Flygtningelejre i ørkenen oversvømmet

Kraftige regnskyl i flygtningelejre i et ørkenområde i Algeriet har ødelagt huse og levebrødet for mindst 25.000 flygtninge. Fem dages regn har forvoldt store skader, og risikoen for livstruende sygdomme er stor.

Ifølge Abba Malainin, som til dagligt bor på Amager, men som er i Auserd-lejren hvor han voksede op for at besøge sin mor og familie, er dette den værste katastrofe som lejrene har oplevet i de 40 år de har ligget der.

“Det har regnet i næsten en uge nu, og næsten alle huse og telte som folk bor i er ødelagt. Skoler, hospitaler og andre institutioner er også berørte”, siger Malainin, der er Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisarios repræsentant i Danmark.

Lejrene har ligget i et ørkenområde i Algeriet siden 1975, hvor Marokko invaderede Vestsahara og drev mange af Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, på flugt. Lignende oversvømmelser forårsagede store ødelæggelser i 2006. Dengang blev over 50 procent af beboelserne ødelagt.

Akut brug for hjælp
Senia Bachir Abderahman arbejder for den Afrikanske Union i Abbis Abeba. Hendes mor flygtede som tolvårig til fods gennem ørkenen i 1975, med hendes familie og titusindvis af andre Saharawier. Her fødte hun senere Senia i et telt. De endte i det der skulle blive til Smara-lejren, som er en af de lejre der er hårdest ramt af oversvømmelserne.

”Smara og de andre fire lejre er alle blevet hårdt ramt. Teltene og de fleste af husene, der alle er lavet af mursten af mudder, er ødelagt og mange er nu ubeboelige. Mad- og medicinforsyninger er også blevet beskadiget af vand og mudder, ligesom vandforsyningen er det, så der er intet rent drikkevand. Sygehuse og klinikker er ude af funktion, og der er ingen elektricitet”, fortæller Senia Bachir Abderahman.

”Familier har mistet deres levebrød, og de har ingen husly, drikkevand, eller medicin. De har boet ude i det fri i dagevis. Situation er kritisk, og der er akut brug for hjælp. Folk har brug for telte, tøj, sengetøj, mad, vand og medicin, tilføjer hun.

Sundhedsskadelig situation
Saharawiernes regering SADR, som er medlem af den Afrikanske Union men baseret i flygtningelejrene, siger at de store mænger vand i lejrene udgør en alvorlig sundhedsfare, og at der er en stor sandsynlighed for udbrud af diarré og andre sygdomme.

FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR er begyndt at hjælpe de mindst 25.000 flygtninge hvis hjem er ødelagt, men siger at den mad der var tilgængelig inden oversvømmelserne kun dækkede under halvdelen af flygtningenes ernæringsbehov, blandt andet fordi UNHCR’s budget for 2015 til Tindouf-lejrene ligger langt under det normale.

Ifølge tal fra World Food Programme er cirka en tredjedel af flygtningene kronisk fejlernærede, og over 25 procent af alle børn i lejrene lider af nedsat vækst.

”Flygtningenes i forvejen dårlige tilstand vil kunne forværres drastisk, hvis der ikke gribes ind med det samme”, siger Saharawi Red Crescent, Saharawiernes Røde Halvmåne, som koordinerer nødhjælpen i lejrene sammen med World Food Programme, UNICEF, Oxfam og UNHCR.

Brug for nødhjælp
”Latriner må hurtigt genopbygges og vandet må fjernes, for at undgå sygdomme, forurening af vandresurserne, og flere nedstyrtede bygninger. Vi opfordrer donorer til at sende akut nødhjælp”, skrev UNHCR i en pressemeddelelse fredag.

Ifølge samarbejdsminister i SADR Brahim Mojtar, har der dog endnu ikke været dødsfald eller tegn på livstruende sygdomme.

”Men i en situation som denne, kan det bestemt ikke udelukkes at det kommer. Lande som Danmark kan hjælpe ved at sende mad, medicin og nødhjælp, der kan være med til at sikre at Saharawierne ikke lider yderligere overlast”, siger Mojtar.

Hvis man vil hjælpe, kan man donere penge direkte til Saharawi Red Crescent på følgende bankkonto:
Croissant Rouge Saharaoui
Banque National d’Algerie, 37000 Tindouf, Algerie
Account in Dollars: 001004110310000001 cle 24.
SWIFT number: BNALDZAL
Account in Euro: 001004110310000017 cle 73
Code SWIFT: BNALDZAL
—-
Afrika Kontakt har i mange år lavet kampagnearbejde for et frit Vestsahara, og har for nyligt startet et kapacitetsopbygnings-, medie- og mobiliseringsprojekt i lejrene sammen med en unge Saharawier i lejrene.
Du kan blive aktiv i Afrika Kontakts Vestsahara-gruppe her.

One Response to Flygtningelejre i ørkenen oversvømmet

  1. Ahmed Salem says:

    Oversvømmelser er den bedste lejlighed til at frigivne vestlige Saharawi afsondret i Algeriet siden 1975. Deres såkaldte hus blev ødelagt, så de kan vende tilbage til moderlandet. De er velkomne.

    Ahmed Salem Amr Khaddad
    Unionist VestSaharawi – Internet aktivist

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: