Ramt af uretfærdighed

Der er tilsyneladende total enighed mellem Christiansborg og erhvervslivet om at kampagner som Danmarks Indsamling er vejen frem. Men rækker det, og hvad med det negative billede som showet giver af fattige mennesker?

Over 100 millioner blev der samlet ind under Danmarks Indsamlingen, af ”hele Danmark, fra de største danske virksomheder til små private initiativer”, som det flere blev sagt under det afsluttende show lørdag. Det lyder af rigtigt mange penge, men til sammenligning sparede regeringen sidste år 500 millioner på udviklingsbistanden (de ville have sparet 2,5 milliarder). I 2013 brugte regeringen over 900 millioner bistandskroner på at modtage asylansøgere og flygtninge i Danmark. Og i år skal der bruges 250 millioner på Danida Business Finance, der støtter private firmaers infrastrukturprojekter i ulandene.

Sidste år samlede Knæk Cancer-showet på TV2 til sammenligning 153 millioner ind.

Politisk enighed
Der er dog tilsyneladende bred politisk opbakning til kampagner som Danmarks Indsamling.

”Mange gange bliver det udstillet som om vi er uenige om ting på Christiansborg, men en af de ting vi er enige om, det er jo, at det er vigtigt at hjælpe dem som trænger mest i verden”, pointerede udviklings- og handelsminister Mogens Jensen.

DI 2015 (3)Mogens Jensen var glad for at hele det politiske spektrum var med, fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der i dagens anledning passede telefoner, til Dansk Folkepartis Kim Christiansen, der sang med på Christiansborg-korets version af Kim Larsens ’Havaje’.

Budskabet i sangen var at ”her i Danmark er det godt at være, men rundt i verden er det sværere, det synes vi ikke er særligt fair”. Sangens svar og løsning på denne uretfærdighed var, at ”så vi gi’r gerne lidt af det vi ejer”.

Gratis reklame
Danske firmaer spyttede også i kassen, og firmaer som Volkswagen fik lejlighed til en længere reklamespot på public service-kanalen Danmarks Radio i en positiv, ”sjov” og ”festlig” sammenhæng, mens de forklarede om deres udloddede biler.

Helen fra Pandora Smykker fik på samme måde mulighed for at filosofere over hendes firmas rolle i den store verden. ”I vores markeder er der store forskelle, men alligevel er der noget der binder det hele sammen. Netop det at kvinder kan udtrykke deres egne historier med vores smykker”, mente hun tilsyneladende helt alvorligt.

Ikke ”let them eat cake”, som Marie Antoinette angiveligt er citeret for at opfordre sultende franske bønder til, men ”let them wear jewels”.

Et vrangbillede af verden
Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde under showet, at ”vi vil bruge vores velstand til at hjælpe andre i aften”. Skuespiller Connie Nielsen udtalte i en speak, med dramatisk underlægningsmusik i baggrunden, at ”du kan gøre en forskel, der skal så lidt til”. Men er dette rigtigt?

Udviklingsprojekter er (eller kan være) dyre, men drejer udvikling sig udelukkende om at skrabe så mange penge sammen som muligt?

Hvad med den voksende ulighed i verden, skabt af blandt andet de ulige handelsforhold, som Vesten bibeholder og DI 2015 (2)udbygger med nye uretfærdige handelsvikår? Hvad med de 124 milliarder dollars om året, som de multinationale firmaer skylder de afrikanske lande i skat. Et beløb der er større end den samlede u-landsbistand til kontinentet? Hvorfor var der ingen fokus på dette i lørdags?

Og hvad med det billede, som store kampagner som Danmarks Indsamling efterlader af fattige mennesker i Afrika og resten af verden – et billede af uretfærdighed som noget der ”rammer” de fattigste, som den tidligere model Helena Christensen og mange andre kaldte det i løbet af showet?

Danskerne vil gerne hjælpe til selvhjælp
Ifølge udenrigsministeriets årlige undersøgelse af danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand, bakker to tredjedele af danskerne op om udviklingsbistanden, selvom over halvdelen mener af den ikke hjælper. Hele 85 procent mener at bistanden skal fungere som hjælp til selvhjælp, selvom 70 procent ikke mener at de ved ret meget om udvikling og bistand.

Dette billede burde anspore NGO’erne til, i deres kampagner såvel som i deres projekter, at informere danskerne bedre om årsagerne til fattigdom og det deraf følgende behov for bistand.

Det burde også anspore dem til at sikre at deres projekter fungerer som hjælp til selvhjælp, samt at lade deres kampagner afspejle at mennesker i de fattige lande rent faktisk gør meget for at hjælpe sig selv, både med og uden vores hjælp.

Finding Frames
Fire af de tolv NGO’er, der deltog i Danmarks Indsamlingen var i 2012-13 med i Finding Danish Frames-projektet, et projekt der forsøgte at reflektere over og evaluere organisationernes udviklingskampagner, så de var med til at styrke kampen for global retfærdighed, og ikke bare talte til folks fordomme om dovne og udtryksløse afrikanere.

En efterfølgende rapport konkluderede, at Danmarks Indsamlingen og andre kampagner mere eller mindre uforvarende viste et endimensionelt billede af afrikanere, som passive modtagere af bistand der boede i hytter, og at løsningen på fattigdomsproblemet var de donationer som samles ind i kampagner som Danmarks Indsamling.

Rapporten konkluderede også, at flere af de medvirkende organisationer gav udtryk for, at deres kampagner var bevidst simplificerede, og at det nærmest kun var NGO’erne der udtaler sig på vegne af modtagerne.

Måske skulle NGO’erne have haft denne rapport i baghovedet, da de planlagde og gennemførte Danmarks Indsamlingen?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: