Marokkanske digital-trolde forsvarer kolonisering

MoroccoNyt statsstøttet program skal træne unge marokkanere i at forsvare den marokkanske linje, på nettet og sociale medier, i forhold til landets kolonisering af Vestsahara.

”Den marokkanske regering vil modtage ansøgninger fra både herboende og eksil-marokkanere, til et program der skal træne 5.000 unge patrioter i at forsvare landets position i Vestsahara-tvisten på nettet”, skriver Morocco World News onsdag, i en artikel hvor man blandt andet citerer Marokkos kommunikationsministerium.

Det er planen at det nye program skal oplære 5.000 marokkanere i at være en slags ”trolls” (digitale trolde, der manipulerer eller chikanerer dem med andre synspunkter) hvert år.

I en bog, som Marokkos kommunikationsminister Mustafa El Khalfi for nyligt udgav, pointerede han ifølge Morocco World News netop, at en forbedring af den marokkanske digitale fortalervirksomhed er nøglen til at få støtte fra lande, der ikke støtter de marokkanske krav på Vestsahara.

Dette selvom Den Internationale Domstol i 1975 afviste Marokkos krav på Vestsahara, og ingen lande anerkender kolonistyrets legitimitet.

Altid klar
Dette nye forsøg fra den marokkanske stats side, på at få marokkanske borgere i og udenfor landet til at agere trolls på vegne af kongestyret, såvel online som offline, er dog på ingen måde ny eller unik.

Hver gang nogen i lande som Danmark forsøger at fremføre et standpunkt, der enten støtter frihedskampen i Vestsahara, eller FN’s linje der kræver en folkeafstemning om landets tilhørsforhold, er der ofte en eller flere marokkanere klar til at forsøge at afbryde møder, forsøge at manipulere folketingsudvalg eller komme med fejlagtige eller bagvaskende bemærkninger på Facebook, Twitter eller i artiklers kommentarfelter.

Ingen ytringsfrihed
Det er temmeligt ironisk, at den marokkanske regering træner, sponsorerer og opfordrer deres borgere til at deltage i en debat om Vestsahara, når landet ellers opretholder en streng pressecensur, ikke mindst i forhold til holdninger der stiller spørgsmålstegn ved eller kritiserer Marokkos kolonisering af Vestsahara.

Ifølge den amerikanske research-NGO Freedom House, er der nemlig ikke ytringsfrihed i Marokko, og da slet ikke i eller i forhold til Vestsahara. Aktivister tortureres, udenlandske journalister smides ud af landet, og store medier som El Pais og Al Jazeera bliver lejlighedsvis forment adgang til både Marokko og Vestsahara, fordi de har kritiseret den marokkanske regering eller dennes Vestsahara-politik.

Journalister fra danske Information blev tidligere på året deporteret fra Vestsahara, efter kun en halv dag i Vestsahara, og fortæller ”at det er umuligt at komme over grænsen [til Vestsahara] som journalist”.

Ifølge Freedom House ulovliggør landets presselovgivning kritik af blandt andet monarkiet og Marokkos ”territoriale integritet”, som især gælder enhver kritik af koloniseringen af Vestsahara, såvel i de trykte medier som online.

Cyberchikane, hackere og virusser
Desuden er landets medier i udpræget grad præget af ”selvcensur”, skriver Freedom House, også fordi der findes ”masser af Twitter- og Facebook-konti, der udelukkende bruges til at chikanere, intimidere og true aktivister”.

Ifølge organisationen, er det sandsynligt at de marokkanere der står bag disse konti har adgang til den marokkanske stats overvågningsværktøjer, ligesom regeringen bruger hackere og virusser og malware til at overvåge og chikanere kritikere.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: