Thyge tager teten

Thyge Jensen har lavet en slagplan for sin pensionisttilværelse. Med den holder han sig selv i gang og prøver at huske at have det sjovt, både med andre og for sig selv.

Den typiske ensomme ældre er en 70-årig mand der bor alene, skriver Indenrigsministeriet i en rapport om ensomhed blandt ældre.

Kjeld Thyge Jensen er 77 år gammel, bor alene, og har ingen børn. Ifølge rapporterne er han derfor særligt udsat for at blive ensom. Men Thyge, som var ansat i Gladsaxe Kommune i 39 år, vil selv bestemme over sit livs efterår.

Rejsekongen
Det er en grå dag i oktober da jeg møder Thyge. Skyerne hænger lavt og næsten mismodigt truende.

I Thyges lejlighed i Søborg er stemningen dog anderledes opløftende. Thyge tager imod med et stort, varmt smil, og med te og småkager. På en hylde står en farverig figur fra Thailand, og der står bøger om Danmarks kyster og natur på reolerne. Der er et lille bedetæppe fra Iran på gulvet.

Thyge har rejst både Danmark og en stor del af verden tyndt. Både på sine egne ture til Taj Mahal, Egypten, Ceylon og det halve af Centraleuropa, og som Gladsaxes ukronede ”rejsekonge” igennem fjorten år.

Thyge var en meget vellidt ansvarlig for Gladsaxe Kommunes pensionistskovture og rejser til alle afkroge af Danmark og Europa. Han medbragte altid humor, sjov og ballade, og sin sommer-stråhat, som skaffede ham øgenavnet ’manden med stråhatten.’

Thyges slagplan
I dag er Thyge selv pensionist, og holder sig selv i gang med at tage i teatret og til revyer, få hjælp på det lokale bibliotek til ”helvedesmaskinen”, som han kalder sin computer, og ved at gå til svømning i vinterhalvåret, cykle et kvarter hver dag om sommeren, og gå ture sammen med andre. Han bruger meget tid på at vedligeholde sit sommerhus.

Før han gik på pension, havde han nemlig valgt at se fremad og lave en slagplan, der skulle sikre at han hele tiden havde noget i hænderne, som han selv udtrykker det.

– Jeg arbejdede med slagplanen i hovedet, så jeg var godt forberedt da jeg gik på pension. Jeg startede med at bygge en ny gæstehytte til mit sommerhus i Oddsherred. Året efter ordnede jeg taget, og sidste år fik hovedhuset en ordentlig omgang med en rystepudser. Jeg er også nødt til at male det hvert år, fordi det ligger lige ved havet.

Tid til refleksion
Thyge kan godt se at han ikke har så mange venner som dengang han arbejdede.

– Nogen gange tænker jeg, at det var rart hvis at jeg havde en at være sammen med, ligesom den veninde jeg havde da min mor døde. Vi kunne diskutere forskellige emner og vende problemer og se tingene fra mange sider. Hun var en stor hjælp, og da hun døde var det et stort savn, fortæller Thyge.

Alligevel tager Thyge livet med et smil, for han har taget et bevidst valg om at bestemme over sit eget liv, både når han er sammen med andre og når han er alene.

– Man kan godt være tilpas alene, hvor man har tid til at reflektere over tingene. Man behøver ikke hele tiden at skulle være sammen med andre eller bekræftes af andre, selvom det selvfølgeligt skal til engang imellem, siger han.

Tag teten!
Dengang Thyge arbejdede med Gladsaxe Kommunes pensionistskovture og rejser, hjalp han mange andre til at have et godt seniorliv. Nu hvor han selv er pensionist, opfordrer han andre seniorer til at tage teten og eksempelvis melde sig til kommunens tilbud, selv om han med et skævt smil indrømmer, at han ikke altid er en af de første, der gør det, nu hvor han ikke længere er den der arrangerer.

– Tag nu og meld jer til turene. Det er vigtigt at have tid til sig selv, men også at være sammen med andre. At have det sjovt og grine og have humoren med. Samvær og godt venskab er mere end det halve, siger Thyge.


Tal og fakta om ensomhed

Ensomhed beskrives ofte som det at være uønsket alene. Men man kan også opleve ensomhed, når man er sammen med andre, eller om aftenen efter at have været sammen med venner det hele dagen.

Man kan skelne mellem følelsesmæssig og social ensomhed. Følelsesmæssig ensomhed er blandt andet mangel på nære venner, og social ensomhed mangel på en bredere venneskare, som kan give dig et tilhørsforhold.

Ifølge beregninger fra 2011 føler over 65.000 ældre i Danmark sig ensomme.

3 procent af de 52-62-årige i Danmark føler sig ofte ensomme, sammenlignet med 4 procent af de 67-72-årige og 5 procent af de 77-82-årige. Jo ældre man er, jo mere ensom synes man at blive. Omfanget af ensomme ældre er dog sandsynligvis undervurderet, da mange sikkert nødig vil indrømme at de er ensomme.

Færre ældre er uønsket alene end før, blandt andet på grund af at danske ældre har fået bedre kontakt til familie og venner.

Den typiske ensomme ældre er en 70-årig mand, der bor alene. Ældre mænd virker til at have særligt svært ved at takle ensomheden, ikke mindst når deres ægtefæller dør eller hvis de bor alene.

I 2010 var der 587 selvmord i Danmark. 207 af disse blev begået af ældre over 60, heraf 153 af ældre mænd.

Ældre der var arbejdsløse inden pensionen, eller som har dårlig økonomi efter, er oftere ensomme end andre ældre.

Ældre fra ikke-vestlige lande har større chance for at blive ensomme, da sproget, kulturen, og normerne er anderledes end i hjemlandet. Kun halvdelen af ældre med anden etnisk baggrund benytter sig af offentlige tilbud om pleje, plejebolig, eller praktisk hjælp i forhold til ældre med dansk oprindelse.

Ensomhed blandt ældre koster hvert år samfundet over 120 millioner kroner. Mere end 10.000 ældre hvert år bliver indlagt på hospitalet på grund af svage eller manglende relationer, og landets læger bliver hvert år kontaktet af over 100.000 ældre, som ofte bare trænger til en at tale med.

Kommunerne har generelt skåret ned på plejehjemsområdet inden for de seneste fem-ti år. Der bliver færre personer på plejehjemmene til at passe flere personer, og i hjemmeplejen har man skåret mange hjælpetimer væk.

Et studie af ensomme ældre i EU fra 1993 viste, at kun 14 procent af danske ældre havde kontakt med familien dagligt, mod 44 procent i hele EU. Samtidigt siger undersøgelsen, at danske ældre følte sig mindre ensomme end de andre lande.

Et studie fra 2012 viste, at ældre i Syd- og Centraleuropa generelt betragtede sig som mere ensomme end ældre i Nordeuropa. Hyppig kontakt med børn og andre, deltagelse i sociale aktiviteter, og støtte til familiemedlemmer, var alle vigtige for at forhindre ensomhed blandt de ældre i næsten alle de 14 Europæiske lande, der var med i undersøgelsen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: