Klimastrejkende børn

Det grønne og klimaet er efterhånden blevet det nye sort. For et par år siden var det svært at opdrive en forsideoverskrift om klimaet. I dag pryder klimaet ofte avisernes forsiderne.

Også under de seneste ugers klimastrejker op til sidste uges ekstraordinære klimatopmøde, som FN’s generalsekretær har indkaldt for at lægge pres på regeringsledere og erhvervslivet.

Millioner af børn og unge over hele verden strejkede fra skole og studier, for at fortælle forældre- og bedsteforældregenerationen at de skal tage klimaforandringerne alvorligt. Tusinder af dem deltog på Rådhuspladsen i København – også mange fra Gladsaxe. Blandt dem Matilda fra 9.c på Enghavegård skole.

– Der var sindssygt mange mennesker – både ældre, forældre med børn, men der var godt nok mange unge mennesker på vores alder. I starten troede jeg lidt at folk tog derind for at få fri, men sådan oplevede jeg det slet ikke da jeg kom derind. Der var en stor opmærksomhed på scenen hvor forskellige mennesker stod og snakkede om klimaet. Og der var en helt vild fed stemning inden på Rådhuspladsen, hvor alle smilede og grinte. Det var en super dag, fortæller Matilda.

41,2 procent af Europas unge er bange for klimaforandringer, kunne man læse i en rapport fra UNICEF sidste år. Men de unge skal også huske at tænke på deres egne forbrugsmønstre, før de anklager forældregenerationerne.

Det private forbrug er flerdoblet siden 1950, og mange danskere har aldrig haft flere penge til sig selv.  Penge som i stigende grad bruges til fritid, underholdning og rejser. Og forældre- og bedsteforældregenerationer brugte en langt større andel af den disponible indkomst til mad, vaskede babybleerne, fik repareret tøj og elektronik, og rejste ikke på ferie flere gange og året.

Den forkerte retning
Det er dog ikke kun børnene og de unge der mener at situationen er alvorlig. En længere perlerække af rapporter fra alt fra FN’s klimapanel IPPC til Verdensbanken erklærer at det er nødvendigt at vi handler nu, for at undgå en klimakrise.

Senest blandt andet rapporten Exponential Roadmap. Her påpeger en gruppe internationale eksperter, at udledningen af gasser skal toppe i 2020 og halveres i 2030, samt at presset fra voksende sociale bevægelser er en af nøglerne til at dette kan lykkes.

En rapport fra det norske klassifikationsselskab DNV GL, Energy Transition Outlook, forudser at selvom vi genererer al vores elektricitet fra bæredygtige kilder, vil vi stadigvæk ikke opfylde Paris-aftalens mål. Vi bør derfor reducere vores energiforbrug, pointerer rapporten.

En rapport fra sidste uge fra World Meteorological Organization, der påpeger at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,1 grader siden før industrialiseringen, og 0,2 grader mellem 2011 og 2015.

Samt FN-rapporten ”United in Science”, der blev præsenteret på klimatopmødet, hvor det påpeges at sidste gang jordens atmosfære var så CO2-holdig som i dag var for 3-5 millioner år siden, hvor temperaturen var 2-3 varmere og havniveauet 10-20 meter højere end i dag.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: