Clinton ville heller ikke have vundet i Afrikas sidste koloni

screenhunter_4167-oct-27-22-15Hillary Clinton vandt som bekendt ikke præsidentvalget i USA tirsdag. Også i Afrikas sidste koloni, Vestsahara, havde de mange grunde til at være bekymrede for Clinton som præsident.

Flygtningemure, Syrien, Clintons e-mails og støtte til Wall Street, våbenindustrien og krig, og Trumps ”pussygate” og hårde personangreb har været med til at gøre præsidentvalget til det mest beskidte og kontroversielle i mands minde.

Men et kontroversielt emne har ikke været berørt: Afrikas sidste koloni Vestsahara, og USA’s forhold til kolonimagten Marokko, som amerikanerne har et venskabeligt forhold til, der går tilbage til landets uafhængighed.

Dus med Marokko
Hillary Clinton, der var udenrigsminister fra 2009 til 2013, har et særligt venskabeligt forhold til Marokko og landets kongefamilie.

Hillary Clinton skriver i sin selvbiografi ”Hard Choices” fra 2014, at man hele livet skal forsøge at gøre verden til et bedre sted, fordi menneskerettighederne er universelle og kernen i hvad et betyder at være amerikaner, samt at alle regeringer skal beskytte deres borgere, fordi disse rettigheder gælder for alle mennesker.

Alligevel har hun gentagende gange udtalt sig meget positivt om Marokko, som mildest talt ikke er klassens duks på menneskerettighedsområdet.

”Der er tætte bånd mellem Marokko og USA … På mange måder ser vi Marokko som en leder og en model for andre lande,” fortalte Clinton den marokkanske udenrigsminister, i en tale i Washington i 2012. I talen fortalte hun også fortalte, at hun støtter den marokkanske autonomiplan, der er i strid med Vestsaharas oprindelige befolkning saharwiernes ønsker, samt FN’s krav om en folkeafstemning om Vestsaharas status.

Skylder Marokkos konge en tjeneste
Clinton Foundation, som blandt andet har modtaget donationer fra Lego, Tvind og Novo Nordisk, og som ifølge organisationen selv er en filantropisk organisation, der arbejder for at opbygge partnerskaber mellem firmaer, NGOer, regeringer og enkeltpersoner der skal forbedre og redde liv, har også modtaget penge fra det offentlige marokkanske mineselskab OCP.

Selskabet råder blandt andet over et af verdens største fosfatminer, der ligger i det besatte Vestsahara, og USA lånte ifølge New York Post $92 millioner da Clinton var udenrigsminister.

Den marokkanske konge har også spyttet i kassen. Han krævede at Clinton talte til en Clinton Foundation-galamiddag i Marokko i 2015, som tak for de millioner af dollars, som han personligt og OCP donerede til Clinton Foundation.

Eftersom Hilary Clinton til sidst valgte ikke at deltage og tale til middagen, ifølge et lækket dokument fordi det ville skade hendes igangværende præsidentkampagne, kan man kun gætte på hvad Marokkos konge, som ifølge Wall Street Journal og flere andre amerikanske medier var fortørnet over at Clinton ikke deltog som aftalt men alligevel betalte pengene, ville have krævet i stedet hvis hun var blevet præsident.

Tortur og menneskerettighedsbrud
Internationale NGO’er som Amnesty International og Freedom House, samt det amerikanske udenrigsministerium, giver et helt andet billede af det Marokko, som Clinton helhjertet støtter, og af Marokkos kolonisering af Vestsahara.

Det amerikanske udenrigsministerium konkluderede i en menneskerettighedsrapport om Marokko fra 2015, at Marokko nok var et konstitutionelt monarki, men at landets konge reelt bestemmer, at der ikke sådan for alvor er ytrings-, presse- eller forsamlingsfrihed, og at retssystemet ikke er uafhængigt.

I en anden menneskerettighedsrapport om Vestsahara fra 2014, beskriver man desuden hvordan den marokkanske besættelsesmagts sikkerhedsstyrker mishandler og torturerer arresterede saharawier, så mindst 50 angiveligt er døde af tortur siden 1975. Metoderne er blandt andet voldtægt, tæv og langvarig isolation.

Amnesty International betragter Marokko, herunder landets koloni Vestsahara, som en af de fem værste torturnationer i verden, og den amerikanske NGO Freedom House rangerer i deres årsrapport Vestsahara som et af de ti værste lande i verden, hvad angår politiske rettigheder og borgerrettigheder. Organisationen påpeger, at selv borgere i Den Centralafrikanske Republik og Saudi Arabien har flere rettigheder end borgere i Vestsahara.

Ikke den store forskel
Saharawierne var derfor mildest talt ikke begejstret for tanken om, at den Marokko-venlige Clinton skulle være præsident.

Mulay Ahmed arbejder for IT-afdelingen i delstaten Missouri, men er født og opvokset i de flygtningelejre i Algeriet, som cirka halvdelen af alle saharawier flygtede til, da Marokko invaderede landet i 1975. Og han ville ikke have stemt på Clinton, hvis han var stemmeberettiget, fortæller han.

”Hillary Clinton taler altid positivt om Marokko, og hun støtter det marokkanske autonomi-forslag [hvor Vestsahara bliver en del af Marokko i stedet for at blive selvstændigt]. Jeg ser dette som et resultat af Marokkos direkte støtte til Clinton Foundation, som i sidste ende har haft indflydelse på hendes udenrigspolitik,” siger Ahmed.

Hamahu-Allah Mohammed mener slet ikke at det gør den store forskel for saharwierne, hvem der er præsident i USA. Han er også vokset op i flygtningelejrene i Algeriet, men bor i dag i USA, hvor han forsøger at få politisk asyl og forlænget sine politilogi-studier i Iowa.

”Jeg ville sikkert slet ikke have stemt, hvis jeg havde været stemmeberettiget, fordi Hillary har tætte bånd til Marokko. I mine øjne gør det ikke den store forskel for saharawierne hvem der er præsident i USA – Obama, Clinton eller Trump. Selv Bernie Sanders ville nok ikke gøre den store forskel,” siger han.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: