Global opvarmning skaber flere dødelige hedebølger

74 procent af verdens befolkning vil blive udsat for over 20 potentielt dødelige hedebølger om året i år 2100, hvis udledningen af CO2 fortsætter med at stige på det nuværende niveau, skriver Amerikanske forskere i ny undersøgelse.

Allerede i dag er 30 procent udsat for sådanne hedebølger om året. Effekterne af klimaforandringerne er dermed ikke et fremtidsscenarie, men noget der i høj grad allerede finder sted og bliver værre og værre, hvis vi ikke gør noget, siger forskerne til undersøgelsen, som blev udgivet mandag i det videnskabelige tidskrift Nature Climate Change.

Hvis vi holder temperaturen under 2 grader højere end før industrialiseringen (vi er nu på 1,2 grader, ifølge World Metrological Organization), kan vi ”nøjes” med årlige potentielt dødelige hedebølger for halvdelen af jordens befolkning.

”Mange mennesker over hele verden betaler allerede nu den højeste pris, på grund af sådanne hedebølger. Dette scenarie vil blive meget værre, hvis vi ikke reducerer CO2-udledninger betydeligt,” siger lektor i Geografi Camilo Mora, som har været med til at lave undersøgelsen.

Mora og de andre videnskabsfolk undersøgte hundredevis af tilfælde over hele verden, hvor mennesker var døde af høje temperaturer inden for de sidste 40 år.

Nylige eksempler i Europa er hedebølgen i 2003, som dræbte omkring 70.000 mennesker, og hedebølgen i Moskva i 2010, hvor 10.000 mennesker døde.

Hedebølgerne vil fortsætte med at finde sted over hele verden i fremtiden, i alt fra New York til Sydney, men vil især være dødelige i tropiske egne, skriver Mora og hendes kollegaer.

”Klimaforandringerne er i stigende grad farlige for menneskeheden, og vil blive sværere at stoppe, hvis udledningen af drivhusgasser ikke tages mere alvorligt,” siger Mora.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: