Skolestart med tryghed og trylledejsdyr på skemaet

Kim Fritz foran Mørkhøj Skole (2)Den 10. august startede tyve elever en ny milepæl i deres liv i 0.b på Mørkhøj skole. I starten er der blandt andet tryghed, tillid og et forløb om kæledyr på skemaet.

Børnehaveklasseleder Kim Fritz i 0.b. på Mørkhøj Skole er ansvarlig for mange af de kæledyr i trylledej der står i hjemmene hos Gladsaxes yngre borgere. Han har nemlig arbejdet med kommunens børn som SFO-pædagog og børnehaveklasseleder i de sidste 27 år, heraf de sidste 6 år som børnehaveklasseleder på Mørkhøj Skole.

Kim Fritz mener at det i første omgang er lige så vigtigt at de nye børn lærer at blive fortrolige med skolen, lærerne og deres nye kammerater, som at de lærer at regne og skrive. Derfor de mange trylledejsdyr.

– Det vigtigste i starten af børnehaveklassen er at lære skolen og de andre børn og voksne at kende, samt at blive fortrolig og tryg ved de nye rammer og regler. Det er udgangspunktet for at kunne lære noget, og det prøver vi blandt andet at sikre gennem emnet om kæledyr, hvor de øver de sig i at gå i skole. Det lyder hyggeligt, og det er det også, men der skal skam arbejdes og samarbejdes, regnes og øves bogstaver, og meget andet, fortæller Kim Fritz.

Han mener at sociale færdigheder og faglighed er nøgleord i denne sammenhæng.

Skattekister skaber genkendelighed
Undervisningen i børnehaveklassen er på mange måder en slags overgangsfase fra børnehaven til skolen, men der er alligevel mange nye ting som de nye skolebørn skal forholde sig til allerede nu. Alt fra et nyt sted med et nyt regelsæt, nye kammarater, at skulle sidde stille i længere tid, at skulle arbejde selvstændigt og sammen med andre, at lære bogstaver og tal, til at skulle forholde sig til en masse store børn.

For at sikre tryghed og genkendelighed arbejder skolerne i Gladsaxe Kommune derfor med skolestarten i et forløb sammen med kommunens børnehaver. Dette gøres blandt andet gennem skolebesøg fra børnehaverne, og gennem de såkaldte ’skattekister’, som alle børnene i Gladsaxes børnehaver har været med til at lave og fylde op med ’skattede’ ting som fotos, fælleslege, deres yndlingssange og deres afsluttende projekt.

– En af de ting der rykker i skolestarten er helt klart skattekisterne, hvor børnene har lagt sange og lege i som de selv har valgt. Kisterne er med til at skabe tryghed og er samtidigt til fælles glæde for både børn og voksne, påpeger Kim Fritz.

Spændte og glade børn
Trods skolestartsforløb og skattekister skal børnehaveklassebørnene stadigvæk forholde sig til en masse nye ting på deres første dag som skoleelever. Alligevel er der ifølge Kim Fritz alligevel langt mellem de bævrende munde og tærevædede afskeder – i hvert fra børnene.

– De fleste børn er spændte og glade for at starte i skole. Dem, der er mest nervøse, er som regel forældrene, siger han med en smil.

I august starter der over 700 nye elever i børnehaveklasserne på Gladsaxes skoler, 62 af dem i Mørkhøj Skoles tre børnehaveklasser.

Børnene på Mørkhøj Skole blev, sammen med deres forældre, modtaget af deres kommende venskabsklasse i kantinen, hvor der var sang og information om skolen. Senere skulle de hen i deres klasse, hvor de fik udleveret en dansk- og matematikbog samt et opgavehæfte og materiale om trafiksikkerhed. Der blev også tid til at børnene kunne lege sammen med deres nye klassekammerater før de skulle i SFO’en, som ligger i samme lokale og på samme gang.

I 0.b. på Mørkhøj Skole skal de i løbet af året blandt meget andet lære bogstaverne med ordkort, have erfaring med at arbejde selvstændigt og sammen om projekter som for eksempel det om kæledyrene, og de skal lære at fremlægge de ting de har lært. Alt sammen i en tryg og tillidsvækkende atmosfære.

På en almindelig dag i børnehaveklassen på Mørkhøj Skole vil børnene blandt andet få gennemgået dagens indhold, tale om hvad dag det er, fortælle og lytte til at andre fortæller, synge, lege fællesleg, arbejde med emner, rim og remser, bogstaver og tal.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: