Al magt til kongen

Udgangspunktet for ethvert ægte demokrati er adskillelse af den udøvende, lovgivende og dømmende magt, som vi har det i Danmark. I Swazilands såkaldte ”Swazi democracy” derimod, er alle tre magter styret af landets enevældige konge, Mswati III.

I demokratier som Danmark sikrer magtens tredeling, at der i princippet er vandtætte skodder mellem statsministeren, regeringen og den offentlige administration på den ene side, og folketinget og domstolene på den anden.

I det som Swazilands enevældige monark, Mswati III kalder ”Swazi democracy,” men organisationer som Amnesty International, Freedom House, Commonwealth og CIA er enige om at kalde et enevældigt monarki, er alle disse funktioner styret af kongen. Han udpeger og styrer premiereministeren, regeringen og dommerne, og kontrollerer landets økonomi og jord.

Mswati holder sig ved magten ved hjælp af en sofistikeret form for undertrykkelse, der indebærer både simpel vold imod systemkritikere, og forskellige former for social-, økonomisk-, og personlig undertrykkelse.

Selv lever han i overflod, med en anslået personlig formue på over 700 millioner kroner, og et royalt årsbudget på over 650 millioner kroner (over 6 procent af landets totale budget). Samtidigt lever over halvdelen af alle Swazier under fattigdomsgrænsen, og må ofte gå sultne i seng.

Forbudt at kæmpe for demokrati
Wandile Dludlu, der er koordinator i Afrika Kontakts partner Swaziland United Democratic Front (SUDF), har følt denne undertrykkelse på sin egen krop. Som en af et stigende antal Swazier, som tør trodse kongen og kæmpe for demokrati, er han flere gange blevet tævet og tortureret af politiet.

Og hver dag lever Wandile desuden, som alle Swazier, med risikoen for at få yderligere tæv af politiet, at blive anklaget for terrorisme for trivielle ting som at bære en ”politisk” t-shirt eller råbe et partipolitisk slogan (partier er reelt forbudt i Swaziland), eller blive smidt væk fra sin jord af kongens høvdinge, for at have kritiseret kongen eller regimet.

De fleste Swazier bliver bevidst holdt i en fattigdom, der gør dem så desperate, at de ikke tør udfordre kongens magt over dem. De forbliver derfor loyale overfor monarkiet. Og her har jorden, der kontrolleres af kongen, en vigtig rolle at spille, fortæller Wandile Dludlu.

– 77 procent af de cirka 1,2 millioner Swazier bor på landet. Dem der forbliver loyale overfor systemet får fordele, hvorimod systemkritikere bliver smidt væk fra deres jord. Kongens forlængede arm, høvdingene, sørger desuden for at stoppe politiske møder og den politiske bevidstgørelse som følger med dem, tilføjer han.

Drakoniske love
Wandile Dludlus SUDF har, sammen med andre organisationer som Afrika Kontakts anden partner i Swaziland FSEJ, i årevis forsøgt at skabe politisk bevidsthed i landet og lægge pres på regimet. Blandt andet gennem rettighedsbaseret borgeruddannelse og oplysningskampagner.

Men når det i stadigvæk mindre grad kan lykkes for regimet at kue borgernes politiske bevidsthed, bruger kongen andre mere hårdhændede metoder, fortæller Wandile Dludlu.

– Parlamentet, domstolene og politiet vedtager, fortolker og implementerer drakoniske love, hvis eneste formål er at afskrække aktivister som præsidenten for demokratibevægelsen PUDEMO, Mario Masuku, eller præsidenten for denne ungdomsbevægelse, Bheki Dlamini, som lever i eksil, ligesom mange andre aktivister.

Masuku har flere gange været varetægtsfængslet, senest i et år for at have råbt ”viva PUDEMO” under en tale 1. maj. Bheki Dlamini sad inde i næsten fire år, anklaget for brandstiftelse. Begge blev frikendt, da deres sag kom for en domstol.

EU bør handle
Frihedskampe vindes ikke fra udlandet. Men Wandile Dludlu mener alligevel at især EU, der er en af Swazilands største og vigtigste handelspartnere, bør genoverveje sin rolle i Swaziland, der handler i strid med Cotonou-partnerskabsaftalen med EU, med sin manglende overholdelse af menneskerettighederne og god regeringsførelse.

– EU er, sammen med andre af Swazilands udviklingspartnere, med til at støtte udviklingsprojekter inden for eksempelvis uddannelse og sundhed. Dette burde være kerneområder for enhver stat, men i Swaziland er disse områder bogstaveligt overtaget af EU og andre aktører, mens Mswati bruger landets midler for sin egen fornøjelses skyld, siger Dludlu.

Ved samtidigt at støtte Swaziland gennem landets største eksportmarked, sukkermarkedet, er EU og andre aktører i realiteten med til at holde Mswatis regime ved magten.

Hvis EU virkeligt ville gøre en forskel, kunne man for eksempel kræve at Swaziland indførte demokratiske, og andre retsstatslige reformer, for at få lov at beholde sin vigtige frihandelsstatus for landets sukker. Og så handle, hvis Swaziland ikke opfylder kravene, ligesom USA har gjort.

Det ville med garanti rykke mere, end den lejlighedsvise kritik af Swazilands manglende demokrati og retssikkerhed, som EU-institutioner som Europaparlamentet kommer med fra tid til anden.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: