En dansker i krigsherrernes Kina

Frederik (med overskæget cirka midt i billedet)afbilledet sammen med sin kone Sofie, sine to døtre Kirsten og Anna-Lise (henholdsvis syvende, femte og første fra venstre i nederste række) , samt kinesiske venner og bekendtePå grund af den kraftigt øgede danske samhandel og samarbejde med stormagten Kina, er der en stigende interesse for at forstå Kina og Kineserne. Det gjorde mine oldeforældre, der boede og arbejdede i KIna mellem 1900 og 1936, i en tid med røverbander, krigsherrer, borgerkrige og europæisk samhandel og imperialisme.

Danmark investerer og eksporterer i stigende grad i og til Kina. 4000 danskere arbejder i dag i Kina og over 250.000 kinesere arbejder i de cirka 6000 danske virksomheder der ligger i eller har afdelinger i Kina. Og der er sket en mangedobling af danske investeringer og vareeksport til Kina inden for få år, så Danmark nu eksporterer næsten lige så meget til Kina som til England.

Der bliver også bygget bro landene imellem, når de i stigende grad samarbejder om alt fra uddannelse til postvæsen og research. Når de danske firmaer Cowi og Dissing+Weitling i Guangdong bygger en 25 kilometer lang bro, til en samlet pris af 36 milliarder kroner. Eller når den danske fodboldtræner Mads Davidsen skifter et job som U19-træner i Brøndby ud med først et job i et kinesisk fodboldakademi, og sidenhen som hjælpetræner for Sven-Göran Eriksson i Shanghai SIPG.

Efter at have læst min oldefar og oldemors breve, rejsebeskrivelser og inspektionsrapporter fra deres tid i Kina, som jeg fik fingrene i for nyligt, efter deres søn Christian døde, har jeg fået et spændende og personligt indblik i en interessant del af den lange historie mellem Kina og Danmark og Vesten.

Eventyrets og mulighedernes land
Min oldefar, Frederik Christian Mathiesen, boede og arbejdede i ”halvkolonien” Kina mellem 1900 og 1936, hvor han og hans kone Sofie og deres tre børn rejste ”hjem” til Danmark. Årsagen var ifølge min oldefar ”alt det kommunistiske virvar”, blandt andet at Maos røde hær marcherede tæt forbi deres hus i Wutungchau i det nordlige Kina og at den kinesiske borgerkrig var brudt ud.

Frederik og hans familie havde nu ellers oplevet lidt af hvert, mens de boede i Kina, hvor de i første omgang blev en del af et samfund bestående af nogle tusinde udstationerede englændere, russere, franskmænd og andre nationaliteter, heraf et par hundrede danske ingeniører, handelsfolk og missionærer.

Røverbander, gadekampe og geværsalver i nabolaget. At skulle rejse med vagter, boy’er og i både med maskinkanoner på inspektionsrejser til Manchuriet, Wuhu, ved Amur-floden og et væld af andre steder, hvor Frederik skullet undersøge salt-, kul eller guldforekomster. At blive ansat som rådgivende ingeniør i Kinas finansministerium af præsident, og senere kortvarigt kejser, Yuan Shikais søn. Eller at få en tur i Chiang Kai-Sheks private fly.

Alligevel kom de til at elske Kina, kineserne og den kinesiske kultur, fik mange kinesiske venner, og lærte at tale kinesisk (min oldemor flydende, mens Frederik aldrig rigtigt fik det lært). ”Eventyrets og mulighedernes land”, som min oldefar omtalte det.

Langvarigt forhold mellem Danmark og Kina
Frederik startede med at arbejde for Store Nordiske Telegrafselskab (i dag GN Store Nord) i 1900, en tid hvor ”krigsskibene og transportskibene lå der i anledning af bokserkrigen”, hvor ”bilerne, sporvognene, busser og anden slags vederstyggeligheder endnu ikke havde fundet indpas”, og hvor mange vesterlændinge ifølge ham så ned på, snød og bedragede, og undgik samkvem med kinesere.

Der havde dengang allerede været danskere i Kina længe. Det første danske handelsskib landede på den sydkinesiske kyst i 1676, og i 1863 skrev Danmark og Kina under på flere handelsaftaler. I slutningen af 1800-tallet og starten af det tyvende århundrede kom firmaer FL Smidth, Det Østasiatiske Kompagni (senere ØK) og Store Nordiske til.

I 1874 begyndte Store Nordiske at bygge en telegrafforbindelse mellem Fuzhou og Xiamen. Firmaet var fra slutningen af 1800-tallet hovedleverandør af udstyr til den kinesiske telegrafforbindelse, og måske et af de danske firmaer, der har haft mest succes i Kina nogensinde. Firmaet styrede fra 1870 meget af telegraftrafikken i Asien fra Shanghai, hvor også Carlsberg, FLSmidth, ØK og Danisco havde deres asiatiske hovedkvarterer.

I 1870 blev der oprettet en Dansk mission i Kina, fortrinsvis betalt af Store Nordiske, og Kina blev med tiden et af centrene for danske missionærer, og deres forsøg på at ”modernisere” og vestliggøre Kina. I 1896 oprettedes desuden et dansk konsulat i Kina.

Med velvilje kommer man langt
Det var denne virkelighed, som min oldefar Frederik mødte i Kina i 1900, hvor han arbejdede med alt fra at undersøge guldforekomster i Shantung og kulproduktion i Szechuan, til at forhandle med kinesiske generaler om saltforhold.

Frederiks tid i Kina var nemlig en tid fyldt med banditter – både lokale og udenlandske. I 1900, da min oldefar flyttede til Kina, var Kina delvist styret af imperialistiske Vestlige stormagter. I 1936, da han forlod landet, var Kina ved at blive fuldt koloniseret af Japan.

Efter en inspektionstur til Szechuan i 1931, beskrev Frederik udviklingen i forholdet mellem Kina og Vesten som værende delt op i tre perioder.

”Den første periode nærede kineserne foragt for den såkaldte Vestlige civilisation, der altid stræbte efter guld og altid måtte hævde sig ved kanoner. I anden periode lærte kineserne at frygte europæeren, men også at kanoner er vejen til magt og ære, hvilket har givet anledning til det nuværende militærherredømme.

Nu er vi imidlertid inde i den tredje periode, ’venskabets og vejviljens periode’. Det gælder om at forsøge ved venlighed og forkommenhed at nå sit mål, for i Kina kommer man langt med det gode og ingensteds ved magt. Vi har måske ikke så lidt i det kristne Europa at lære af kineseren i denne henseende”.

Fra halvkoloni til stormagt
For forholdet mellem Kina og Vesten kunne udvikle sig positivt for begge parter, hvis den i højere grad blev baseret netop på velvilje, mente Frederik.

”Med takt og god vilje fra begge sider burde der stå et umådeligt opsving for døren, ikke alene for den kinesiske befolkning, men også for europæisk foretagsomhed”, forudsagde Frederik i et selvbiografisk tilbageblik på sin tid i Kina i starten af halvtresserne.

80 år efter Frederik forlod Kina, er landet blevet en økonomisk supermagt (som nogle mener selv har imperialistiske tendenser) med kæmpe danske og Vestlige investeringer. Men det venskab, og den velvilje og stigende økonomiske frihed for mange kinesere som han omtalte, har dog ikke givet sig udslag i større politisk frihed i Kina, der i dag er et af de politisk mindst frie lande i verden.

Omvæltning skal komme fra kineserne selv
Frederik forudså at Kina ville kunne blive en økonomisk stormagt, men også at det ville kræve en mere demokratisk og inklusiv regeringsførelse, for at landet kunne nå sit fulde potentiale og sikre fremgang for alle kinesere.

”Kineserne er i besiddelse af gode åndsevner og af megen energi, og det er min mening, at Kina, når det engang får en god regering, vil få en meget betydelig stilling i nationernes række. Der kan dog næppe blive tale om demokrati i Kina i mange år, dertil er Kina ganske umodent”, skrev han i sit selvbiografiske tilbageblik i starten af halvtresserne.

En eventuel demokratisk omvæltning, der kunne efterfølge det økonomiske opsving han forudså, skulle kineserne selv stå for, mente han.

”At føre den egentlige omvæltning igennem er åbenbart forbeholdt kineserne selv, som rigtigt er”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: