Fattige bønders huse ødelagt for at gøre plads til videnskabspark

Bytn4eSCEAAxKnEMindst tyve familiers huse er indtil videre blevet jævnet med jorden af bulldozere i det nordøstlige Swaziland. Landets enevældige konge skal bruge jorden til en videnskabspark til turister.

”Hvorfor må jeg lide på denne måde, hvorfor har de taget alt fra os”, spørger Sonto Dlamini med tårer i øjnene en journalist fra Times of Swaziland. Hun er eneforsørger for adskillige børn og børnebørn, og har måttet sove på jorden på tom mave, ved siden af resterne af sit hus og alle sine ejendele.

Vi er i det fattige landområde Nokwane i det lille enevældige kongedømme Swaziland. Et land hvor to tredjedele af befolkningen lever for under en dollar om dagen, mange på sultegrænsen, og hvor landets stenrige Konge Mswati III bestemmer over regeringen, domstolene, og jorden.

Kongen havde allerede i 2010 besluttet, at bygge en videnskabspark til hundredevis af millioner kroner, i håb om at parken blandt andet vil nokwane destructionkunne tiltrække turister. Den skulle derfor ligge nær et andet af kongens projekter, landets anden lufthavn Sikhuphe International Airport. Lufthavnen kostede over en milliard kroner at bygge, men ingen kommercielle luftfartsselskaber bruger den på nuværende tidspunkt.

I sidste uge fik ti fattige familier i Nokwane 48 timer til at rydde deres mudderhytter med stråtag eller bliktag og flytte ud. De fleste af beboerne er ældre kvinder og børn, og mange af dem havde boet i Nokwane i over 20 år.

Selv de gravsteder hvor beboernes familiemedlemmer lå begravet blev flyttet til Manzini cirka 100 km væk, uden at beboerne blev informeret, fortæller menneskerettighedsadvokat Mary Pais Da Silva. Hun var til stede for at forsøge at stoppe rydningerne sammen med flere andre civilsamfundsaktivister

Beboerne havde appelleret dommen til Swazilands højesteret, men stik imod landets forfatning, og selvom rydningsholdet ikke havde en retskendelse, blev husene ryddet alligevel. Beboernes protester og forsøg på fysisk at stoppe bulldozerne fra at ødelægge deres hjem blev stoppet af politifolk bevæbnet med pistoler og politistave.

Nomcebo Fakudze, en ung kvinde der var på arbejde da hendes hus blev ryddet, nåede derfor ikke at redde sine ejendele. Hun faldt grædende Nomcebo Fakudzeom på jorden da hun kom hjem og fandt sit hus og sine ejendele smadret af bulldozerne.

Ifølge Mary Pais Da Silva har myndighederne intet gjort for at hjælpe familierne. ”Beboerne i Nokwane er de fattigste og mest udsatte i hele Swaziland. Men regeringen smider dem væk fra deres jord uden nogen form for kompensation, og uden at tilbyde dem jord et andet sted eller et sted at bo. Dette er, udover at være forkasteligt, også i strid med forfatningen”.

Rydningerne fortsatte i denne uge. Flere ejendomme blev ødelagt af bulldozere under beskyttelse af 50 bevæbnede politimænd mandag, fortæller Wandile Dludlu fra Swaziland United Democratic Front. Herunder interimistiske læskure, som de beboere der fik deres huse ødelagt sidste uge havde bygget for at beskytte sig selv og deres ejendele mod den regn der faldt i weekenden.

Få opdateringer på situationen i Nokwane på Mary Pais Da Silvas Twitter.

Støt civilsamfundet i Swaziland, der kæmper for de fattiges rettigheder, gennem solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt eller direkte gennem Afrika Kontakts Mandela Fond.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: