Fremtidens skole skal være mere dynamisk og dialogpræget

fremtidens-skole-1Mere dynamiske klasser, klasseværelser og undervisning, og politikerne der lytter mere til eleverne. Det var nogle af de tanker, som Gladsaxes elevrådsmedlemmer sendte byrådet om Fremtidens Skole.

– Vi har store forventninger til, at I finder på ting, der skal være i skolen i Gladsaxe i fremtiden, fortalte Gladsaxes skolechef Michael Mariendal de 110 elever fra elevrådene i Gladsaxes 5. til 10. klasser, fra sin talerstol på Grønnemose Skole.

Eleverne var inviteret til elevrådsdag om Fremtidens Skole, på en råkold tirsdag i midten af november. Her skulle de blandt andet prøve kræfter med værktøj som virtual reality og 3D print. Værktøj, der skulle hjælpe dem med at udvikle og udveksle idéer til, hvordan Gladsaxes skolers struktur, indretning og bygninger kan nytænkes.

For eleverne vil møde andre jobs end deres forældre, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet, fortalte borgmester Karin Søjberg Holst (A) eleverne.

Tændte elever
– Jeg ved det ikke, måske når jeg er i skole, var en af elevernes lidt febrilske svar til sin gruppe, på spørgsmålet om, hvordan man lærer bedst. Det var i elevrådsdagens første del, der var lidt vel voksenstyret-, low-tech- og røv-til-sæde-agtig, til hvordan eleverne kunne forestille sig skolen i fremtiden.

Men senere fik eleverne mulighed for, på praktisk og kreativ vis, at sætte fokus på, hvordan de synes læring og læringsrum burde se ud i fremtiden. De kunne visualisere og udforme deres egne ideer med filmede idé-monologer, stop-motion-film med piberensere og Lego, 3D-print i træpap og meget andet.

Ord som fællesskab, tværfagligt, fritid, gruppearbejde, og ikke mindst mere bevægelse, gik igen. Men også tanker om færre timer, kontakt med elever i andre lande, færre elever per lærer, og flere fordybelsessteder.

Og man kunne tydeligt se, at eleverne gerne ville have indflydelse på, hvordan skolen skal se ud i fremtiden, og at deres forslag, der senere bliver forelagt politikerne, skulle være gennemarbejdede. Selv i de to pauser, som eleverne i dagens anledning selv kunne råde over, var der heftig aktivitet.

Fra tanke til idé
Og efter en lang proces, kom der mange spændende produkter og idéer ud af elevernes bestræbelser. Sofie og Hannah fra 7.c. på Gladsaxe Skole, fortalte ved deres bord om deres speciel-linje, hvor man selv skulle vælge et hovedfag, som man så fokuserede forholdsmæssigt meget på, ”som på højskole eller i gymnasiet.”

Andre fortalte om multifunktionelle klasseværelser, og diktatmaskiner, der fungerer ved hjælp af iPad, apps og whiteboard.

Nu håber eleverne så, at politikerne vil tage deres idéer, om en ny og anderledes skole, med i overvejelserne om, hvordan Fremtidens Skole skal se ud i Gladsaxe. I spændingsfeltet mellem nationale tests, dialogpræget undervisning og ny teknologi.

– Jeg tror og håber i hvert fald, at politikerne kommer til at tænke meget mere over, hvad vi elever synes, og ikke som nu, på hvad de tror vi synes, som Camilla fra 6.a på Vadgård Skole formulerede det.

Der er afsat 250 millioner kroner til udviklingsprojektet Fremtidens Skole mellem 2016 og 2019. Den overordnede plan for Fremtidens Skole ventes klar i løbet af 2017.

Lærerne skal mere på banen

Elever, forældre og en New Zealandsk skole skal inspirere Gladsaxes politikere og forvaltning, i skabelsen af Fremtidens Skole. Men lærerne skal mere på banen, mener Gladsaxe Lærerforening.

Gladsaxe Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg har ladet sig inspirere af New Zealandske Stonefields School, i arbejdet med at skabe Fremtidens Skole i Gladsaxe. Stonefields School arbejder blandt andet med såkaldte ”Open Spaces”, hvor tre klasser arbejder i samme rum i fagområder, og hvor der ikke er faste klasselokaler i udskolingen.

Eleverne og forældrene har også været involveret, til forskel fra mange af lærerne.

Ledelsestung proces
– Det er lærerne, der skal implementere de nye ideer. Derfor har jeg en klar forventning om, at vi i den kommende tid vil se, at skolerne involverer lærerne i arbejdet med Fremtidens Skole i Gladsaxe, siger formand for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, der sidder i hovedarbejdsgruppen for udviklingsprojektet Fremtidens Skole.

Selvom lærerforeningen har udpeget otte lærere til forskellige underarbejdsgrupper, der dermed er med i processen om Fremtidens Skole, mener han nemlig stadigvæk, at grupperne er for ”ledelsestunge.”

– Lige nu kan du sikkert finde mange almindelige lærere, der ikke ved, hvad der egentlig foregår. Jeg kunne ønske mig, at der var en bredere involvering af ’rugbrødslærere’ på skolerne, fortæller han.

Forpligtende fællesskab
Thomas Agerskov mener desuden, at projektet risikerer at trække tænder ud, i et i forvejen tidsmæssigt presset system.

I stedet så han gerne, at fremtidens skole holder fokus på klassen som et forpligtende fællesskab, som han mener, er der hvor eleverne lærer om mangfoldighed, samarbejde, muligheder og demokrati i praksis.

– Det er blandt andet i vores tilgang til forpligtende fællesskaber, at vi skal finde forklaringen på den succes, som vi i mange år har haft som skole, og ikke mindst som samfund, siger han.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: