De kalder min far for terrorist

Mzwandile (centre) with his mother and father at his graduation in 2007Mzwandile Masuku voksede op med lyden af gøende politihunde klokken fire om natten, bevæbnede politimænd der gennemsøgte hans hus under morgenmaden, og en far han ofte måtte besøge i fængslet. I de sidste ti måneder har hans far Mario igen siddet bag tremmer.

Mario Masuku er præsident for det forbudte parti Pudemo. Han er anklaget for terrorisme, og har været tilbageholdt siden maj for at have råbt ”viva Pudemo” under en førstemaj-tale i Manzini, Swaziland, sidste år. En ytring som anklagemyndigheden kalder ”en trussel for hele nationen”.

Han har været anklaget, men aldrig dømt, for terrorisme og tilskyndelse til oprør adskillige gange, og har tilbragt så lang tid i fængsel, at han ofte omtaler det som ”mit andet hjem”.

At bære en t-shirt er terrorisme
Swaziland er et lille enevældig monarki med omkring lidt over en million indbyggere, hvor to tredjedele af befolkningen overlever for under en dollar om dagen. Samtidigt lever kongen og hans familie i luksus. Han ejer nemlig jorden og kontrollerer parlamentet, dommerne, hæren og politiet.

Da han var barn, erfarede Mzwandile Masuku mange gange hvad der skete når man trodsede kongens autoritet.

”En af de gange vores hus blev gennemsøgt af politiet, bad min far politiet om en ransagningskendelse”, fortæller han mig. ”Politiofficeren fortalte os at han ikke behøvede en, fordi kong Mswati III havde givet ham al den autoritet han behøvede. Han pegede på sin uniformshat som et symbol på denne autoritet”.

I Swaziland får befolkningen ransaget deres huse, de bliver sat under husarrest, eller anklaget for terrorisme under landets terrorlove, blot fordi de støtter Pudemo, fordi de har en Pudemo t-shirt på, eller fordi de offentligt støtter Pudemo, som Mario Masuku gjorde det tilbage i maj.

Amnesty International kalder Swazilands terrorlov for ”dybt undertrykkende”, og mange Swazier er blevet tævet, tortureret, og nogle få endda dræbt af politiet for at forbryde sig mod dens meget brede definition af terror.

Hjem kære celle
Lidt efter lidt er Mzwandile Masuku holdt op med at lade sig intimidere af terrorloven eller politiets mange besøg. Men han har aldrig helt vænnet sig til at besøge sin far i fængslet eller se ham på anklagebænken, siger han, selv om han selv er uddannet advokat, og en af sin fars forsvarere i den verserende sag.

”De oldgamle og overfyldte fængselsbygninger er intimiderende for alle besøgende. Når jeg besøger min far, mødes vi i et indhegnet besøgsområde eller i hans fugtige og mørke celle. Og der er mange andre restriktioner som skal tage modet fra fangerne og deres besøgende, for eksempel at skulle vente i mange timer uden begrundelse, eller at alle besøg bliver overvåget af tre eller flere betjente”, fortæller Mzwandile.

Mario Masuku er da også mærket af de barske og umenneskelige forhold i Zakhlele Remand Centre, hvor Swazilands politiske fanger sidder før og under deres retssag.

Han har nemlig diabetes, men får ikke ordentlig mad eller medicinsk behandling. Hans syn er derfor svigtende, han har tabt sig betragteligt og han har fået en alvorlig lungebetændelse. Og så har han fået en livstruende infektion på højre fod.

”Jeg besøgte min far for nyligt, og han fortalte mig at hans fødder gør så ondt, at han vågner hver nat. Dette er på grund af hans diabetes”, siger Mzwandile.

Støtte fra uventede kanter
Mzwandile er klar over at det bliver op ad bakke at få hans far ud af fængslet. Regimet har nemlig strammet grebet om demokratibevægelsen i de senere år, som svar på den stigende aktivitet fra især Pudemo. Men støtten til hans far i både Swaziland og resten af verden er med til at holde deres mod oppe.

”Støtten kommer fra de mest uventede kanter, såsom fattige familier i landområderne af Swaziland, fra Desmond Tutu, fra Amnesty International, og fra vores andre venner i udlandet, herunder Danmark. Denne støtte er nødvendig, for retssystemet i Swaziland har ikke længere nogen værdi”, siger Mzwandile.

Men selvom kampen for at få hans far, og de mange andre politiske fanger, ud af fængslet er vigtig for Mzwandile og Pudemo, er den kun et skridt i den rigtige retning for Swazilands befolkning. Uden for fængslets mure lever man nemlig i hvad Mario Masuku har kaldt ”et stort åbent fængsel”.

Info-boks:
Mario Masuku voksede op i en lille landsby, som det sjette barn af en politisk aktiv minearbejder og en husmor. Som barn havde han både ansvaret for at passe familiens køer og for sin skolegang, når pengene rakte.

Mario Masuku og hans kone Thembi opfostrede deres familie i Eveni, i udkanten af hovedstaden Mbabane.

Han var en af medstifterne af Pudemo i 1983, og har været partiets præsident over flere omgange.

Han har rejst verden rundt for at skaffe støtte til Pudemos kamp for et demokratisk Swaziland, og har blandt andet været i Danmark adskillige gange.

I Danmark har han fået en demokratipris, som blev overrakt af Mogens Lykketoft i Landstingssalen i 2010. Han har desuden mødtes med Mogens Lykketoft ved flere andre lejligheder, samt mange andre folketings- og lokalpolitikere for at diskutere situationen i Swaziland.

I oktober 2014 opfordrede den danske ambassadør i Swaziland og Sydafrika regeringen i Swaziland til at revidere landets terrorlovgivning, ligesom man diskuterede Mario Masukus fængsling og retssag med Swazilands konge og udenrigsminister.

Enhedslisten har et projektsamarbejde med Pudemo som støttes af Institut for Flerpartisamarbejde. Afrika Kontakt startede sidste år en kampagne, der kræver Mario Masuku løsladt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: