Klar til LGBT-fest: Første Pride i enevældigt monarki

30. juni holdes den første Swaziland Pride i det lille konservative land i det sydlige Afrika. Den lokale LGBT-organisation Rock of Hope har planlagt både en march og en familie-picnic, og håber på 5000 deltagere.

Swaziland er et konservativt land, hvor kvinder i henhold til loven behandles som mindreårige, og hvor mandlig homoseksualitet er forbudt. Der er ingen LGBT-barer, landets premiereminister har kaldt homoseksualitet for ”en abnorm sygdom”, og den lokale presse skriver ofte nedladende om LGBT-personer.

Men netop derfor, er det på tide at få sat et positivt fokus på LGBT-personer i landet, fortæller Melusi Simelane.

Han er kommunikationsmedarbejder i et af landets to LGBT-organisationer, Rock of Hope. Og så er han i gang med at planlægge Swazilands første Pride-festiviteter i hovedstaden Mbabane.

Hylder mangfoldighed
– Vi vil gerne bruge vores første Pride som en hyldest til mangfoldighed, og vise at vi er stolte af at være dem vi er. Den vil samtidigt give os mulighed for at kommunikere med resten af samfundet, i en positiv og festlig sammenhæng, fortæller Melusi Simelane.

Simelane siger, at han forventer en del negative reaktioner, men at det ikke vil afholde ham og de andre arrangører fra at gøre Swazilands første Pride til en festdag, der også har et tydeligt og alvorligt budskab.

– Vi vil bruge dagen på at sende en klar besked til alle der nægter os de fundamentale rettigheder, som alle mennesker har krav på, siger han.

Svært at være LGBT-person
Kriminalisering, diskrimination og stereotyper gør det ofte svært at vokse op som LGBT-person i Swaziland.  I en rapport fra 2017 dokumenterer Southern Africa Trans Forum eksempelvis, at hate crimes og politichikane imod transpersoner er udbredt i Swaziland.

En rapport fra den lokale ngo SWAPOL fra 2013, dokumenterer samtidigt at mindre end ti procent af landets LGBT-personer har diskuteret deres seksuelle præferencer med andre end deres nære familie.

Og ifølge en meningsmåling fra Afrobarometer fra 2015, mente kun 26 procent af de adspurgte Swazier, at de ville have det okay med at være nabo til en homoseksuel mand eller kvinde.

Håbet er regnbuefarvet
Men selvom Swaziland nægter at gøre homoseksualitet lovligt, accepterede landets regering alligevel i 2016 to af FN’s menneskerettighedsråds anbefalinger om homoseksualitet.

Swazilands regering lovede at forsøge at stoppe vold mod LGBT-personer samt sikre adgang til sundhed, uddannelse, retssikkerhed og beskæftigelse uden diskrimination.

Så måske er der lys for enden af tunellen for LGBT-personer i Swaziland.

Ifølge Melusi SImelane, er det i hvert fald på tide at gøre noget for at uddanne hans landsmænd. Og her har årlige LGBT-events i mange lande rundt omkring i verden spillet en stor og positiv rolle i at afmystificerede LGBT-personer, siger han.

– Fortalervirksomhed og synlighed hænger sammen, og synlighed er en nødvendighed, hvis vi vil tages alvorligt. Verden bevæger sig fremad, og Swaziland må ikke blive efterladt, erklærer Simelane.

 

Swaziland Pride støttes af LGBT-organisationen All Out fra nabolandet Sydafrika. All Out har startet en digital indsamling, der skal sikre for at Pride Swaziland bliver holdt. Indsamlingen kan støttes på go.allout.org/en/a/swaziland-pride.

Den første Pride fandt sted i New York i 1969, og der afholdes i dag over 900 Pride-events hvert år på verdensplan.

Forskergruppen bag Homophobic Climate Index pointerer i en videnskabelig artikel, at homofobi også er et spørgsmål fattigdom og mangel på uddannelse. Der er således en tydelig sammenhæng mellem enkeltlandes homofobi og kriminalisering af homoseksualitet, og lav BNP per indbygger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: