Hjertets kultur

Christian Matheisen med kinesiske bekendte (2)”Vi taler så meget om kultur i verden, og ofte mere end klogt er om vor egen kultur i Danmark i dag. Det går under tiden så vidt, at man næsten får kvalme af det. Forfængelighed, magtbrynde, havesyge og enhver form for egoisme har intet med kultur at gøre, ligeså lidt som ’magt har ret’. Alle disse uheldige egenskaber har over alt i verden taget et kolossalt opsving og slet ikke mindst i Danmark.”

Disse ord kunne sagtens have været skrevet i og om nutidens Danmark. Men det er de ikke. De er skrevet i årene efter anden verdenskrig, i en selvbiografisk beretning om min oldefar Frederik Christian Mathiesens liv i Kina mellem år 1900 og 1936. En beretning som jeg fik fingrene i, da Frederiks søn Christian døde for nyligt.

Nedladende europæere
Min oldefar kom til Kina i 1900, for at arbejde for Store Nordiske Telegrafselskab (i dag GN Store Nord) i Shanghai. Han beskriver en by hvor der var rickshaws, bærestole og heste i gaderne men endnu ingen biler, busser eller sporvogne. Vesterlændinge omgikkes ikke med kinesere, der var forment adgang til de parker i Shanghai som var forbeholdt europæerne. Desuden var bokseropstanden, et antiimperialistisk bondeoprør, i fuld gang med at blive knust af de vestlige imperialistmagter i ”halvkolonien” Kina.

Der boede i starten af det tyvende århundrede blot et par hundrede danske missionærer og handelsfolk, og et par tusinde briter, i Kina. Alligevel styrede Storbritannien over halvdelen af Kinas udenrigshandel i et land med over 400 millioner indbyggere. Blandt andet ved at de og andre Vestlige lande, sammen med Rusland og Japan, tvang Kina til at indgå ufordelagtige frihandelsaftaler der skulle åbne landet for deres firmaer, uden at disse skulle betale skat eller overholde kinesiske love.

Rejsebeskrivelser som dem Frederik skrev fra Kina var på denne tid desuden ofte decideret nedladende og patroniserende overfor kinesere. I 1901 omtalte Frederik i et brev til sin far, og i et sprog der var typisk for tidens europæeres syn på mennesker fra andre dele af verden, ”to dusin kinesere på kontoret” som ”ikke synderligt begavede skævøjede langhårede driverter”.

Overlegne kinesere
Men Frederik fik efterhånden kinesiske venner og bekendte, som kollegaen Kung Pah King og den senere krigsherre, præsident og kortvarigt kejser Yuan Shikais søn Yuan Keding, som skaffede ham job som rådgivende ingeniør for den kinesiske regering. Og stille og roligt fik han et langt mere reelt og positivt syn på kinesere og deres kultur.

I beretningen beskriver han hvordan der er mange ”tvivlsomme” europæere i Kina, som bryder deres løfter og snyder og bedrager kineserne. Han tilføjer:

”Til trods for de utallige moderne behageligheder vi er i besiddelse af i Vesten, er jeg ikke så sikker på, at Kineserne ikke står højere end os på det kulturelle område. I de Vestlige lande, siger Kineserne, skrider udviklingen mere og mere i retning af, at politiske partier tilriver sig magten, næsten udelukkende ved køb af stemmer mere eller mindre maskeret. Kineserne foragter dette system. Den alt for forfladende materialisme knuser ægte næstekærlighed, den knuser fantasien, den knuser forståelsen af, at kærlighed er den altskabende og opretholdende kraft i verden.”

Find hjertets kultur
Selvom han således kritiserer det vestlige politiske system kan Frederik, ud fra hans breve, inspektionsrapporter og beskrivelser at bedømme, ikke kaldes hverken hel eller halv socialist. Han tog således med sin kone og tre børn hjem til Danmark, da Maos røde hær kom for tæt på deres hjem i Wutungchau i det nordlige Kina under Den Store March.

Han var heller ikke fortaler for ”dogmet om at alle mennesker er ens”, men var alligevel i sine skriverier fortaler for en fælles ’hjertets kultur’.

”Sand kultur er i virkeligheden ’hjertets kultur’, som det eneste sande og holdbare. Hjertets kultur medfører en velvillig bedømmelse af sine medmennesker, en kærlighed til alt, hvad der er smukt og godt og en afsky for råhed, brutalitet og vold i en hvilken som helst form. Den udvikler takt og charme. Den findes såvel i hytten som på slottet. Den skærer igennem alle samfundslag og nationer.”

I Danmark og andre Vestlige lande ser vi ofte vores kultur som værende i en konstant udvikling mod det bedre, i en slags evig vækst og fremskridt. Den senere tids udvikling i Danmark, med konstant krigsdeltagelse, stigende ulighed, hån og mistænkeliggørelse af alt fra arbejdsløse til folk fra andre kulturer, og en materialisme der fører et evigt stigende forbrug med sig, der har skabt den nuværende klimakrise, synes at modsige dette synspunkt.

Så måske skal vi, som min oldefar gjorde det, kigge både indad og udad i verden for at (gen)finde den hjertets kultur som han omtaler, for vi er efter min mening på vej væk fra den med syvmileskridt.

kina3 (4)

kina2 (2)

Christian Matheisen med sin kone Sofhie og kinesiske bekendte

Christian Mathisen med kinesiske bekendte

kina2 (8)

kina2 (5)

kina2 (7)

kina2 (4)

 

kina2 (10)

kina2 (9)

 

 

kina2 (3)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: