Med mor og far i skole

Familieskolen Gladsaxe (4)Et halvt år med far eller mor på skolebænken et par formiddage om ugen, for at lære at komme i skole hver dag, høre efter i timen eller være en god kammarat. Sådan lyder recepten i Gladsaxe på at få børn der ikke trives i skolen og deres familier tilbage på sporet, og det har nu virket i ti år.

Familieskolen i Gladsaxe åbnede i september 2005, som en af de første i landet. Skolen var inspireret af Marlborough-skolen i England og erfaringerne med familiebehandling med forældre og børn i samme rum, og de familieklasser, som havde fungeret på Gladsaxes folkeskoler siden 2004.

Skolen har i de seneste ti år haft børn der ikke trives i skolen på skolebænken sammen med deres forældre. Så kan de, som kender børnene bedst, i højere grad få et medansvar for deres børns trivsel og læring i skolen, og danne netværk med andre forældre, hvor de lærer af hinandens erfaringer.

Og så kan børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole, fordi de eksempelvis har det svært med krav og autoriteter eller har lavt selvværd, sammen med deres forældre og lærerne ændre de mønstre, der er medvirker til problemerne, så de igen kan trives i familien og i deres folkeskoleklasse.

Et levende laboratorium
Familieskolen skal minde om en almindelig skole, med undervisning og lektier. Blandt andet fordi børnene skal udfordres på de ting der er svært i skolesituationerne, og fordi familierne og familiekonsulenterne skal kunne finde de situationer, hvor børnene magter de ting de ikke kan klare i skolen.

I Familieskolen arbejder man ud fra ideen om, at problemerne og løsningerne opstår i mødet med omgivelserne og i relationerne til de mest betydningsfulde voksne omkring barnet, ikke mindst børnenes forældre og lærere. Og metoden virker godt, når man sørger for, at barnet og ikke metoden er i centrum.

– Det fantastiske ved denne måde at arbejde på er, at tingene sker her og nu, lige foran os, og at der er mange øjne på situationen på en gang, siger Tommy Hjordt, der er familiekonsulent på Familieskolen og medforfatter til bogen Familieklasser i skolen – Flerfamiliearbejde i teori og praksis.

Få håbet tilbage
– Børnene på Familieskolen er børn der mistrives og hænger på kanten af at kunne rummes i deres folkeskole eller dagtilbud, og forældrene bliver ofte set som fiaskoer i deres forældrerolle, så de har brug for at få håbet og smilet tilbage når de kommer her, fortæller Susann Thøgersen, som er leder på Familieskolen og har været med siden skolen startede.

Familierne visiteres til skolen med en handleplan og mål for opholdet, og der er løbende optag på skolen, så der er ikke en fast gruppe af forældre og børn under hele forløbet.

– Fordelene ved dette er blandt andet, at når en mor eller far fortæller om, hvordan de er holdt op med at skændes med barnet i de fire måneder de har gået på skolen, giver det håb for de nye forældre og børn i gruppen om at de også kan skabe forandringer i deres hverdag. For det kræver mod at komme her og vise sit familieliv frem for andre, siger Susann Thøgersen.

– Og det at mærke, at andre kan bruge ens ideer og resurser, at de lægger mærke til mig, gør at forældrene ikke føler sig alene med problemerne. Det giver dem overskud til at skabe de forandringer der skal til, og de går fra at give omgivelserne skylden, til også at tage ansvar for problemerne selv, tilføjer hun.

Skal turde stille krav
En af udfordringerne er, at der har været en stigende individualisering af familierne igennem sidste ti-tyve år. Forældrene fokuserer mere og mere på det bedste for lige netop deres barn, og stiller i stigende grad krav.

– Vi skal derfor turde stille modkrav til forældrene og til hvad børnene skal kunne for at være en del af fællesskabet, for eksempel at kunne acceptere krav fra læreren. For sådan er rammerne i skolen, og det er en af de vigtigste ingredienser hvis inklusion skal lykkes, siger Tommy Hjordt.

Mange forældre på Familieskolen har dog ofte selv haft en problematisk skolegang, og mange er bange for konflikterne. Når de er sammen med deres børn skal der hygges, ikke diskuteres.

– Ofte tror forældrene på skolen, at man er en dårlig forælder, som skader sit barn, hvis man stiller krav. Men hvis ikke de møder krav og udfordringer, som lærer dem at kunne håndtere frustration og udsætte umiddelbare behov derhjemme, kan børnene heller ikke at håndtere krav når læreren stiller dem. Det handler ikke om at fjerne stenene på børnenes vej, men at hjælpe dem til at lære at hoppe over eller gå uden om dem, så de kan blive mere robuste og klare udfordringerne i livet, pointerer Tommy Hjordt.

Forældrene får styringen tilbage
Et af de særlige ting ved familieskolen i Gladsaxe er det store fokus på arbejdet med familiegrupperne, der selv i høj grad skal være med til at løse problemerne. Familiekonsulenterne går fra at have en specialistrolle, hvor de skulle have svarene på hvordan familierne skulle leve deres liv, til at skulle inspirere og sætte refleksioner i gang hos forældrene.

Forleden dag havde en mor eksempelvis stillet krav til sønnen om, at han lavede sine lektier, selvom hun vidste at han ville blive vred, fortæller Tommy Hjordt. Det var de andre forældre der roste hende for at holde fast, og vise ham hvad der var bedste for ham, selvom han blev vred og smed med et par stole.

– I Gladsaxe tager vi familiegruppe-metoden meget alvorligt. Næsten alt vores arbejde foregår med mange familier i et rum. I Danmark er vi vant til at løse de fleste problemer med eksperter og specialister, men vi tror på, at familierne er en meget vigtig resurse i løsningen af deres egne problemer, sammen med de andre familier, tilføjer han.

Så på den ene side stiller man på Familieskolen krav til forældrene og børnene om at tage ansvar for deres eget liv, og på den anden side får de mulighed for at være med til at løse deres egne problemer.

Ansvaret er de voksnes
En af måderne som børnenes selvværd øges på, er netop når de gode historier fortælles, og når børnene således bliver rollemodeller for andre, ofte yngre, børn.

Men Susann Thøgersen påpeger, at selvom børnene har et medansvar, er det er vigtigt ikke at læsse for meget ansvar over på dem.

– Det kan være en stor byrde på barnets skuldre, og vi skal derfor sikre at barnet kan øve sig i trygge omgivelser. Børnene kan jo for eksempel ikke selv sætte ord på konflikterne, og ansvaret for at løse dem er i sidste ende de voksnes, siger hun.

– For det som børnene har brug for, er at forældrene forstår og viser at de forstår børnenes følelser. De har brug for positive oplevelser sammen, og børnene har brug for et kram eller at forældrene er til stede for dem, især når de er kede af det. Og de har brug for at få øget deres selvværd. Familieskolen er et sted hvor vi øver dette, uden at vi dog skal ’føle efter’ hele tiden, tilføjer Tommy Hjordt med et smil.

Starten på en udvikling
Og familieskolens forskellige tiltag virker rent faktisk. For selvom det er svært direkte at måle trivsel når familierne ofte deres mål, påpeger Tommy Hjordt og Susann Thøgersen.

En evaluering af Familieskolen i Gladsaxe har vist, at de fleste af de elever der har gennemgået et forløb på skolen, bagefter havde nemmere ved at følge undervisningen i deres folkeskoleklasse. De havde også et bedre selvværd eller var blevet mindre ensomme. Det er et billede, som Tommy Hjordt kan genkende.

– Når vi har netværksmøder under eller efter forløbet, kan vi høre at mange af de børn der før ikke kunne rumme at gå i skole nu kan rumme det. Vi kan læse i de historier lærerne og børnene skriver ned i deres bøger, at familierne er blevet bedre til at lytte i stedet for at skændes. De fleste har det bedre end før de startede, siger han.

Susann Thøgersen påpeger dog, at selvom Familieskolen har gode resultater, skal arbejdet ses som starten – og ikke afslutningen – på et udviklingsarbejde.

– Vi kan trods alt ikke fikse alt på seks måneder, for der vil altid være udfordringer bagefter og familier der viser sig ikke at passe ind i et familieskoletilbud, men vi kan sætte en god proces i gang, og det gør vi rigtigt tit, siger hun.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: