Enevældig konge vil ’beskytte’ sit land mod demokrati

Swaziland PUDEMO (2) 149smallSwazilands enevældige konge, Mswati III, opfordrede i sin tale ved landets parlaments åbning torsdag sine undersåtter til at beskytte landet fra ”destruktive kræfter”, der ifølge kongen forsøger at give Swaziland et dårligt ry.

Ifølge Mcolisi Ngcamphalala, aktivist og medlem af det forbudte ungdomsparti Swaziland Youth Congress , er dette budskab det mest bemærkelsesværdige, i en tale der generelt ikke gav nogen mening.

”Kongen opfordrer i realiteten Swazierne til at beskytte landet imod demokrati”, fortæller Ngcamphalala. Hans parti er, sammen med andre partier, fagbevægelsen og dele af civilsamfundet, efter al sandsynlighed dem kongen mener Swazilands indbyggere skal ”beskyttes” imod.

Politiske partier er nemlig bandlyst i Swaziland, og medlemmer af disse bliver ofte fængslet og slæbt for retten for at kritisere kongen og hans regering. Swaziland er samtidigt et af verdens mest ulige lande, hvor mere end to tredjedele af befolkningen overlever for under en dollar om dagen, og hvor en fjerdedel af befolkningen er Hiv-positive.

Samtidigt lever kongen og hans familie, samt en lille elite, i luksus.

”De fleste i Swaziland kan knap nok overleve, og dette er et direkte resultat af kongens diktatur, som gør det muligt for ham at bruge landets resurser på sig selv”, siger Mcolisi Ngcamphalala.

Kongen talte godt nok om, at hans regering vil se på hvordan man vil kunne skaffe tag over hovedet, og økonomisk støtte, til landets mange fattige.

Men Mcolisi Ngcamphalala, og mange andre Swazier, synes at dette klinger noget hult, både fordi kongen skulle have en egenkapital på over 300 millioner kroner, og fordi han bruger store summer på prestigeprojekter.

Kongens eget politi jævnede eksempelvis mindst tyve familiers huse med jorden med bulldozere i det nordøstlige Swaziland i september sidste år, fordi han skulle bruge jorden til en videnskabspark til turister.

Parken skal ligge nær et andet af kongens projekter, landets anden lufthavn Sikhuphe International Airport, der har kostet over en milliard kroner at bygge.

Kongen fortsatte dog den optimistiske tone i talen, ved at hævde at Swaziland er på rette vej i forhold til at blive en Aids-fri første-verdens nation i 2022.

Ifølge Mcolisi Ngcamphalala er dette et godt eksempel på at kongen enten lever i en drømmeverden eller er mere eller mindre bevidst ignorant.

”Der er kun syv år til 2022, og eftersom kongens regime lader hånt om menneskerettighederne, og landet scorer pinligt lavt på Human Development Index, kræver det en stor grad af ønsketænkning, at tro på at dette er realistisk”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: