Coop dropper også Robertson Winery

robertson_smCoop meddelte onsdag, at de fremover ikke vil sælge sydafrikansk vin fra kontroversielle Robertson Winery i deres tyske grænsehandelsforretninger, Fakta Tyskland. Butikkerne har blandt andet Robertson-vin på tilbud i deres tilbudsavis for uge 43-45.

Vin fra Robertson Winery er også blevet fjernet fra hylderne hos konkurrenten Dagrofa, der driver Meny, Kiwi, Spar, Let-Køb og Min Købmand, efter at underbetaling og dårlige arbejdsforhold blev afsløret i Tom Heinemanns dokumentar ”Bitre Druer”, der blev vist på DR2 den 20. oktober.

”Fakta Tyskland indkøber selv en række gængse grænsevarer hos diverse grænsegrossister – herunder åbenbart også denne vin indkøbt hos Taster Wine A/S. Det er ikke noget, vi i Coop Danmark A/S har indkøbt eller på anden måde været vidende om,” skrev Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, der er med i Tom Heinemanns dokumentar, i en mail tirsdag.

Jens Juul Nielsen lovede i en mail onsdag desuden, at Coop ”vil meddele Fakta Tyskland, at de ikke fremover skal forhandle vin fra Robertson.”

Og Analysechef i Coop, Lars Aarup, skrev efterfølgende i en mail torsdag, at han kunne oplyse ”at Robertson Winery er fjernet fra Fakta Tysklands hylder.”

Fakta Tyskland har haft grænsehandelsbutikker i Tyskland siden 2013. I dag ligger der Fakta-butikker i Harrislee, Aventoft og Süderlügum, alle steder lige syd for den dansk-tyske grænse. Butikkerne sælger til både danske og tyske kunder, og alle medarbejdere taler dansk.

Coop og Dagrofa er henholdsvis Danmarks største og tredjestørste supermarkedskæde, målt på markedsandele.

screenhunter_4167-nov-03-14-51b

fakta

screenhunter_4167-nov-04-15-54

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: