Fritidsjob er guld værd

Scootermester_Andelen af fritidsjob er nedadgående, selvom fritidsjob og erhvervserfaring er vigtigt for de unge, både i forhold til videre uddannelse og jobs. Så når en virksomhed som knallertforhandleren Scootermester giver fem unge drenge og piger fra Gladsaxe et fritidsjob i vinterferien, så er det guld værd.

Der var færre 15-årige, der havde et fritidsjob i 2013 (41 procent) end i 2009 (50 procent). Måske fordi en del af de fritidsjob, som unge normalt har haft, er overtaget af andre end de unge eller faldet bort, skriver Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI i en rapport.

Så da Suhail Shaun Enver Gaous fra Værebro i Gladsaxe, der ejer Scootermester i Hvidovre, annoncerede efter unge på Ungeenheden i Gladsaxes ”Fritidsjob i Gladsaxe”-Facebook-side, til at tælle varer op og lave status, blev han taget imod med kyshånd.

Forskel på folkeskole og arbejdsplads
Suhail fik fat i Adam Knox Martin, der er virksomhedskonsulent i Ungeenheden i Gladsaxe og med i virksomhedsnetværket VUVA. Han formidlede kontakten mellem Suhail og de unge, samt til Preben Christiansen, der som frivillig vejleder for de unge hjælper dem på arbejde den første dag, og taler med dem om hvordan det er at være på en arbejdsplads.

Preben Christiansen hjælper de unge, fordi der er stor forskel på at gå i folkeskole og være på en arbejdsplads, og fordi de unge derfor kan have brug for en til at guide dem, siger han.

Derfor stod han i vinterferien, på Gladsaxe Trafikplads med fem spændte unge mennesker, der skulle være en uge i fritidsjob i Scootermester.

– Vi kørte sammen ud til Scootermester med bus, med højt humør, og alle var spændte på hvordan jobbet ville være og hvor meget de ville tjene. I starten var de lidt usikre, men de var meget ansvarlige og flittige, og ugen endte med at gå superfint, fortæller Preben Christiansen.

Vigtige erfaringer
Sevval på 16 år var en af de fem unge, som Preben havde med i bussen. Hun synes selv hun fik noget ud af ugen, og tror at hun havde haft svært ved selv at skaffe sig jobbet uden hjælp.

– Det er virkeligt svært at finde job, tro mig, jeg har prøvet. Men det fede ved at arbejde hos Scootermester var at opleve det fede fællesskab de har. Jeg lærte pænt meget om ansvarlighed, og det jeg lærte kan jeg med stor stil bruge til mit næste job, fortæller hun.

Ferhat på 14 er enig.

– Jeg lærte at regne og hvordan et arbejde bliver håndteret. Det sjoveste var de udfordringer jeg fik og at møde nye mennesker. Preben og Adam var en stor hjælp, fortæller han.

Skaber nye muligheder
De unge i dag typisk får fritidsjob fra når de er færdig med 9 klasse eller er 15-16 år, hvor VUVA-medlemmerne fik deres første job da de var 11-13 år. Og Adam Knox Martin er enig med Sevval i, at det i dag er sværere for de unge at skaffe fritidsjobs. Der skal derfor tænkes ud af boksen for at sikre at de unge får den nødvendige erfaring med arbejdsmarkedet.

– Det er altid interessant at se på, hvordan vi kan skabe nye muligheder og nye veje at få unge ind i arbejdslivet. Og dette her er en idé vi skal snakke om vi skal arbejde videre med i VUVA. De unge havde nok ikke fået jobbet i Scootermester, hvis ikke vi havde kunne bygge bro og forbinde de unge og virksomhederne, siger Adam Knox Martin.

 

Man skal som udgangspunkt være fyldt 13 år få at få et fritidsjob ved siden af skolen, men hovedreglen er, at man skal have færdiggjort 9.klasse. Der er fastsat rammer for, hvor mange timer man må arbejde om dagen og ugen.

Der gælder særlige regler for fritidsjobs, som at unge under 18 ikke må arbejde med sundhedsskadelige produkter eller farlige maskiner, lave tunge løft, eller arbejde alene på arbejdspladsen om aftenen eller natten.

Unge kan, fra de er 13 år, være medlem af en fagforening, på lige vilkår med voksne. For eksempel kan man være medlem af 3F som avisbud, af HK som bagerekspedient, af FOA, hvis man arbejder som pædagogmedhjælper, eller NNF, hvis man arbejder på en kagefabrik. Det er billigere end at være medlem som voksen, og det er eksempelvis gratis at være medlem af FOA hvis du er under 18, og koster 50 kroner om måneden i NNF.

De nordiske lande er blandt de lande i verden, hvor flest børn og unge har deltidsjobs.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: