Demokratiforkæmpere nægtet kaution i Swaziland

Mario MaxwellI går blev demokratiforkæmperne Mario Masuku og Maxwell Dlamini igen nægtet løsladelse mod kaution, selvom Masuku er blevet syg i fængslet, og lider af sukkersyge og gigt. De er anklaget for terrorisme, fordi de kritiserede Swaziland’s enevældige monarki i taler 1. maj.

Mario Masuku og Maxwell Dlamini er henholdsvis præsident og ungdomsleder i People’s United Democratic Movement(PUDEMO), et forbudt parti eller bevægelse der kæmper for demokrati i det lille enevældige kongedømme. De er anklaget under Swazilands Suppression of Terrorism Act, en lov der definerer terrorisme som enhver handling der ”er til fare for den nationale sikkerhed”.

Deres forbrydelse: at have råbt ”viva PUDEMO”, samt ”kongen må gå af” under et 1. maj arrangement i Swazilands største by, Manzini. De nægter begge at deres handlinger er udtryk for terrorisme.

Langt over hundrede aktivister og familiemedlemmer var mødt op i Swazilands højesteret, for at støtte de to politiske aktivister, men de måtte gå skuffede hjem, da dommeren afviste anmodningen om kaution.

En fredelig sikkerhedstrussel
Ifølge højesteretsdommer Mpendulo Simelane udgør Masuku og Dlamini nemlig en national sikkerhedstrussel, selvom de udelukkende opfordrer til en fredelig kamp for demokrati, og selvom de er blevet frikendt alle de andre gange regeringen har slæbt dem i retten. Dommeren påstod desuden at de udgør en flugtrisiko.

Wandile Dludlu fra Swaziland United Democratic Front var til stede i retten og kender de to anklagede indgående. Han er langt fra enig med dommeren i at Masuku og Dlamini udgør en sikkerheds- eller flugtrisiko, men mener at de blot er fortalere for en fredelig kamp for demokrati, og udelukkende anklaget er for at benytte sig af deres ytringsfrihed.

”Dommeren fulgte anklagernes anvisninger, når han for eksempel siger at der er en risiko for at Maxwell Dlamini vil begå yderligere ulovligheder hvis han bliver løsladt mod kaution. Men dommeren løslod Maxwell tidligere på året, og han er aldrig blevet kendt skyldig for nogle at de andre tvivlsomme anklager mod ham”, siger Dludlu, og henviser til Dlaminis frifindelse i for besiddelse af sprængstoffer i september.

At Masuku og Dlamini skulle være en flugtrisiko er lige så tvivlsomt, siger deres forsvarsadvokat Anne-Marie De Vos, der bruger Mario Masuku som eksempel. ”Hvorfor skulle han stikke af nu? Han har været arresteret for lignende anklager tidligere, og han kæmper for en sag han tror på”, siger hun.

Al magt ligger hos kongen
Swazilands retssystem er ofte blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer. Human Rights Watch skriver i deres årsrapport fra 2012, at ”al magt ligger hos kongen ifølge Swazilands love og skikke”; Freedom House skriver at kongen reelt har kontrol over retten, og at ”Swazilands kongefamilie ofte ikke respekterer kendelser som de er uenige i”; og ”Amnesty International skriver i deres årsrapport, at ”uafhængigheden i Swazilands retssystem er under konstant pres”, og at landets antiterrorlov er ”undertrykkende”. Alle disse organisationer har kritiseret retssager imod landets demokratiforkæmpere, herunder sagen mod Masuku og Dlamini.

Støtte fra Danmark
Mario Masuku og Maxwell Dlamini har flere gange været i Danmark for at forsøge at skabe opmærksomhed om deres kamp for demokrati. Masuku mødtes sidste år blandt andet med folketingets formand Mogens Lykketoft, samt borgmestre fra København og Gladsaxe, og overværede blandt andet stemmeafgivning og stemmeoptællingsprocessen under kommunevalget som en del af en studietur arrangeret af Institut for Flerpartidemokrati.

Masuku og Dlamini har, som henholdsvis præsident for Pudemo og studenterleder, desuden haft projektsamarbejder med Enhedslisten og solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt gennem en længere årrække.

Kræv Mario Masuku og studenterleder Maxwell Dlamini frigivet her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: