Hvem vogter vogterne i det offentlige?

skole-remoteRegeringens nye ledelseskommission kunne passende dokumentere, hvorvidt den tid som offentlige ansatte bruger på dokumentation, faktisk skaber mere velfærd eller bedre resultater, og ikke bare tager tid fra kerneopgaverne og bruges til kontrol.

Den nye regering vil nedsætte en ledelseskommission, der skal ”understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor,” for at den offentlige sektor skal levere ”gode og effektive løsninger til borgerne og virksomheder.”

”Det kræver, at vi frisætter den dynamik og faglighed, der er hos de dygtige offentlige medarbejdere,” skriver man i regeringsgrundlaget.

Spild af tid?
Men offentlige ansatte bruger lige nu en fjerdedel af deres tid på dokumentation, ifølge en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Hvor er dokumentationen for, at al denne dokumentation er med til at forbedre den offentlige service?

Regeringens nye ledelseskommission kunne i henhold til regeringsgrundlaget derfor passende sikre, at skiftende regeringers og kommuners New Public Management-logik, hvor dokumentation og konkurrence styrer den offentlige sektor, også komme til at gælde for deres eget og deres embedsmænds virke.

For hvis en sådan undersøgelse af hele New Public Management-systemet skulle vise sig, ikke at have en positiv effekt, der modsvarer mere end den fjerdedel af tiden, som går til dokumentation, skal den vel ændres for at ”frisætte dynamik og faglighed” og skabe de ”gode og effektive løsninger” som regeringen lover?

Ellers er denne tid reelt spildt, i forhold til kerneopgaver som blandt andet politiet, lærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne og socialrådgivere udfører hver dag under stigende pres, blandt andet fordi en fjerdedel af deres tid sluges af dokumentation.

Mistillid og kontrol?
I New Public Managements hjemland, Storbritannien, har forskere rent faktisk undersøgt, om systemet har haft en positiv effekt, i de 30 år man har benyttet sig af det.

I 2015, konkluderede to anerkendte forskere i New Public Management, Christopher Hood og Ruth Dixon, at tre årtier med systemet kort sagt havde ført til ”højere omkostninger og flere klager.” De administrative omkostninger steg ”betragteligt,” selv om antallet af ansatte i den offentlige sektor blev reduceret med en tredjedel i perioden.

Et gammelt mundheld siger, at ”en gris aldrig er blevet tungere af at blive vejet.” Måske skulle dette, i lyset af de to undersøgelser, jeg refererer til i denne artikel, og af tusindevis af offentlige ansattes daglige erfaringer med dokumentationspres, erstattes af et nyt, der siger at ”en gris altid bliver lettere af at blive vejet.”

Og hvis den nye regering vælger ikke at dokumentere, om den fjerdedel af tiden, som offentlige ansatte bruger på dokumentation, er med til at skabe en bedre offentlig sektor må vi konkludere, at det hele måske i første omgang ikke handler om at skabe en god eller bedre offentlig sektor, men i stedet om en centralt styret mistillid til de offentligt ansatte, og en deraf følgende ønske om standardisering og kontrol.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: