Midlertidig diskrimination skal føre til ligestilling

img_2319På næste årsmøde i Enhedslisten, skal ”talere, indledere og dirigenter” være kvinder, fordi ” kvinder er mere tilbageholdende” og mænd ellers ”bestormer talerstolen.” Men er dét at kæmpe imod de ”stereotype kønsroller der begrænser os,” som partiet ellers opfordrer til?

”Hovedbestyrelsen besluttede … at alle talere, indledere og dirigenter på årsmødet i 2017 skal være kvinder,” kunne man læse på Enhedslistens hjemmeside forleden. Et forsøg på at sikre kvinder mere taletid, på de i forvejen kønsopdelte talelister, hvor ordet går på skift mellem mænd og kvinder.

Enhedslisten slår sig op som partiet for ligestilling og feminisme. Men hvis vi overfører logikken fra denne beslutning på områder, hvor kvinder er forfordelt i samfundet, såsom barselsordningen, kan vi se det lettere absurde i logikken.

For skulle Enhedslisten så eksempelvis kræve, at kvinder ikke må tage barsel, fordi de i mange år har haft mere barsel end mænd? Ikke sådan permanent, men bare lige i et års tid. Og hvilken slags ligestilling og selvbestemmelse ville sådanne regler dette føre til?

Lige værd og muligheder
Ifølge Enhedslistens delprogram, ”Frigørelse – kvinde og kønskamp,” er Enhedslistens mål ”frigørelse af begge køn fra patriarkatets undertrykkende strukturer,” og ligestilling betyder ”lige værd og muligheder.” Partiet arbejder ”aktivt for nedbrydning af enhver kønsbetinget diskrimination.”

Ifølge Enhedslistens principprogram, kæmper man mod ”stereotype kønsroller der begrænser os,” og i partiets Queer-politik står der, at ”når man insisterer på at se mænd og kvinder som fundamentalt forskellige, bygger man på samme logik som apartheid … Når man forsøger at afgrænse ensartede grupper, er der altid nogen der falder udenfor – det mønster er vi ikke interesserede i at videreføre”

Men hvordan passer dette sammen med en praksis, og en jargon, der netop måler og diskriminerer på basis af køn?

Der er et eller andet ved mænd…
”Mænd bestormer talerstolen meget … Der er et eller andet ved mænd. Mænd er meget hurtigere til at spæne op og få skrevet sig på talerlisterne … fordi kvinder er mere tilbageholdende. Uanset hvor feministiske mænd siger de er, så ændrer det ikke ved, at de i praksis er mere selvbevidste,” fortalte medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Lole Møller dr.dk.

”Men det er ikke diskrimination … Nej. Mænd er ikke en minoritet i hverken Enhedslisten eller vores samfund generelt, der har svært ved at komme til orde normalt,” tilføjede Enhedslistens politiske ordfører og ligestillingsordfører Pernille Skipper på Facebook.

Jeg er en forholdsvis selvbevidst midaldrende, veluddannet hvid mand. Indrømmet. Men jeg har aldrig ”bestormet” nogen talerstol, og betragter mig selv som lidt ”tilbageholdende,” som Lole Møller tilsyneladende betragter Enhedslistens kvinder. Så hvorfor skal jeg som enkeltperson, udelukkende på grund af mit køn, udelukkes fra at holde hovedtaler med videre?

Hvis jeg havde været kvinde, ville jeg desuden være blevet noget fornærmet over at blive betragtet som ”tilbageholdende” og mindre ”selvbevidst,” bare fordi jeg var kvinde.

Tilbageholdende Enhedsliste-kvinder?
Men det er vel heller ikke helt rigtigt, at kvinder i Enhedslisten er ”tilbageholdende” og mangler selvbevidsthed. De seneste 6 års åbningstaler til Enhedslistens årsmøder har, så vidt jeg kan se, alle været afholdt af kvinder.

Enhedslistens politiske ordførere har heddet Johanne og Pernille, siden Enhedslisten udnævnte en sådan i 2009. Og 44 procent af den magtfulde hovedbestyrelse og 31 procent af folketingsmedlemmerne  er kvinder. Nok er det under målet om 50 procent, men der altså også kun 38 procent af partiets medlemmer der er kvinder, så det er ikke helt skævt i forhold til medlemsandelen.

Men adspurgt direkte, om ikke Enhedslisten næste gang skulle have en mandlig politisk ordfører af tv2.dk, mener medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, Signe Færch, ikke at det er et problem ”at mænd ikke stiller op til indflydelsesrige poster.”

Hvorfor egentligt ikke, hvis målet er en feminisme, der åbenbart antager at der er et altomfattende ”søsterskab” og som sigter efter fuldstændig statistisk kønslighed?

Ligestilling og udvikling
I praksis har feminismen dog altid antaget flere forskellige udtryksmåder, hvor ikke mindst sorte feminister har betvivlet, at alle kvinder kan ses som et interessefællesskab, på tværs af klasser og verdensdele.

Udenfor Danmark, og uden for den danske veluddannede middelklasse, slås kvinder (og mænd) trods alt til dagligt med væsentligt større problemer som fattigdom, diskrimination, og politisk motiveret og seksuel vold.

Her hænger kampen for ligestilling uløseligt sammen med kampen for sikkerhed, udvikling og overlevelse.  Og kvinder, der ikke lige hører til på toppen af kransekagen, har ofte mere til fælles i kampen for retfærdighed og lighed med de lokale mænd, end med de fleste kvinder i Danmark. Her kan danske kvinder lige så vel ses som undertrykkere.

”Mit anke over for feminister er, at de ser deres slaveri som værende uafhængigt fra resten af menneskeheden,” som den russiske kvinderettighedsforkæmper Emma Goldman pointerede for snart mange årtier siden.

Handling giver sejre
I stedet for at fokusere på forskelsbehandling for at skabe lighed, burde Enhedslisten måske i stedet se på, hvordan feminismen trods alt har vundet store sejre i lande som Danmark.

Indtil 1914, havde kvinder (og fattige og flere andre grupper) eksempelvis ikke stemmeret, og da Kvindeligt Arbejderforbund kom til verden i 1901, måtte forbundet ansætte en mand til at skrive under, fordi kvinder ifølge loven ikke var myndige.

Ifølge Enhedslistens principprogram, er alle sejre “kommet, fordi arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, andre folkelige bevægelser og socialistiske partier har demonstreret, strejket, forhandlet, gennemført vellykkede kampagner, haft fremgang ved valg og vundet andre vigtige konflikter mod de økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på vores arbejde.”

Retten til at vælge
Sejrene er ikke kommet ved at påstå at kvinder er ”tilbageholdende” og mænd er ”fremstormende” (udtalelser, som jeg tænker, ville blive set som fornærmende og diskriminerende, hvis de kom fra mænd som Ole Birk). Eller ved kvoter, eller velment omvendt diskrimination.

De er kommet ved en forståelse af, at reel magt ikke afgives frivilligt, men må tages af dem som den udøves mod – også ved hjælp af eksemplets magt.

Ligestilling er jo ligeværd og retten til selv at kunne vælge, hvad man vil arbejde med og hvordan man ser sig selv. Kampen for ligestilling burde således være en sammenhængende kamp for en ordentlig løn og ordentlige forhold og rettigheder for alle – fra mennesker med anden etnisk baggrund og seksualitet, og danske kvindelige pædagoger og mandlige kloakarbejdere, til mennesker i u-landene af begge køn.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: