Klimaindsats i Parisaftalens skygge

Målet med Parisaftalen er at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Regeringen vil bruge de samme markedskræfter, som er skyld i den globale opvarmning.

Parisaftalen sætter rammerne for Danmarks klimapolitik. Ifølge aftalen, som Danmark og over 170 andre lande har underskrevet og ratificeret, skal den globale temperaturstigning holdes på under 2 grader.

Allerhelst skal vi holde os under 1,5 grader.

Det er målet, men i hvor høj grad er det blevet opfyldt? Og selvom det bliver opfyldt til punkt og prikke, er det så nok til at afværge den klimakatastrofe, som klimaforskere og andre eksperter siger vi er på vej mod?

Ser ikke lovende ud
Hvis man spørger eksperterne, ser det ikke lovende ud, til trods for de mange flotte ord, der blev brugt om Parisaftalen, da den blev vedtaget i 2015.

Ifølge en artikel i det ansete tidsskrift Nature Climate Change, er sandsynligheden for at verden kan holde sig på under Parisaftalens mål om 2 grader sølle 5 procent.

I dag er vi oppe på en temperaturstigning på over 1 grad. Og ifølge det britiske meteorologiske institut, Met Office, vil vi kunne ramme de 1,5 graders temperaturstigning som Parisaftalen anbefaler om kun fem år.

 Samtidigt er ”kløften mellem hvad der er behov for, og hvad landene lovede i Paris alarmerende højt”, kan man læse i FN’s miljøorganisation UNEP’s seneste Emissions Gap Report.

Mindre varm luft
Parisaftalen forpligter de lande der har underskrevet aftalen til at lave nationale klimaplaner. EU og de 28 medlemsstater har indtil videre forpligtet sig til at reducere mængden af drivhusgasser med 40 procent inden 2030.

Danmarks klimamål skal fastsættes, så de understøtter EU’s klimapolitik og opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger. Klimaloven fra 2014 sætter de strategiske rammer for målene.

I Klimaloven står der at Danmark skal være et ”lavemissionssamfund” i 2050, med ”en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig understøtter vækst og udvikling”.

Da der ikke er nogle præcise mål i loven, er det regeringens egne mål og konkrete politiske aftaler som den kommende energiaftale, der skal være med til at sætte dagsordenen for Danmarks grønne omstilling frem mod 2030.

Ikke mindst fordi energiproduktion står for en stor del af verdens og Danmarks samlede menneskeskabte CO2-udledning.

Markedstyret energipolitik
Nye tal fra Energistyrelsen viser, at forbruget af vedvarende energi steg med 11 procent sidste år, mens kulforbruget faldt med 21 procent. Samtidigt steg energiforbruget en lille smule, mens Danmarks CO2-udledning fra energiforbrug faldt med fem procent.

Samlet set vurderede Energistyrelsen, at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser faldt med cirka fire procent i 2017.

Den nye energiaftale skal bidrage til regeringsgrundlagets mål om, at mindst halvdelen af Danmarks energiforbrug i 2030 kommer fra vedvarende energi, og et langsigtet mål om at Danmark er helt uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.

Regeringens udspil til energiaftalen har lagt op til, at der sættes 4,2 milliarder kroner af til projekter med vedvarende energi mellem 2020 og 2024.

Samtidigt ønsker regeringen, at det skal være markedskræfterne der styrer, hvilken slags energi der bliver tale om. Klimamålene skal opfyldes, på en måde der tager hensyn til danske arbejdspladser, samt Danmarks konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

Støtten vil, ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, derfor blive tildelt i åbne udbud.

– Der skal være direkte konkurrence mellem vind og sol. På den måde kan vi sikre, at man får mest muligt vedvarende energi for de penge, der blev sat af. Vi tror på, at markedet er den bedte driver, fortalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til Ritzau.

På vej mod 3 grader
I april holdt folketinget en åben høring om Danmarks klimaindsats og Parisaftalen. Her diskuterede politikere og eksperter, om det nuværende ambitionsniveau på klimaområdet er tilstrækkeligt til at opfylde Parisaftalens mål.

Og ud over at slå fast, at de snedækkede arealer og havisen svinder hastigt ind, og at havniveauet derfor er steget, var eksperterne ikke optimistiske.

Landenes nationale bidrag til at holde os under to grader er langt fra tilstrækkelige, og den globale temperaturstigning vil være over tre grader i 2100, med mindre vi handler nu, konkluderede eksperterne.

Og her er forventningen som at danske drivhusgasudledninger vil være reduceret med 37 procent i 2020, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets skriver i sin seneste klimapolitiske redegørelse, ikke nok, pointerede de.

Som vinden blæser
Danmark er verdensmester i at producere strøm fra vindmøller og europamester i eksport af energiteknologi, fortalte Energi- Forsynings- og klimaministeriet i en pressemeddelelse januar.

Og Danmark er et foregangsland på energi og klima, skrev Statsministeriet i en anden pressemeddelelse i april.

Det danske energisystem og klimapolitik er internationale forbilleder, som World Energy Council (hvis formand også er administrerende direktør for et sydkoreansk energiselskab), og OECD’s energitænketank Det Internationale Energiagentur, skamroser, tilføjede Statsministeriet.

I marts vurderede den schweiziske fond World Economic Forum desuden, at Danmark er et af de lande der er bedst forberedt på at gøre energisektoren bæredygtig. Danmark ligger nummer fem på fondens Energy Transition Index, efter Sverige, Norge, Schweiz og Finland.

Men det kræver en større indsats for at udleve dette potentiale. Især Danmarks store subsidier til kulbaseret energi, og uambitiøse mål for vedvarende energi hæmmer Danmarks mulighed for at nå målene for Parisaftalen, pointerede klimahøringens ekspertpanel.

Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi fra Københavns Universitet, sagde under høringen, er Danmark især er for uambitiøse i forhold til vores nabolande.

– Omkring bæredygtighedsmålsætninger har Sverige været langt, langt, langt, langt mere ambitiøse end vi har. De har længe haft en særlig kulstofbeskatning, de har lagt en målsætning om at have nettoemissioner på nul i 2045, fortalte Richardson.

Overholder ikke Parisaftalen
I det hele taget har Danmark ikke været noget miljø- og klimaforegangsland, under de seneste par regeringer, mener miljøorganisationer som Greenpeace og NOAH.

Desuden vil den nuværende regerings landbrugspakke føre til en større udledning af kvælstof. Afskaffelsen af PSO-afgiften på forbrug af elektricitet vil føre til mere CO2-udledning. Og nedsættelsen af registreringsafgiften vil sende mange flere biler på gaden.

Miljøorganisationerne råber derfor vagt i gevær.

Greenpeace Nordens generalsekretær Mads Flarup Christensen kalder i et debatindlæg i Altinget i april regeringens 2050-mål for ”uambitiøst”, og opfordrer til, at Danmark sætter et mål om at blive fossilfrit i 2040, for at levere et retfærdigt biddrag til Parisaftalens mål.

Det samme gør den danske miljøorganisation NOAH, der arbejder ud fra devisen om at markedskræfterne er uforenelige med at løse klimakrisen.

– Regeringens politik på energi- og klimaområdet er svær at forene med de visioner, vi har på området i NOAH. Desuden har vi svært ved at se, at regeringens politik er forenelig med Parisaftalen, fortæller Jacob Sørensen fra NOAH til Arbejderen.

– Aftalen indebærer, at emissionerne af klimagasser globalt set skal være negative i 2050, altså at optaget skal være større end udledningen. Det bør Danmark arbejde for, uanset hvad andre lande gør, tilføjer Jacob Sørensen.

 

PÅ VEJ MOD 4 GRADER

  • Ifølge Verdensbanken og FN’s Miljøprogram er vi på vej mod mindst en 4 graders temperaturstigning før årtusindeskiftet.
  • Dette vil medføre havstigninger på over en meter, ekstreme hedebølger, færre fødevarer, og en lavere økonomisk vækst.
  • To tredjedele af verdens befolkning vil, ifølge amerikanske forskere, blive udsat for over 20 potentielt dødelige hedebølger om året i år 2100, hvis udledningen af CO2 fortsætter med at stige på det nuværende niveau.
  • I 2016 dokumenterede European Environment Agency, at der allerede nu er væsentligt mere ekstremt vejr i Europa, blandt andet flere storme og hedebølger.
  • International Disaster Database har beregnet, at der var 3322 naturkatastrofer i verden i 00’erne. I 70’erne var tallet 660.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: