nu skal vi i byrådet drøfte, hvordan vi bedst kan bruge pengene lokalt. På dagtilbudsområdet ser det ud til, at vi får et løft på 6 millioner kroner i 2020, stigende til 14 millioner i 2023 til at ansætte flere medarbejdere. Der indføres samtidig et krav om minimumsnormeringer fra 2025. Den kompensation, vi får fra staten, skal helst svare til de kommende krav til normeringen. Ellers skal vi finde midlerne på de andre områder. Vi venter derfor spændt på at se, hvordan kravene vil se ud, tilføjer borgmesteren.

Enhedslisten mener at finansloven står i klimaets og velfærdens tegn, og glæder sig over penge til forbedringer for cyklister, elbiler og –busser, selvom man gerne så, at ambitionerne var endnu højere, også i forhold til minimumsnormeringer.

– Pengene til flere hænder i daginstitutionerne vil med årene betyde et tiltrængt løft. Desværre rækker pengene ikke til egentlige minimumsnormeringer i børnehøjde. Enhedslisten vil fortsat arbejde for reelle minimumsnormeringer i institutionerne, ikke kun som kommunalt gennemsnit, siger gruppeformand og byrådsmedlem Trine Henriksen (Ø).

Enhedslisten mener desuden at Gladsaxe bør søge puljen til forsøg med styrket omsorg og nærvær i ældreplejen, og at pengene til folkeskolen skal gå til flere lærere, ikke nye udviklingsprojekter, fortæller hun.

Central styring uden penge til handling
Venstre er mere kritiske, blandt andet i forhold til indførelsen af lovbundne minimumsnormeringer.

– Det er de kommunale politikere, der skal holdes ansvarlige for kvaliteten af dagtilbuddene. Derfor er jeg kritisk over for den centrale styring, der ligger i at bruge minimumsnormeringer som redskab. Flere pædagoger kan kun være del af løsningen. Vi skal organisere arbejdsdagen, så personalet får mest muligt tid sammen med børnene, hvilket kan være en udfordring, mener gruppeformand og byrådsmedlem for Venstre, Astrid Søborg.

Hun tilføjer, at hvis der skal tilføres flere penge til folkeskolerne, så skal det stå helt klart, hvordan de øgede midler medvirker til at løfte kvaliteten, så de ikke går til spilde.

Dansk Folkeparti er heller ikke udelt begejstrede. Gruppeformanden i Gladsaxe Byråd, Kristian Niebuhr, kalder det en finanslov med mange ord uden penge til handling.

Blandt andet fordi han mener at de ældre ingenting fylder i finansloven, at man i stedet har valgt at prioritere markant mere til udlændingeområdet, og at afgift- og skattestigninger i finansloven vil ramme socialt skævt.

– Selv indkøb i dagligdagen bliver dyrere, navnlig når mange af de nye afgifter er indfaset. Og det kan jo ikke undgå også at ramme borgere i Gladsaxe, siger han.

Uenige interesseorganisationer
Der er, måske ikke overraskende, heller ikke enighed om finansloven hos interesseorganisationerne.

Landsformand for landsforeningen LEV Anni Sørensen kalder det en finanslov med en temmelig beskeden prioritering af mennesker med handicap, og Ældre Sagen mener at den svigter de svageste ældre.

Dansk Industri mener at der er tale om en aftale, der skaber en urimelig usikkerhed for de tusindvis af familieejede virksomheder, fordi den hæver arveafgiften for virksomhederne.

BUPL-formand Elisa Rimpler kalder det en historisk aftale, der kommer til at blive et vendepunkt for børn i danske dagtilbud.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, betragter aftalen som et vigtigt signal fra Christiansborg i forhold til den politiske målsætning om at lærerne skal kunne give alle elever en undervisning af høj kvalitet.

Og Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder aftalen en af de grønneste finanslove nogensinde.

– Men hvis naturens krise og klimaudfordringen skal løses, kræver det langt mere, siger præsident for DN, Maria Reumert Gjerding samtidig.

Der skal groft sagt føjes nuller til beløbene, når forårets klimaplan skal i hus, tilføjer Greenpeace Danmark.

Langt igen på klimaområdet
For en af valgkampens helt store temaer var netop klimaet, og en reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til 1990 (der er basisåret for opgørelsen af klimaindsatsen).

Med finansloven vil regeringen og støttepartierne blandt andet oprette en Grøn Fremtidsfond og indføre en klimalov.

I 1990 udledte Danmark 70 millioner tons CO2, og i 2017 omkring 50 millioner tons, ifølge tal fra Energistyrelsen.

– Med finanslovsaftalen for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at gennemføre en række initiativer, der styrker indsatsen for et bedre miljø, skaber mere natur, og som samlet forventes at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med mindst 0,5 mio. ton CO2-ækvivalenter på nationalt plan, står der i aftaleteksten til den nye finanslov.

– Det betyder, at vi nærmer os en reduktion på én procent af Danmarks CO2-udleding med de initiativer, der er taget, udtaler De Radikales leder Morten Østergaard til Ritzau.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: