40 år i ørkenen

vsBLOGTusindevis af saharawier fra Afrikas sidste koloni Vestsahara har været flygtninge i en ørken i 40 år. Verdenssamfundet sidder på hænderne, mens firmaer fra Danmark og andre lande handler med den marokkanske kolonimagt, i strid med international lov.

Den 27. februar 1976 dannede flygtninge fra Vestsahara eksilstaten Saharawi Arab Democratic Republic (SADR) . Den nye stat blev dannet, efter marokkanske tropper havde fordrevet en stor del af Vestsaharas befolkning fra deres hjemland og ud i ørkenen til nabolandet Algeriet.

Her har 165.000 saharawier levet lige siden. Nogle i 40 år, mens nye generationer er født og opvokset i lejrenes telte og mudderstenshuse med bliktag, i et goldt ørkenlandskab som de lokale kalder ”djævelens have”. Til trods for utallige FN-resolutioner, der opfordrer Marokko til at gå med til at afholde en folkeafstemning og landets tilhørselsforhold.

Men saharawierne har, til trods for de barske forhold og med en støt faldende hjælp fra FN og andre donorer, lykkes med at skabe et samfund hvor over 90 procent kan læse, og hvor der er velfungerende skoler, presse, hospitaler, og et parlament.

En Saharawi på Amager
En af de saharawier hedder Abba Malainin. Han er Vestsaharas befrielsesbevægelses repræsentant i Danmark, og bor til dagligt på Amager. Abba var syv år gammel, da hans familie flygtede gennem ørkenen til lejrene fra hvad han betegner som et folkemord.

Han mener at løsningen på Vestsahara-konflikten enkel. Marokko skal stoppe med at forhale den folkeafstemning som FN og marokkanerne har lovet saharawierne.

”Det internationale samfund, herunder ikke mindst FN og EU, må lægge pres på Marokko, så den tilbagevenden til krigen mellem Polisario og Marokko, som især mange unge saharawier ønsker, kan undgås”, siger Abba Malainin.

Hvad rager det os?
Og hvad har det så med os danskere at gøre, vil mange måske spørge. En hel del, faktisk, er svaret.

For det første er Vestsahara en slags lakmusprøve på om FN og det internationale system virker eller ej, og på om FN kan sikre at organisationens egne konventioner og resolutioner bliver overholdt og handlet på.

For det andet ville en danske anerkendelse af Vestsaharas eksilstat SADR, som er medlem af Den Afrikanske Union og er blevet anerkendt af over 80 lande, sætte skub i løsningen af Vestsahara-konflikten i både FN og et EU, der ufortrødent laver frihandels- og fiskeriaftaler med Marokko der inkluderer Vestsahara.

Enhedslisten stillede lovforslag om en sådan anerkendelse i 2014, men forslaget blev forkastet af resten af folketinget. Dog vedtog Udenrigsudvalget en beretning med et stort flertal, der blandt andet frarådede danske offentlige institutioner og virksomheder at handle med varer fra Vestsahara.

Og sidst, men ikke mindst, har et væld af danske firmaer, i strid med beretningen og international lov, handlet i og med det marokkanske koloniregime i Vestsahara. De er således med til at legitimere koloniseringen af Vestsahara, sikre en solid indtjening til den marokkanske kolonimagt, og blokere for at saharawierne i flygtningelejrene kan vende tilbage til deres hjemland.

Danske firmaer legitimerer besættelse
Dansk Vejsalt, som leverer vejsalt til adskillige danske kommuner (senest til Aabenraa, Haderslev og Tønder) og salt i poser til blandt andet Aldi, har i årevis uden skrupler købt deres salt i Vestsahara. Nu påstår firmaet, at deres salt kommer fra lige nord fra grænsen til Marokko.

Gladsaxe Kommune valgte dog i januar alligevel at opsige kontrakten med firmaet, blandt andet fordi saltet stadigvæk blev sejlet ud fra en havn i Vestsahara.  ”Der var tale om ’blodsalt’, så da vi blev opmærksomme på det, fandt vi en anden leverandør”, udtalte kommunens driftsafdeling.

Mindst syv danske banker og over tyve pensionskasser investerer, ifølge en ny rapport fra Afrika Kontakt, i selskaber der udvinder naturresurser i Vestsahara, heriblandt Danske Bank, Nordea, samt lægernes-, pædagogernes- og arkitekternes pensionskasser.

Derudover har det danskbaserede Siemens Wind Power sat vindmøller op i Vestsahara, i et udbud som også Vestas bød ind på, COOP sælger tomater der efter al sandsynlighed er fra Vestsahara selvom der står ”Marokko” på pakkerne, og shippingfirmaerne Ultrabulk Shipping A/S, Folmer & Co, D/S Norden og J. Lauritzen har sejlet med fosfat fra Vestsahara.

Mere fokus på Vestsahara
Men måske er FN og medierne ved at vågne og sætte mere fokus på Vestsahara.

I en for ham usædvanlig direkte vending, kaldte FN’s generalsekretær Ban Ki-moon den marokkanske okkupation af Vestsahara for en ”besættelse”, da han i marts for første gang besøgte saharawiernes flygtningelejre.

Marokko reagerede som landet plejer, når nogen stiller spørgsmålstegn ved landets brutale kolonisering af Vestsahara, som ifølge den amerikanske research-NGO Freedom House er værre end Saudi Arabien, Sudan og Den Centralafrikanske Republik når det gælder borgerrettigheder og politiske rettigheder: de hidsede sig op og smed de fredsbevarende FN-styrker ud af Vestsahara.

Men dette kan, sammen med en stigende opmærksomhed på Vestsahara i også de danske medier, være et tegn på øget opmærksomhed på Vestsahara-konflikten.

Og øget opmærksomhed kan i sidste ende lægge nok pres på den danske regering og danske firmaer til, at man gør andet end at forsøge at ignorere Vestsahara-konflikten, samtidigt med at man er med til at forlænge den ved at lave aftaler med kolonimagten Marokko.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: