I Gladsaxe er borgmesteren da kvinde

1915 var året hvor kvinder fik stemmeret til folketingsvalgene. Det var også året hvor den første rutebil kørte gennem Gladsaxe, fra Søborg til Bispebjerg. Førhen havde man skulle gå eller ride til byen, og Gladsaxe havde i det hele taget et lidt ’wild west’ præg på denne tid.

Spoler vi hundrede år frem, er Gladsaxe en velfærdskommune på forkant med moderne trafikale forhold, samt en af de kommuner med forholdsmæssigt flest kvindelige byrådsmedlemmer. Tolv af Gladsaxe byråds 25 medlemmer er i dag kvinder.

Og så har Gladsaxe, som en af få kommuner, haft to kvindelige borgmestre. Tove Smidth (A) og kommunens nuværende borgmester, Karin Søjberg Holst (A), har tilsammen siddet på posten i over tyve år.

Bag en succesfuld kvinde står en stærk mand
Tove Smidth sidder ved siden af Karin Søjberg Holst, i sofaen på det borgmesterkontor hun bestyrede fra 1974 til 1983. Da hun gik ind i politik i tresserne, krævede en politisk karriere for kvinder både en stærk vilje og en stærk mand ved sin side.

– Hvis ikke min mand havde lavet mad og andet husligt arbejde, kunne jeg ikke have klaret det. Dengang var man dybt afhængig af, at have en mand der støttede en og overtog mange af pligterne i hjemmet, fortæller Tove Smidth

Kvindekampen bliver således både et spørgsmål om rettigheder, og mere jordnære og praktiske ting. Og sidstnævnte kan ofte være sværest at ændre, mener Karin Søjberg Holst.

– Det ender ofte med at blive en diskussion af familiens vilkår, for kvinderne hænger stadigvæk ofte på meget derhjemme, siger Karin Søjberg Holst.

Borgmesteren i julekalenderen er altid en mand
Tidligere tiders kønsroller kan være en af grundene til, at kun tolv ud af Danmarks 98 borgmestre er kvinder, og at der er markant færre kvindelige end mandlige topchefer, også i Gladsaxe, mener Tove Smidth.

– Og måske er det også fordi, at man nok skal være lidt dygtigere og mere hårdhudet som kvindelig politiker eller topchef, selvom det i dag er mere naturligt, at kvinder er politikere eller borgmestre, siger Tove Smidth.

Karin Søjberg Holst mener da heller ikke, at hun har haft specielt sværere ved at blive politiker eller borgmester, fordi hun var kvinde.

– I Gladsaxe havde vi jo allerede haft nogle stærke kvinder og et godt forbillede i en kvindelig borgmester, som Tove. Så måske er det sværere andre steder, hvor man ikke har haft kvindelige borgmestre som forbilleder. Borgmesteren i julekalenderen og bøgerne er jo også altid en mand, siger hun med et smil.

Det gode eksempel
Måske repræsenterer Karin Søjberg Holst og Tove Smidth derfor noget, som er lige så vigtigt som formelle rettigheder, nemlig det gode eksempels magt.Dette blev tydeligt for Karin Søjberg Holst, da en mor og datter kom over til hende ved den årlige juletræstænding på Gladsaxes Rådhusplads for nogle år siden.

– Hun kom bare over og sagde hej. Hun ville vise sin datter, at hun som pige også kunne blive borgmester, fortæller Karin Søjberg Holst.

Og hvis datteren en dag skulle have mod på at blive borgmester, har Tove Smidth som tidligere borgmester følgende gode råd til hende:

– Vær dig selv, og lad være med at forsøge at være, hvad andre synes du skal være.

Fakta:

IMG_7746Karin Søjberg Holst er 70 år gammel og uddannet bibliotekar. Hun har været socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe siden 2002.

Tove Smidth er 92 år gammel og uddannet journalist. Hun var socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe fra 1974 til 1983

5. juni i år fejrer danskerne 100-året for kvinders valgret til Folketinget. Valgretten var resultat af mange års politisk pres.

Da Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet i 1901, var man nødt til at ansætte en mand i sekretariatet. Kvinder var nemlig ifølge datidens love ikke myndige til at underskrive dokumenter selv, ligesom de ikke havde ret til at eje noget, og var afskåret fra mange uddannelser og job. Fjorten år senere, i 1915, fik danske kvinder, som nogle af de første kvinder i verden, stemmeret til folketinget og dermed fuld valgret, efter at have fået stemmeret til kommunalvalgene i 1909.

I dag betragter vi kvinders ret til at stemme som noget helt naturligt, men det blev kun opnået efter mange års politisk pres.

Debatten om kvinders valgret begyndte for alvor i midten af 1800-tallet, efter indførelsen af grundloven i 1849 og stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871. Der blev stillet flere lovforslag om kvinders valgret fra 1880’erne og frem, og kvindelige aktivister oprettede vælgerforeninger, holdt debatmøder, lavede underskriftsindsamlinger, stillede kritiske spørgsmål til de mandlige politikere, og underviste andre kvinder i samfundslære. Desuden fik kvinderne en platform i kommunalbestyrelserne, hvor de 127 kvinder, der var blevet valgt til kommunalvalgene i 1909, kunne bevise at kvinder var politisk fuldt ud lige så kompetente som mændene.

Kvinders valgret var en vigtig sejr, både for danske kvinder og for demokratiet som helhed. Valgretten var dog ikke et mål i sig selv, men et af flere midler til at kunne skabe et samfund med lige rettigheder for alle. I dag har vi formel ligestilling, blandt andet gennem ligestillingsloven. Vi har en kvindelig statsminister, 39 procent af medlemmerne i folketinget er kvinder, ligesom 30 procent af byrådsmedlemmerne.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: