Journalist med livet som indsats

Pressefriheden er under stigende pres i hele verden. Ny dansk dokumentar sætter fokus på tre prominente journalister, hvis artikler fik dem smidt i fængsel.

I dag er det FN’s internationale pressefrihedsdag. Men for mange journalister rundt omkring i verden, er overskriften på deres arbejdsbetingelser overvågning, chikane, fængsling og tortur.

Alene i år er 12 journalister blevet dræbt og 181 sidder i fængsel, ifølge tal fra den internationale ngo Reporters Without Borders.

Den danske journalist Tom Heinemanns nye dokumentar, Courage – Journalism is not a Crime, sætter fokus på tre journalister fra Aserbajdsjan, Myanmar og Tyrkiet. Alle lande, med gevaldigt ondt i menneskerettighederne, hvor regeringen slår hårdt ned på uafhængige journalister.

’Alle de døde mennesker’
Lawi Weng er journalist på et af Myanmars mest læste online-magasiner, The Irrawaddy. Han rapporterer blandt andet fra de væbnede konflikter mellem Myanmars hær, og de etniske grupper der kæmper for selvstændighed.

– At se alle de døde mennesker og alt det blod er hårdt. Man må drikke en hel del alkohol bagefter, for at kunne falde i søvn, fortæller Lawi Weng i filmen.

I juni sidste år, blev han arresteret og idømt to års fængsel, for at rapportere om såkaldte ”ulovlige grupperinger”. Loven han havde overtrådt stammer tilbage fra dengang Myanmar hed Burma og var en britisk koloni. Weng blev løsladt efter to måneder, efter internationalt pres.

– De siger, at jeg brød loven, men ifølge forfatningen har jeg ret til at rejse til konfliktzoner. Jeg tog en masse billeder af to døde soldater, og det kunne hæren ikke lide. Og de styrer landet, selv om vi kalder det et demokrati, siger Weng.

Journalistik er ulovligt
Erdem Gül er redaktør for en af Tyrkiets få kritiske og sekulære aviser, Cumhuriyet. I 2015 blev han arresteret og idømt fem års fængsel, for en forsidehistorie, der antydede at Erdogans sikkerhedsstyrker havde forsøgt at smugle våben til islamister i det nordlige Syrien.

Gül blev løsladt tre måneder senere, og i marts 2018 blev anklagerne droppet. For nyligt blev han dog igen sigtet. Han skal for retten onsdag, og risikerer nu 15 års fængsel for angiveligt at have støttet det kurdiske arbejderparti PKK, som den tyrkiske regering kalder en terrorbevægelse.

– Jeg skal for retten, på grund af en artikel, som den tyrkiske befolkning havde brug for at læse, fortæller Erdem Gül.

– Men lige nu, er sandfærdig journalistik i Tyrkiet nærmest ulovligt, og mange journalister overvejer at forlade Tyrkiet. Men jeg bliver her, og skriver sandheden. For journalistikken er på anklagebænken, men journalistik er ikke en forbrydelse, tilføjer han.

Fire måneder på hospitalet
Emin Huseynov var formand for Institute for Reporters’ Freedom and Safety i Aserbajdsjan, hvor han blandt andet rapporterede om myndighedernes brutale metoder overfor fredelige demonstranter.

I 2008 blev han arresteret og tortureret så voldsomt af politiet, at han modtog akutbehandling på hospitalet. Han ville dække en begivenhed i Baku, der hyldede Che Guevara.

– Politiet tævede mig i nakken og hovedet med et gevær. Jeg måtte tilbringe fire måneder på hospitalet, fortæller Emin Huseynov.

I 2014 gik han under jorden, efter myndighederne begyndte at slå ekstra hårdt ned på uafhængige journalister.

Efter der blev udstedt en arrestordre på ham, der betød at han risikerede en fængselsstraf på op til 12 år, flygtede han til Schweiz, hvor han lever som statsløs flygtning. Herfra rapporterer han stadig om situationen Aserbajdsjan.

Befolkningens budskab
Emins bror Mehman, der også er journalist og skriver om korrupte embedsmænd i Aserbajdsjan, afsoner lige nu en straf på to års fængsel for æreskrænkelse af de politifolk, der havde tævet ham til blods. Her bliver han sandsynligvis tortureret hver dag, fortæller Emin Huseynov.

Ifølge sin bror, har han over 300.000 følgere på Facebook, hvilket betyder, at næsten en ud af tre af dem der er på Facebook i Aserbajdsjan følger ham.

– Det viser, at man ikke behøver at fokusere på menneskerettigheder for at komme ud med sit budskab. Det er det foruroligende ved Huseynov-brødrene for myndighederne. For deres mål er at få befolkningens budskab ud, som menneskerettighedsadvokat Florian Irminger siger i filmen.

Et søm der stikker ud
Aserbajdsjan, Myanmar og Tyrkiet er nogle af de lande i verden, der har mindst pressefrihed, men de er langtfra de eneste lande, hvor journalister konstant må kigge sig over skulderen.

For som Drew Sullivan, der er redaktør for den internationale platform for undersøgende journalistik OCCRP, siger det i filmen:

– Vi journalister er som et søm, der stikker ud, og det søm tiltrækker en masser hammere.

Journalister i Danmark og mange af andre vestlige lande kan, for det meste, arbejde mere eller mindre frit, siger Gerard Ryle, der er leder for International Consortium of Investigative Journalists, i filmen.

– Men mange journalister i de vestlige lande synes alligevel at deres job er svært, og glemmer at tænke på journalister som dem i filmen, der sætter livet på spil, tilføjer Ryle.

En af filmens hovedpointer er netop, at lande som Aserbajdsjan, Myanmar og Tyrkiet kan putte journalister i fængsel, torturere dem. Men i sidste ende kan de ikke lukke ned for informationsstrømmen, hvis modige journalister som Weng, Gül og Huseynov bliver ved med at fodre den med uafhængig journalistik.

Fortjener støtte og respekt
Tom Heinemann har vundet priser og skabt debat med mange af sine tidligere dokumentarfilm. Han håber, at hans nye film kan gøre det samme, ved at fortælle en generel historie om journalister under pres.

– Jeg vil gerne få kollegaer, organisationer og velfungerende stater til at indse, at vi er på den helt gale vej, når det kommer til pressens rolle. Når for eksempel journalister bliver slået ihjel, eller bliver fængslet for at rapportere om forbrydelser mod menneskeheden, siger Tom Heinemann.

– Jeg turde nok ikke gøre, hvad mine tre hovedpersoner gør. De fortjener vores respekt og støtte. Og Danmark skal stå forrest i denne kamp, og gennem vores politikere insistere på, at pressefrihed er en eksportvare, vi alle kan ’tjene’ på, tilføjer han.

 

Courage – Journalism is not a Crime, har premiere i dag på FN’s World Press Freedom Day i Ghana. Den oprindelige idé til filmen kommer fra Rasmus Steen fra International Media Support.

Du kan se den på DR2 i aften klokken 23, under navnet Sandhedens soldater, eller på courage-documentary.dk

 

MEDIECENSUR, TÆV OG AFPRESNING

  • Myanmar, Tyrkiet og Aserbajdsjan er henholdsvis nummer 131, 155 og 162, ud af 180 lande, på den internationale ngo Reporters Without Borders’ pressefrihedsindeks.
  • I Myanmar, er medierne under pres fra myndighederne, blandt andet til at ændre redaktionelle beslutninger og udøve selvcensur.
  • Tyrkiet er det land i verden, hvor myndighederne holder flest journalister fængslet. Regeringen har lukket flere medieudbydere, og censurerer websider og sociale medier.
  • I Aserbajdsjan bliver uafhængige journalister chikaneret, tævet, afpresset og forsøgt bestukket. Hvis dette ikke fungerer, smides de i fængsel, og deres medier lukkes eller blokeres.
  • Alle tre lande har købt udstyr af det italienske firma Hacking Team, der kan overvåge deres borgere gennem mobiltelefoner og computere.

Kilde: Reporters Without Borders, pressefrihedsindeks 2017 og Committee to Protect Journalists.

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: