Politiske fanger vil have olieselskab ud af Afrikas sidste koloni

Sidahmed Lemjayed21 politiske fanger fra Afrikas sidste koloni Vestsahara sendte torsdag et brev til kirkesamfundet i Texas. I brevet bad fangerne kirkerne om at hjælpe dem med at overbevise det Texas-baserede oliefirma, Kosmos Energy, om at stoppe illegale olieboringer i deres land.

Ifølge fangerne, hvoraf mange er prominente medlemmer af Vestsaharas civilsamfund, der i årevis har kæmpet for et frit og uafhængigt Vestsahara, vil fund af olie i landet umuliggøre fredelige forhandlinger om landets uafhængighed fra kolonimagten Marokko.

”Marokko invaderede og besatte vores land i 1975, i strid med international lov. Lige siden har vi lidt under konsekvenserne af denne besættelse, herunder grove menneskerettighedskrænkelser, et liv som en marginaliseret minoritet i vores eget land og at Marokko sælger ud af vores lands naturresurser som om det var deres egne”, skriver fangerne blandt andet i brevet.

”Vi beder derfor om jeres støtte. Kontakt Kosmos Energy, og bed dem om at blive væk fra vores land. Hvis de stopper boringerne i tide, har de en unik chance for at være med til at skabe fred i vores land. Kontakt jeres politikere, senatorer, journalister og bed dem om at intervenere og afdække denne uret”.

De 21 fanger sidder i det berygtede Salé-fængsel i Marokkos hovedstad Rabat, flere af dem på livstid. Retssagen mod dem blev skarpt kritiseret af blandt andet Amnesty International, Human Rights Watch, FN, og organisationer og privatpersoner over hele verden. Kritikken gik især på, at de blev dømt ved en militær domstol, at anklagerne var fabrikerede og at de blev udsat for tortur under afhøringerne.

Den danske solidaritetsorganisation, Afrika Kontakt, fører en kampagne for at få præsidenten for deres partnerorganisation CSPRON, Sidahmed Lemjayed, og de øvrige fanger løsladt.

CSPRON arbejder for at sikre Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawiernes, uafhængighed fra Marokko og sikre brugsretten over deres lands resurser fra Marokko og de lande og firmaer i Danmark, EU og resten af verden der illegalt sælger, køber og transporterer dem.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: