Befri samvittighedsfanger i Swaziland

People’s United Democratic Movement (PUDEMO), en demokrati-bevægelse i det lille enevældige kongedømme Swaziland, kræver i en ny international kampagne alle samvittighedsfanger i landet frigivet.

I en pressemeddelelse, skriver PUDEMO at landets regime har bekæmpet PUDEMO og andre demokratiforkæmpere med brutale arrestationer, forfølgelse, tvungen eksil, og i visse tilfælde ved at myrde dem. ”Landet er et stort åbent fængsel, men den royale terror og tortur har ikke stoppet vores og befolkningen ønske om frihed”.

Kampagnen vil især fokusere på frigivelsen af PUDEMOs præsident, Mario Masuku, der ifølge PUDEMO står som et symbol for kampen for demokrati i Swaziland, fordi han har ufortrødent fortsætter kampen, selv om han har været holdt i husarrest, arresteret, holdt fængslet, og slæbt for retten utallige gange.

Da han var i Danmark ved to lejligheder sidste år, inviteret af henholdsvis det danske Institut for Flerpartisamarbejde og Enhedslisten, fortalte han blandt andet folketingets formand, Mogens Lykketoft, og flere andre danske politikere om denne kamp og de både nationale og personlige konsekvenser den har.

Mario Masuku har siden 1. maj i år siddet varetægtsfængslet, anklaget for at have kritiseret styret i Swaziland, et styre som Amnesty International i sin årsrapport siger bruger ”vilkårlige arrestationer, overdreven magtanvendelse, og tortur til at knuse politiske protester”.

I fængslet sover Mario Masuku, ligesom de andre politiske fanger, på gulvet uden en dyne at varme sig med, selvom temperaturen i det bjergrige Swaziland kan komme under frysepunktet om vinteren, som det er nu.

Mario Masuku, der lider at diabetes, har derfor fået en alvorlig lungebetændelse, og PUDEMO siger at de frygter at han i værste tilfælde risikerer at dø hvis han ikke kommer på hospitalet, noget som han indtil videre er blevet nægtet.

Kræv Mario Masuku og studenterleder Maxwell Dlamini frigivet her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: