Studerende aktiverer ældre med tablet og Xbox

Med en Xbox og fire tablets har Projekt Legende Aktiv gjort Seniorcenter Møllegården i Gladsaxes ældre både mere fortrolige med IT, og mere aktive i hverdagen.

I august fik alle elever i Gladsaxe udleveret en tablet. Målet var at eleverne skulle gøres klar til fremtidens arbejdsmarked. Men som Projekt Legende Aktiv på Møllegården har vist, behøver man ikke være skolebarn, for at få noget ud af en tablet.

– Målet med projektet var at se om ældre kunne tage disse nye medier til sig, og at give dem noget der kunne aktivere dem både fysisk og psykisk. Gladsaxe har gode ældrecentre, men jeg kunne se i min praktik, at de ældre også havde mange stillesiddende aktiviteter, hvor beboerne ikke blev fysisk stimuleret, fortæller Kasper Nesager-Hansen, som tog initiativ til projektet.

Legende aktive ældre
Kasper var tidligere på året i praktik som Sosu-assistent på Center Egegården-Møllegården. Han er også ejer af firmaet Based On Experience, der blandt andet udvikler apps, og han har i mange år været en aktiv skribent inden for spilmiljøet.

Det var denne erfaring, og hans kontakter i Microsoft, han trak på, da han udtænkte og gennemførte projektet sammen med ledelsen og medarbejderne på Møllegården og fire af seniorcenterets beboere.

– De ældre er jo stadigvæk begavede, og jeg tænkte at en tablet eller Xbox, hvor de kunne spille eller kommunikere med deres børnebørn, kunne være en god måde for dem at holde sig fysisk og mentalt aktive, siger Kasper Nesager-Hansen.

Lærer gamle hunde nye tricks
Gladsaxe Kommune har implementering og udbredelse af IT, samt at teknologien kan gøre borgerne mere selvhjulpne, som klare mål. Dette mener Kasper at hans projekt har lykkes med.

– De ældre tog det virkeligt til sig. To af dem, der begge er over 90, havde aldrig brugt en computer, en tablet, eller bare en skrivemaskine før. Men på under en uge havde de lært de basale funktioner på tabletten efter en kort introduktion, og de var samtidigt blevet mere fysisk aktive, fordi de var begyndt at spille på Xboxen. Det var enormt berigende at se, siger Kasper Nesager-Hansen.

En rapport der evaluerer projektet konkluderer da også, at de ældre der deltog i projektet blandt andet lærte at kommunikere med Skype og e-mail, har haft øget samvær med de andre ældre og børn og børnebørn igennem arbejdet med tabletten, og været mere aktive gennem de bevægelsesstyrede spil på Xboxen.

Opbakning fra medarbejderne
Der var stor opbakning til projektet blandt Møllegårdens medarbejdere, ikke mindst fordi de kunne se, at de ældre fik noget ud af projektet, fortæller Kasper Nesager-Hansen.

– Personalet har været enormt gode til at støtte op om projektet, ikke mindst Charlotte og Elin i Møllegårdens afdeling B. Uden deres opbakning var projektet ikke blevet en succes. Hvis man ikke får personalet med, kommer man nemlig ikke nogen vegne med velfærdsteknologi, for det er dem der kender beboerne.

Faktaboks:
Projekt Legende Aktiv kørte fra juni til september 2014, med en planlægningsfase fra april.

Fire ældre på Møllegården fik en Surface 2-tablet udleveret, og en Xbox 360 med Kinect, der opfanger brugerens kropsbevægelser med sensorer, og overfører dem til spillet. Xboxen blev sat op i fællesrummet. Både tablets og Xbox er et langtidsudlån fra Microsoft.

Formålet med projektet var at styrke de ældre på Møllegårdens fysisk, psykisk, kognitivt og socialt gennem digital leg, læring og underholdning, og derigennem øge deres livskvalitet og glæde i hverdagen.

Selvom projektet formelt er afsluttet, har de fire ældre stadigvæk deres tablets, og Xboxen står stadigvæk i aktivitetsstuen. På Møllegården vil man gerne inkorporere projektet i seniorcenterets aktivitetsplan.

Kasper Nesager-Hansen er i dag færdig med sin Sosu-assistent-uddannelse. Han arbejder i øjeblikket med planlægningsfasen af et nyt velfærdsteknologiprojekt, der skal monitorere borgeres helbred i ejet hjem, for eksempel i forhold til blodsukker og iltmætning i blodet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: