Shell truet med retssag over klimamål

Friends of the Earth krævede sidste onsdag at Shell satte handling bag ordene om at overholde Paris-aftalens klimamål. Ellers vil de slæbe Shell i retten.

Det engelsk-hollandske multinationale olie-og energiselskab Shell har fået otte uger til love at ændre sin klimapolitik og overholde Paris-aftalen, eller blive slæbt i retten, skriver det globale miljønetværk Friends of the Earth i en pressemeddelelse sidste onsdag.

I et brev sendt til Ben van Beurden, Shells administrerende direktør i Holland, kræver Friends of the Earth at Shell tilpasser sin strategi og investeringer til Paris-aftalens klimamål, udfaser sin olie- og gasproduktion, og vedtager mål for hvordan dette skal gøres.

Masser af varm luft
Shell skriver på sin hjemmeside 27. marts, at man arbejder for at nå Paris-aftalens klimamål, der blandt andet søger at holde verdens gennemsnitstemperatur på under 2 grader (dog helst 1,5 grader) mere end før industrialiseringen.

I rapporten ”Meeting the Goals of the Paris Agreement”, præsenterede Shell desuden tidligere på året en mulig vej til at skabe en global økonomi uden kul, med et mål om at verdens energiforbrug er CO2-neutral i 2070.

Men ifølge Friends of the Earth lever Shell ikke op til de fine ord.

– Shell er en af de ti firmaer i verden, der klimaforurener mest. I 30 år har de vidst at de forårsager farlig klimaforandring, men de fortsætter med at udvinde og investere milliarder i olie og gas, udtaler direktør for Friends of the Earth Holland, Donald Pols.

Shell investerer ifølge Friends of the Earth lige nu kun 5 procent i vedvarende energi og 95 procent i olie og gas.

Kan skabe præcedens
Hvis Friends of the Earth vinder en eventuel retssag mod Shell, vil det ifølge organisationens bestyrelsesformand Karin Nansen gøre det nemmere at slæbe andre klimauvenlige firmaer i retten, og sikre at de overholder både loven og Paris-aftalen.

– Denne sag er vigtig for mennesker over hele verden. Shell gør stor skade, og ved at slæbe dem i retten får vi mulighed for at holde dem ansvarlige for deres handlinger, udtaler Karin Nansen.

En eventuel retssag mod Shell vil blive ført i Holland af den hollandske afdeling af Friends of the Earth, Milieudefensie.

Her førte en retssag i 2015 til, at den hollandske regering blev beordret til at skære mindst 25 procent af landets CO2-udledninger, frem for de 14-17 procent, som var regeringens målsætning.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: