Ikke alle køber idéen om et afrikansk EU

Afrikas to største økonomier skrev ikke under på en ny frihandelsaftale, som den Afrikanske Union vil bruge til at skabe et slags afrikansk EU.

44 af Den Afrikanske Unions 55 medlemslande underskrev den 21. Marts frihandelsaftalen African Continental Free Trade Area (AfCFTA), som afslutningen på et ekstraordinært topmøde i Rwandas hovedstad Kigali.

Aftalen vil skabe det største frihandelsområde målt på deltagerlande, siden WTO blev stiftet i 1995. Slutmålet er et fælles afrikansk marked og en fælles valuta, for over en milliard afrikanere.

Ti lande underskrev dog ikke aftalen, blandt andet Afrikas to største økonomier, Nigeria og Sydafrika. Fagforeninger i de to lande har kritiseret aftalen, som de siger lugter af nyliberalisme og risikerer at være ødelæggende for de enkelte landes økonomier.

’Frihandel vil skabe velstand’
AfCFTA skal efter planen øge samhandlen mellem de afrikanske lande, der ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank kun dækkede cirka 16 procent af al handel på kontinentet i 2014.

Ifølge den Afrikanske Union, er målet at skabe et fælles Afrikansk marked hvor varer, mennesker og investeringer bevæger sig frit. Dette vil, ifølge unionen, på sigt føre til større samhandel mellem de afrikanske lande og bedre konkurrenceevne for afrikanske firmaer.

”Frihandel og fri bevægelse vil skabe velstand for alle Afrikanere”, som formanden for Den Afrikanske Union, Rwandas præsident Paul Kagame, fortalte deltagerne på topmødet.

Ifølge FN’s økonomiske kommission for Afrika, UNECA, vil AfCFTA kunne øge afrikansk samhandel med over 50 procent i 2022, og samtidigt øge eksporten af forarbejdede produkter, der kun udgør cirka en femtedel af Afrikas eksport til udlandet i dag.

Men handelsaftaler og økonomisk integration er ikke nødvendigvis fair og bæredygtige, især ikke uden at de sikrer en rimelig fordelingspolitik samt at menneskerettigheder og handel komplimenterer hinanden, skriver UNECA i en rapport om menneskerettighedsperspektiverne i AfCFTA-aftalen.

’Farlig nyliberal aftale’
Flere afrikanske fagforeninger og producenter mener, at frihandelsaftalen risikerer at underminere deres landes lokale produktion. Det risikerer i højere grad at være de store firmaer frem for befolkningerne, der kommer til at drage fordel af aftalen, mener de.

Nigerias største fagforening, Nigeria Labour Congress, advarede ifølge nigerianske Daily Post og flere andre afrikanske medier Nigerias præsident Muhammadu Buhari om, at aftalen er en ”farlig nyliberal aftale”, der ville være ødelæggende for Nigerias økonomi.

Og Manufactorers Association of Nigeria (MAN), en paraplyorganisation for 3.000 nigerianske producenter, roste ifølge Africa News præsident Buhari for ikke at have skrevet under på aftalen. Ifølge MAN’s præsident Frank Jacob, vil aftalen gøre det sværere at beskytte imod varer fra EU, da varerne i princippet kan importeres gennem bilaterale aftaler med EU.

Hvem drager fordel?
Den sydafrikanske fagforbund COSATU er også i tvivl om hvorvidt frihandelsaftalen er en god idé, og om den kan erstatte den nuværende nyliberale udviklingsmodel.

Fagforbundet er blandt andet usikker på, hvem der vil drage fordel af det økonomiske fremskridt som aftalens fortalere forventer vil komme med aftalen.

Ikke mindst fordi de fleste afrikanske økonomier er små og ofte svagere end de store multinationale firmaer, siger COSATU til Arbejderen.

De multinationale snyder i skat
70 af de 100 største økonomier målt på indtægter var i 2016 firmaer, ifølge CIA World Factbook og Fortune Global 500, og store dele af verdenshandlen foregår i stigende grad som intern handel mellem firmaernes afdelinger.

De multinationale firmaer er allerede fast forankret i mange afrikanske lande, hvor de hvert år tilsammen snyder de afrikanske lande for hundredevis af milliarder kroner i skat ved hjælp af transfer-mispricing (hvor firmaet køber produkter af sig selv til overpriser).

De fleste afrikanske landes person- og virksomhedsbeskatningssystemer er ikke særligt effektive, og told er derfor en vigtig kilde til indkomst. Der er eksempelvis kun cirka 40 millioner nigerianere, ud af en befolkning på over 180 millioner, der ifølge landets finansminister betaler indkomstskat.


African Continental Free Trade Area (AfCFTA) fjerner en række forhindringer for den frie bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser i Afrika.

Toldafgiften fjernes på 90 procent af varer, og de resterende 10 procent fjernes gradvist.

De 44 ud af 55 lande der har skrevet under på aftalen mangler stadigvæk at få aftalen ratificeret i deres respektive parlamenter.

Den Afrikanske Union håber at få flere lande med på et senere tidspunkt, og at aftalen kan blive implementeret inden for det næste halve år.

Sydafrikas største handelspartnere for både import og eksport er Kina, USA og Tyskland. Nigerias eksporterer mest til Indien, Spanien og Sydafrika, og importerer mest fra Kina, USA og Holland.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: