Vestsaharas præsident er død

Abdelaziz greets crowd in Tifariti 2011 300pxTirsdag døde præsidenten for Afrikas sidste koloni Vestsaharas eksilregering og befrielsesfront Polisario, Mohamed Abdelaziz. Han blev mindet og hyldet af hans landsmænd, saharawierne, og af statsledere og organisationer fra hele verden.

Mohamed Abdelaziz døde efter længere tids sygdom, i en alder af 68, i en tid hvor Vestsahara-konflikten risikerer at blusse op igen. Ikke mindst på grund af at landets kolonimagt Marokko har udvist 84 ansatte i FN’s fredsbevarende styrker i landet, hvilket har sat fredsprocessen i fare, og fordi unge saharawier er trætte af at have ventet i årtier på en løsning på konflikten. Mange af dem ønsker derfor en krig med Marokko.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, som for nyligt besøgte de flygtningelejre, hvor Vestsaharas eksilregering og Abdelaziz har holdt til i over 40 år, hyldede i en pressemeddelelse Abdelaziz.  ”Hr. Abdelaziz var en central person i søgen efter en løsning på Vestsahara-konflikten”, stod der blandt andet i pressemeddelelsen.

Det svenske Oluf Palme International Centers generalsekretærstemte i, og kaldte Abdelaziz for en tålmodig mand, ”der længe har søgt en fredelig løsning på konflikten med Marokko”, og Europæisk Venstreparti kaldte Abdelaziz’ død ”et tab for alle der trofast forsvarer menneskerettighederne og princippet om befolkningers selvbestemmelse verden over”.

Ifølge den danske solidaritetsorganisation Afrika Kontakts politiske formand Mads Barbesgaard, er den bedste måde vi kan ære Abdelaziz på, ved at fortsætte hans kamp.

“Abdelaziz var en imponerende tålmodig herre. Efter at have kæmpet en årrække mod den spanske kolonimagt, brugte han resten af sine dage på at kæmpe imod den marokkanske kolonimagt. Den kamp er fortsat afgørende i dag, hvor det marokkanske kongedømme hårdnakket holder fast i sin brutale besættelse af Vestsahara. Den bedste måde at ære hans minde må være at fortsætte og styrke den fredelige kamp for et frit Vestsahara”.

Det amerikanske udenrigsministerium, Algeriet, Sydafrikas og Venezuales præsidenter, Den Afrikanske Unions formand, flere europaparlamentarikere, og adskillige andre politikere og organisationer har kondoleret overfor saharawierne og Abdelaziz’ familie.

Efter 40 dages landesorg, vælger Polisario og Vestsaharas eksilregering Saharawi Arab Democratic Republic (SADR), der er medlem af Den Afrikanske Union, en ny præsident på en ekstraordinær kongres. Indtil da varetager formanden for eksilregerings parlament, Khatri Addouh, posten som præsident i Polisario og SADR.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: