Danmark vil prioritere støtte til kolonimagt

SONY DSC

SONY DSC

Udenrigsministeriets Partnerskab for Dialog og Reform i Mellemøsten og Nordafrika vil fremme menneskerettighederne i området. Men hvordan kan UM samarbejde med Marokko, når man for nyligt frarådede danske firmaer at handle med landets koloni Vestsahara?

I et udkast til et programdokument for årene 2017-21, skal det nye Partnerskab for Dialog og Reform (tidligere kendt som det Arabiske Initiativ) støtte reformprocesser, menneskerettigheder og udvikling i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-området), så området i højere grad kan blive ”demokratisk, stabilt og velhavende”.

De fire lande der skal prioriteres i MENA er Egypten, Jordan, Tunesien og Marokko, der mere specifikt skal have hjælp til blandt andet at forbedre menneskerettighedssituationen, forhindre tortur og fremme et mere uafhængigt medielandskab. Alle landene er, ifølge programdokumentet, lande der har ”potentiale for reformer under relativ stabilitet”.

Vil støtte kontroversiel kolonimagt
Marokko er det måske mest kontroversielle valg af disse fire lande, selvom landet i programdokumentet betegnes som forholdsmæssigt ”stabilt”, forholdsvist reformvenligt, men med udfordringer i forhold til pressefrihed og terrorisme.

Marokko er nemlig, udover at være en af verdens værste torturnationer, også Afrikas sidste kolonimagt, og man betragter entydigt kolonien Vestsahara som en del af Marokko. Man brød tidligere på måneden en 25 år gammel våbenhvile med sin koloni Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario, da marokkanske tropper krydsede grænsen mellem den Polisario-kontrollerede del af Vestsahara, og den del som Marokko har koloniseret siden 1975.

Den militære operation var til dels mulig, fordi FN’s fredsbevarende styrker i området, Minurso, var langt fra fuldtallige, efter at Marokko havde smidt 84 af styrkens medarbejdere ud af Vestsahara.

I juni besluttede et enigt folketing, at fraråde danske offentlige institutioner at handle i og med den marokkanske kolonimagt i Vestsahara. Ikke mindst fordi handel med kolonimagter er i strid med international lov.

Hvad får vi ud af det?
Der er dog ofte langt mellem ord og handling i politik, både i forhold til hensigter og hensigtserklæringer. Udkastet til programdokumentet pointerede nemlig også hvad der har været en stigende tendens i dansk udviklings-og udenrigspolitik, nemlig at denne i høj grad skal føres på en måde der” imødekommer danske udenrigspolitiske interesser”.

For eksempel fremhæves det, at regionens manglende stabilitet har alvorlige implikationer for sikkerheden, velstanden og adgangen til markederne for Danmark, ikke mindst fordi en af de største trusler, ifølge programdokumentet, er imod Danmark er terroristangreb fra Mellemøsten og Nordafrika.

En mulig krig
Spørgsmålet er så, om ikke en mulig krig, som følge af Marokkos brudte våbenhvile, vil skabe en langt farligere situation i MENA-området end den nuværende, og om ikke Danmark skal bruge det nye reformprogram til at lægge pres på Marokko for at give Vestsahara sin uafhængighed.

”Situationen i dette område understreger, at der er et stigende behov for at få fundet en politisk løsning på Vestsahara-konflikten, som ellers meget vel vil kunne blusse op igen og involvere flere parter end blot Polisario og Marokko”, som Kurt Mosgaard, der er tidligere Generalmajor og chef for Minurso mellem 2005 og 2007, udtaler til Afrika Kontakt.

Programdokumentet skal diskuteres i Danidas programkomité i september, og et endeligt dokument godkendes i starten af 2017. Budgettet for programperioden er 1 milliard kroner.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: