Skolestart i tryghedens tegn

Ny undersøgelse ser tidlig skolestart som en besparelse. Kommunen siger at det skaber mere tryghed.

Igen år kommer hundredvis af små spændte ansigter til at opleve den første dag i resten af deres skoleliv. Alligevel bliver det sandsynligvis ikke med helt samme spænding i maven, som da deres forældre startede i skolen.

De nye skolebørn startede nemlig allerede i deres SFO før sommerferien. Dette er for at overgangen fra dagtilbud til skole bliver glidende og forgår i en tryg atmosfære.

– At starte i skole er en milepæl i barnets liv, som der ses frem til med spænding og forventning. Derfor lægges der vægt på, at overgangen fra dagtilbud til skole bliver glidende og foregår i en tryg atmosfære, kan man blandt andet læse i årets skolestartsbrochure fra Gladsaxe Kommune.

Her var børnene blandt andet til skattekistedag med de andre børn fra kommunens børnehuse, hvor de afleverede digitale skattekister med billeder af gruppen, lege og sange, samt lærte voksne og rammer på deres nye SFO at kende. Børnene afleverer desuden en digital ”her-er-jeg”-kuffert, med en tegninger af deres familie, et kompetenceportræt, et målebånd og illustrationer af deres forventninger til skolen.

Styret af økonomiske hensyn
Tidlig skolestart er kutyme i langt de fleste danske kommuner og er på fremmarch over hele verden. En ny undersøgelse om den tidlige skolestart (der dog ikke specifikt evaluerer på dette i forhold til Gladsaxe), lavet af to forskere fra Syddansk Universitet, mener dog at den tidlige skolestart for ofte bruges som en spareøvelse.

– Børns overgange fra børnehave til børnehaveklasse styres i højere grad af økonomiske hensyn, end af hvad der er pædagogisk og læringsmæssigt hensigtsmæssigt for børnene, konkluder undersøgelsen, der samtidig pointerer, at økonomiske betingelser ofte spænder ben for de gode pædagogiske intentioner.

Den tidligere skolestart er ikke ubetinget let for alle børn, og forløbene kan skabe mere forvirring end genkendelighed og kontinuitet, tilføjer rapportens forfattere.

Forfatterne fortæller desuden til fagbladet Børn & Unge nr.8 (juni 2019), at det vigtigste for børnene er voksne som har tid til dem, samt at man ”i stedet for at rykke skolen længere ned for at gøre børnene skoleparate burde vi gøre det modsatte og rykke mere af den pædagogiske praksis fra børnehaverne op i skolen”.

Pædagogisk kvalitet
Lone Yalcinkaya (V), der er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, fortæller at hun er fuld af fortrøstning i forhold til skolevæsenet i Gladsaxe, samt det pædagogiske personales arbejde.

– Jeg hører ikke at det er økonomiske hensyn der er lagt til grund for den tidlige skolestart. Jeg er tryg ved at vi gør det på en god og ordentlig måde, hvor børnene skal trives for at lære og udvikle sig. De pædagoger og lærere, jeg har talt med, melder heller ikke tilbage om at det er der skoen trykker, tilføjer hun.

Trine Henriksen (Ø), der også er medlem af udvalget, er dog mere kritisk. Baggrunden for at indføre den tidlige skolestart har nok været pædagogisk begrundet, men økonomi har sikkert også spillet ind, mener hun.

– På baggrund af rapporten virker det relevant værd at genoverveje, om den tidlige SFO-start er en fordel, eller om det er bedre at undgå dette ekstra overgangstrin mellem børnehave og skolen, tilføjer Trine Henriksen.

Hun mener samtidig at der er kommet et meget stort fokus på læring i dagtilbuddene, at det er en dårlig ide at rykke skolen ned i børnehaven i forsøget på at gøre børnene skoleparate, og at det kunne være bedre at bruge flere ressourcer på gode overgange, når børnene er startet i skole og SFO.

Prioritér pædagoger og overgangene
Også BUPL mener at den tidlige skolestart på sin vis blev indført for at løse et andet problem – nemlig at der manglede pladser til børnene i daginstitutionerne. Alligevel mener man, at langt de fleste overgange går rigtig godt, samt at der er masser af pædagogisk kvalitet i arbejdet.

– Jeg ved ikke, om jeg ser så mange klare fordele ved tidlig SFO-start, men jeg ser klare fordele ved, at vi prioriterer overgangene så meget som vi gør, siger fællestillidsrepræsentants-suppleant i BUPL i Gladsaxe Kommune, Jon Olufson, der selv arbejder i en SFO i Gladsaxe.

Han mener også at kendte pædagoger fra børnehaven, sammen med de nye pædagoger i skolen, ville være rigtig godt for børn og kommende pædagoger, selvom det måske ikke er praktisk muligt.

– Børnehaverne afleverer børn til flere forskellige skoler, og skolerne modtager børn fra mange børnehaver. Så logistisk går det nok ikke op, siger Jon Olufson.

Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, fortæller at lærerforeningen tidligere har lanceret en idé om at oprette pædagogstillinger, hvor der både er timer i daginstitutionen og i SFO, uden at man har grebet det fra politisk eller forvaltningsmæssig side

– Pædagogerne er jo uddannet til at kunne varetage opgaver på begge områder. På den måde ville der oftest være medarbejdere, som børnene kender, når de begynder i skolen. Det kunne sikre en mere kvalificeret overlevering og en naturlig personbåren og løbende kontakt mellem skole og daginstitution. En sidegevinst er, at det også gør det nemmere at skabe fuldtidsstillinger til pædagogerne, siger Thomas Agerskov.

Gladsaxe Kommunes forvaltning er blevet tilbudt at kommentere til denne artikel i juli, men har efter eget udsagn ikke haft mulighed for at kommentere før efter artiklens deadline.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: