Skib med blodsalt på vej til Aabenraa

Celia blog2. februar anløber fragtskibet Celia Aabenraa havn. Skibet er sandsynligvis lastet med salt fra det besatte Vestsahara, som Dansk Vejsalt leverer til tre sønderjyske kommuner. En handel der er i strid med international lov og folketingets anbefalinger.

Saltet skal bruges på vejene i Aabenraa, Haderslev og Tønder, og sejlede fra havnen i El Aaiun (Laayoune) i Afrikas sidste koloni, det af Marokko besatte Vestsahara, søndag klokken 12.

Den 26. november anløb et lignende skib havnen i Aabenraa fra El Aaiun. Her fik Afrika Kontakt bekræftet fra havnefogeden i Aabenraa, at skibet var lastet med vejsalt fra Vestsahara, tilhørende Dansk Vejsalt, der skulle sælges til kommunerne i Sønderjylland.

I strid med international lov
For at være lovlig i henhold til international lov, skal al handel med varer fra kolonier som Vestsahara både komme landets oprindelige befolkning til gode, og godkendes af dem. Dette har FN’s daværende øverste juridiske rådgiver Hans Corell konkluderet i en såkaldt Legal Opinion tilbage i 2002, og han gentog denne udlægning for nyligt i en mail til Berlingske. Ingen af disse krav er opfyldt.

I en beretning fra 2014, har folketingets udenrigsudvalg desuden frarådet offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer, fra områder med uafklaret folkeretlig status som Vestsahara. Beretningen var støttet af alle folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti.

Handel med varer fra det Vestsahara er på den anden side med til at legitimere og forlænge koloniseringen af Vestsahara. De sønderjyske kommuner er med til at sikre, at Marokko tjener gode penge på besættelsen af Vestsahara, og derfor ikke har nogen interesse har i at give landet sin selvstændighed.

Andre kommuner droppede blodsalt
Flere andre kommuner har droppet Dansk Vejsalts salt fra det besatte Vestsahara, netop fordi købet af det ikke var i tråd med kommunernes moralske og etiske retningslinjer.

En af disse kommuner var Gladsaxe, der efter en undersøgelse af Dansk Vejsalt i 2014 valgte at sige nej tak til vejsalt fra Vestsahara.

– Der var tale om ”blodsalt”, så da vi blev opmærksomme på det, fandt vi en anden leverandør, udtalte Paul Graugaard fra Gladsaxe Kommunes driftsafdeling tidligere på ugen til Gladsaxe Bladet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: